Jeg synes ikke, at jeg er for paranoid men istedet ser mere end hverdagens ting - Idag skal i tre måneder min samtalepartner fra Kommunen væk, fordi hun arbejder for det samme offentlige system et andet sted, men hun kan ikke sige noget om det. Jeg efterspørger en relateret forklaring? Hun svarer: "På grund af diskretion om borgere." ? Det offentlige system oplyser jo ikke om mennesker personligt og vores privatliv, men hun siger ikke hvad, at det handler om? Altså ikke hvem inklusiv jeg, hvilket er ok. Hvad kaldes dette vedrørende den person ´projekt´ i systemet?
Hun siger også: "Men om ´dit´ OPLYSTHED ´kommer´ der til at ske noget mere godt imens..." Hun får det til at lyde som om, at hun ved et eller andet om den?"

Er dette emne her ligegyldigt? Jeg kan fjerne den i Facebook.

Hans Antikrist behøver ikke kalde det for psykotisk, tak!

Men, er det almindeligt eller unormalt på en eller anden måde?

Jeg har altså i Facebook tilføjet mere i et emne, hvilket jeg nok ikke gør i emnet Gerth Drost. Sikke et åbenbarende sprog.

Jeg havde læst om virkelighedens MIB, men selv skuespilleren Dan Aykroyid om hans TV serie vedrørende det mystiske ´så´ selv en sort bil, der pludseligt forsvandt. Jeg cyklede med min mor ved en vej, hvor vi så en sort bil med sorte vinduer uden registrering. Da vi kiggede på den, hvor hun sagde, at den er meget underlig, så kørte den baglæns tilbage væk fra os...Findes der sådan anonyme politibiler, men der var altså roligt? Ligesom på overvågningskameraer er der ifølge dog ikke officielt nyhederne men mange folkelige vidner i massemedierne på forskellige supernaturlige oplevelser, hvor eksempelvis en person reddes af en ikke eksisterende skikkelse ligesom ´engle´, mørke bilers forsvinden ligesom åndeligt ´spøgelser´ og blandt andet en mystisk ´nysgerrig´ undersøgende ukendt kvinde. Det minder om, da jeg lige havde læst om folks observation af en UFO, hvor kort tid efter at en underlig dreng på grund af hans udseende ligesom ´rumvæsener´ kontaktede dem og han forsvandt pludseligt. Jeg så da ud af døren, at en lille dreng kiggede i min postkasse og dens breve, hvor jeg derfor spurgte ham, som måske var retarderet eller hvad? "Hvad laver du her?" Han svarede på en umenneskelig måde uden reaktioner: "Jeg ser hvordan, du bor." Bemærk, at emnet handler om kommunikation vedrørende guddommelige tegn, signaler, beskeder og budskaber på forskellige måder....(post).

Se Riget:

Jeg fortalte om en profil, som kaldte sig for noget på for mig ukendt sprog, men lidt senere opdager jeg om andet ´ikke tilfældigt´, at dette amharisk sprog er ofte hørt fra folks påstået dæmoner, men hvorfor istedet for aramæisk, hebræisk eller latin? Vi kender jo til folks tro på skytsengle - På græsk betyder ordet δαίμων (daímōn) beskyttende ånd, og på latin betyder ordet daemōn vejledende eller beskyttende ånd. Jeg opdager, at Sokrates havde en daimónion, der advarede ham mod ufornuft ting. Ifølge ordbogen: "En daimon (gr. δαίμων daímōn, lat. daemon) er et guddomslignende væsen, som regel et godt væsen. Daimon er fejlagtigt blevet oversat til "dæmon" i Platon's skrifter og Sokrates' forsvarstale." Jødisk, muslimsk og kristen opfatter ´dæmon´ som værende ikke godt og jeg er ligesom besat af Helligånden?

