annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
Tålmodighed belønnes.
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 355 gæster og 119 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#2 - 29/03/2008 13:50 Menneskerettighedserklæringen og børn [Re: Kræn-P]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Nu har jeg altid haft en modvilje mod religionsundervisningen som udføres som en lettere indoktrinering af børn, ja man hører endog at børnehaveklasser har en form af religionsundervisning.
Jeg er af den formening at børn skal skal have en chance for selv at tilmelde sig en tro, den dag de er modne eller myndige og indtil da, skal de ikke på nogen måde påvirkes, dette indebær at de heller skal pr.automatik tilmeldes folkekirken ved dåb.

Jeg har gennemlæst den universelle menneskeretigheds deklaration ud ført af UN, iden er der mærkeligt nok ikke meget beskrevet om børn og deres beskyttelse.
I art.20 stk 2. står der: ingen må tvinges til tilhør til en forsamling -selskab,
Når børn bliver døbt bliver denne paragraf overtrådt, efter min mening.

I art.26 stk.3. står der: forældre har ret til at vælge hvilken form for undervisning deres barn skal modtage.

Denne paragraf modsiger så den første paragraf kan man sige, det vil sige forældre kan sige deres barn skal have religionsundervisning.
Men kan ikke tvinge dem til at blive døbt.

Der stod intet om adoptivforældres rettigheder over adopterede børn, men de går vel ind under samme paragrafer, så et barn født af kristne forældre og bortadopteres til ateistiske forældre også bliver ateist og vice versa.

For at komme videre læste jeg UN's aftale om Børns Rettigheder. Her stod der meget om beskyttelse af børn.

I art.13 stk.1 står der; barnet har frihed og ret til at ytre sig, denne rettighed includerer frihed til at søge og modtage informationer og ide'er af enhver art.
Dette vil sige at et barn der ikke ønsker at modtage religionsundervisning og at blive konfirmeret, har ret til at undsige sig disse ting.

I art.14 stk.1 står der: børn har frihedsret til tanke, bevisthed og religion.

Vil dette sige at de ikke må modtage religionsundervisning, hvis de ikke vil.

I art.14 stk.3 står der: frihed til at manifestere ens religion er kun begræn set til div. love herom.

Dette vil så sige at man har ret til at manifestere ens egen religion på ens eget barn.

For mig ser det ud til at paragrafferne ikke er videre gennemtænkt, idet man kan smutte udenom dem, uden at komme i klemme, derfor er barnet desværre ikke beskyttet af disse.

Nu ved jeg der vil lyde et ramaskrig fra de troende, som tager Jesus "ord" for større end de gældende love, men jeg mener at barnets tarv er større end en mulig Jesus mulige ord.
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#3 - 29/03/2008 22:33 Re: Menneskerettighedserklæringen og børn [Re: Kræn-P]
kurt Offline
ny
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 19
Sted: Østjylland
Godt skrevet treram - jeg er fuldstændig enig.

Fint at du bringer paragrafferne, det var det jeg aldrig gjorde.

Man skulle jo mene at HVIS en religion VIRKELIG havde nogle kvaliteter SÅ ville de religiøse da kunne forvente at deres børn AF SIG SELV kunne se disse kvaliteter når de kom til 'skelsår'.

At være nødt til at indoktrinere børn i en alder, hvor de ikke kan stritte imod, er en falliterklæring.
_________________________
Kurt

Frihed er det bedste guld
Top Svar Citer
#4 - 30/03/2008 08:20 Re: Menneskerettighedserklæringen og børn [Re: Kræn-P]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland
Kære Kurt og Treram.

Hvor herligt at kunne mødes med jer i det nye debatforum, hvor man kan trække vejret frit uden at blive overvåget af en debatredaktion med skjulte dagsordener. Jeg synes også, at det er et godt emne, som Treram åbner diskussionen med. Dette synes jeg ikke mindst, fordi jeg har en fjern fortid som skolelærer, hvor også faget kristendomskundskab indgik i mit skema.

Allerede før jeg tog min lærereksamen i 1959 havde jeg tabt min kristne tro, men ingenlunde tabt interessen for religion som sådan. Derfor blev min undervisning i kristendomskundskab til ren kundskabsmeddelelse med nøgtern kritisk undersøgelse af dogmatikkens forskellige postulater.

Medens jeg underviste i Midtjylland (1959-1966) fik vi en ny præst. Han var højkirkelig, grænsende til det katolske, og han lagde overordentlig stor vægt på, at han var pastor (hyrde). Heraf fulgte nødvendigvis, at alle andre så var fårene, og de blev behandlet derefter. På et tidspunkt skrev han en artikel i kirkebladet, hvor han på det nærmeste skældte lokalbefolkningen ud for manglende villighed til at gå i kirke og benævnte sine sognebørn som »et stort sovende murmeldyr«.

Dette vakte naturligt nok vrede blandt folk, og det blev også mig for meget. Jeg gennemgik derfor hans artikel i de tre klasser, hvor jeg havde kristendomskundskab, og tog afstand fra den. Dette kom præsten for øre, og han udbad sig en samtale. Han så med betydelig alvor på sagen, og hans argumentation var bygget op over den myndighed på Guds vegne, som præstevielsen havde lagt på hans skuldre. Når han talte, var det jo ikke ham, der talte, men Gud.

Han sagde noget i retning af, at Kirken – med stort K – ikke stiltiende kunne være vidne til, at en lærer misbrugte sin stilling til »at så tvivl i ubefæstede sjæle«. Jeg meddelte ham, at jeg var blevet vred over, at en ca. trediveårig teologisk kandidat kom herud til Midtjylland og slyngede skældsord efter mennesker, hvoraf mange havde levet et brydsomt liv. Et liv, hvor det i 1930-erne og under besættelsen ikke altid var en selvfølgelighed, at børnene kunne spise sig mætte i ordentlig mad.

Men jeg gav ham et tilbud. Han kunne komme til stede i de klasser, hvor jeg havde gennemgået hans artikel. Så ville jeg sige præcist det samme, hvorefter han kunne få tyve minutter til at imødegå mig. Dette ville han tænke over, men nogle dage senere meddelte han, at han ville afstå herfra.

Ovenstående er ment som en kommentar til spørgsmålet om, hvilke muligheder man i lidt ældre tid gav børn for at tage selvstændig stilling i religiøse anliggender. Og dette er vel egentlig et spørgsmål om børnenes rettigheder, som Treram så udmærket har draget frem. Pastorens ytringer kan dybest set tolkes som et ønske om, at enhver kritisk undersøgelse af den kirkelige kristendoms trossætninger – herunder præsteembedets autoritet – skal bandlyses fra omgangen med børn.

Jeg er glad for at kunne sige, at de tider for længst er forbi, når vi taler om tilstanden i den danske folkeskole. Men den trives i bedste velgående i mange trossamfund, hvor navnlig Jehovas vidner dagligt begår åndelig voldtægt mod børnene.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

[size:12][/size][size:12][/color]
Top Svar Citer
annonce


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
Nyheder fra Religion.dk