Symbolsk sprog ligesom drømme, syner og åbenbaring. I ´min´ p.t. globalt kontroversielle fri sex gruppe kalder et nyt medlem som falsk profil sig nogen på for mig et ukendt sprog, men lidt senere opdager jeg om noget faktisk helt andet i et Youtube klip vedrørende forskellige emner men ifølge min opfattelse dermed ikke-tilfældigt på den ´overnaturlige´ måde, at dette amharisk sprog sker ofte ved folks påstået dæmoner, når de taler. Men, hvorfor istedet for aramæisk, hebræisk eller latin? Vi kender til folks tro på skytsengle. Jeg opdager, at en ordbog oplyser: "På græsk betyder ordet δαίμων (daímōn) beskyttende ånd, og på latin betyder ordet daemōn vejledende eller beskyttende ånd. Sokrates havde en daimónion, der advarede ham mod ufornuftige ting. En daimon er et guddomslignende væsen, som regel et godt væsen. Daimon er fejlagtigt blevet oversat til ´dæmon´ i Platon's skrifter og Sokrates' forsvarstale. Jøder, muslimer og kristne fortolker en dæmon som værende ond ligesom psykisk sygdom og psykoser."
Lucifer eller Kristus? Satan eller Gud? Helvedet eller Himlen? En overbevisning kan enten bruges eller misbruges. Tidligere lignede mit liv sommetider ligesom forbandelsen (byrde), men senere ser jeg altid det istedet som (gave) velsignelsen. Jeg synes dog om mig, at tro er bedre end vantro, så uanset hvad er den slags diverse kraftfulde oplevelser godt ligesom: Jeg har et helligt møde med en lidt yngre person. Istedet for euforisk duften af sex lugter jeg hver dag iblandt mennesker meget ubehageligt stanken af deres sved, håndsprit, prutter og tobak. I samtalen siger hun, hvilket jeg ikke mærker: "Vi har lige siddet et andet sted sammen, hvor jeg i det rum ikke lugtede noget, så det er ikke dig, som lugter grimt. Her lugter mærkeligt?" Jeg spurgte et personale om dette, fordi han der lige før os havde haft en samtale med en anden, men han lugtede intet - Hun virkede jo som ´besat´ af Helligånden...

p.s.

Tidligere mindede en samtalepartner mig om lederskab tiltrods for lighed. En anden samtalekvinde siger til mig: "Jeg synes, at du lader dig bære på for meget." Jeg kommenterer: "Nej, det er ikke storhedsvanvid, fordi om æren og vores fælles ansvar kræver det et samarbejde tilmed muligheden for en ny storslået begivenhed." En dag jeg måske ikke længere skriver om mit åbenbaring, fordi så er folket ligesom jeg en del af den gode nyhed.

Jeg synes ikke, at jeg er for paranoid men istedet ser mere end hverdagens ting. Idag skal i tre måneder min samtalepartner fra Kommunen væk, fordi hun arbejder for det samme offentlige system et andet sted, men hun kan ikke sige noget om det. Jeg efterspørger en relateret forklaring og/eller bare et eller andet om hendes jobbeskrivelse? Hun svarer: "På grund af diskretion om borgere. Jeg er med dig. Dit åbenbaring opfatter jeg som værende på det højest intelligent spirituelle niveau." ? Det offentlige system oplyser jo ikke om mennesker personligt og vores privatliv, men hun siger ikke hvad, at det handler om? Altså ikke hvem inklusiv jeg, hvilket er ok. Hvad kaldes dette vedrørende den person ´projekt´ i systemet? Hun siger også: "Men om OPLYSTHED ´kommer´ der til at ske noget mere godt..." Hun får det til at lyde som om, at hun ved et eller andet om den?" Hun beder mig om, at jeg ikke fortæller folket om vores samtaler selvom, at dette indholder anonymitet. Tavshed er ikke oplysning.
En jævnaldrende bekendt af mig arbejder selv officielt det samme sted der, som har en faglig uddannelse til denne type job. Hun er overraskende enig med jeg i, at det lyder mærkeligt mystisk nok.

Jeg har netop lige oplyst jer om, at jeg gerne med folket og Det guddommelige oplever den gode nyhed. Jeg har på det seneste haft flere samtaler med en frivillig ved en væresteds cafe, som derfor der altså ikke må mødes privat som relation med mig og andre gæster, men han følger idag mine tekster i Facebook. Han er meget yngre, hvor vedkommende beder mig om råd, men jeg synes om det åndelige, at vi har noget tilfælles. Måske senere når han ikke længere er personale, så?

Idag sidder jeg ved et fællesbord sammen med andre, hvor de ved, at jeg kan ikke li det, hvis man er for tæt på mig med armbevægelser.
En elev på det sted spørger undrende mig om, jeg har placeret en hvid sten lige foran mig selv der? Nej! Er det en spørg fra nogen eller igen et tegn? Jeg bemærkede ikke dette.
Dette undersøger jeg nærmere, fordi jeg kender vedkommende...
Det vrimler idag med uforklarlige sager.