Som jeg også tit har sagt til dig, Jeppe, så bliver en løgn ikke sand af at blive gentaget.

Men ifølge din egen juridiske kommentar til Kristian, så påhviler bevisbyrden jo dig selv, så må jeg venligst udbede mig dette "bevis", eller æd dine ord.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ole Bjørn!

Et vurderende udsagn kan umuligt føre til domfældelse. Selv om det kan opfattes som groft forhånende af sagsøger. Som f.eks. at han bliver kaldt uhæderlig, eller har manglende selverkendelse, eller er blevet fyret selv om han formelt selv har trukket sig.

Hvis det forholdt sig således stod du selv til adskillige domme for injurier, hvis nogen altså tog dit ævl alvorligt, hvad ingen selvfølgelig gør.

Nu er dette en saglig diskussion om injurielovgivningen, hvorfor jeg skal suppelere den ovennævnte bedømmelse ved at referere til nogle konkrete domme.



Der skal således meget til før nogen kan dømmes for injurier og endnu mere til for at få nogen dømt for bagvaskelse. Grænserne flytter sig hele tiden idet danske domstole retter sig ind efter afgørelserne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol hvis praksis giver ytringsfriheden mere plads end det var tilfældet før Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev implementeret og sat over Grundloven. Betydningen af EMRK er således, at denne indtager rollen som en meget vigtig lov under hensyn til, at loven hviler på en implementeret konvention – man antager derfor, at EMRK har den betydning, at den rangerer lige under grundloven. Det er i den forbindelse vigtigt at erindre, at der er en adgang til at indbringe sager, der er afgjort i Danmark individuelt for Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol.

Hilsen

Ipso Facto

Kære Ipso Facto.

Indledningsvis skal jeg bekræfte, at Ole Bjørn ikke blev gået som formand for støtteforeningen. Dels har den resterende bestyrelse offentliggjort en meddelelse, og dels har Ole Bjørn selv skrevet en erklæring herom. Af begge indlæg fremgår det, at tilbagetrædelsen skete efter eget ønske. Så her befinder du dig i en vildfarelse.

Det samme gør du i dit indlæg 25/08/2008 10:42. Den første vildfarelse består i, at du ikke har læst det indlæg, som du svarer på. Der var faktisk gjort rede for, at rejsningen af tiltale i injuriesager er henlagt til den, der føler sig injurieret. Det var derfor i forvejen nævnt, at injuriesager som hovedregel er private straffesager.

Den næste vildfarelse skyldes også mangelfuld læsning af mit indlæg. Du har ikke nærlæst det, der blev skrevet om forskellen mellem sigtelser og ringeagtsytringer. I modsat fald ville du ikke have skrevet: »Spionage er som bekendt omfattet af straffelovens bestemmelser, hvorfor der er tale om en sigtelse og ikke blot en ringeagtsytring.« (Citat slut).

Det, som du kalder et hypotetisk tilfælde, er – som du udmærket er klar over – aldeles ikke hypotetisk. Jeg har i fjor kommenteret Østre Landsrets dom af 19. november 2003, som enhver kan gå hen på biblioteket og kigge nærmere på. Den er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen som U.2004.698Ø. Så det, som du kalder et hypotetisk tilfælde, er altså afgjort ved endelig dom, hvorfor jeg ikke vil knytte andre kommentarer til den end dem, som jeg skrev for et lille års tid siden, og som jeg fortsat vedstår. Interesserede kan se debatten fra dengang på KD-Debatforumet.

Du har ret i, at jeg ikke har og aldrig har haft advokatbestalling. Mine procesretlige erfaringer stammer fra den tid, hvor jeg i forhold til vore procederende advokater repræsenterede min arbejdsgiver i de retsager, som vi var involveret i. Her var det en forudsætning, at man satte sig ind i retsplejelovens procesregler og de gældende maximer i procesretten.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Hej Kristian Pedersen!

Forskellen mellem formalia og hvad folk tror og tænker er som bekendt ret stor. Uanset hvad folk tror og offentliggør i den anledning, så hører det næppe under injurielovgivningen at påstå, at en person der gik selv nok valgte denne løsning frem for officielt at blive gået, sådan som det eksempelvis overgik den tidligere DR chef, der ikke havde set skriften på væggen.

Faktisk var jeg selv i den situation for mange årtier siden, at jeg fik valget mellem selv at opsige en stilling eller blive afskediget. Så jeg kender udmærket godt problematikken fra egen erfaring. Jeg valgte dengang at gå i forhandling, da afskedigelsesgrundlaget juridisk set var tvivlsomt, hvorefter sagen blev forligt til min fordel, idet jeg opnåede en fratrædelsesgodtgørelse som var større end det beløb jeg ville have haft krav på, såfremt arbejdsgiveren i forbindelse med afskedigelse skulle opfylde funktionærlovens bestemmelser om godtgørelse ved afskedigelse.

Samtidig med min egen opsigelse opnåede jeg fritstillelse men fik stadig udbetalt løn i de følgende fem måneder. Endelig modtog jeg en formel bekræftelse fra arbejdsgiveren på, at jeg selv havde opsagt min stilling, samt en erklæring om hvilke arbejdsopgaver jeg havde været beskægtiget med, jfr. de rettigheder funktionærer tilkendes efter loven. Så det var en god aftale, som jeg var yderst godt tilfreds med. Især da jeg ret kort tid efter fik et nyt job og således erhvervede dobbelt indtægt i nogle måneder.

Ole Bjørns kommentarer med udspring i egne krænkede følelser er fuldstændig irrelevante for den seriøse formelle diskussion om injurielovgivningen, som jeg forstår at du her har forsøgt at lægge op til.

Til din egen oplysning har det hypoteistiske tilfælde jeg nævnte og bad om din bedømmelse af, intet med den ØL dom du henviser til at gøre.

Det ville være rart, hvis du som jurist forstod at skelne mellem principielle spørgsmål frem for at rode rundt i hvad du tror eller bilder dig ind, at at sagen nok handler om. Hvorfor ikke overlade den usaglige personfnidrende debat til typer som Ole Bjørn?

Nu er du selvfølgelig hverken procesadvokat eller dommer, så forklaringen på, at du ikke magter at holde tingene adskilt kan jo skyldes, at du ganske enkelt ingen praktisk erfaring har på sådanne områder.

Så i stedet for at afspore den saglige debat med uvedkommende personfnidder skal jeg venlig anmode dig om nu at tage stilling til mit hypotetiske spørgsmål.

Hilsen

Ipso Facto

Kære håbløse Jeppe.

Igen projicerer du dine egne problemer over på andre. Det er da forståeligt, at du blev afskediget, hvis du havde udvist blot en brøkdel af den opførsel, du udviser her, men min situation var altså stik modsat. Ingen har gjort det mindste forsøg på at presse mig ud af bestyrelsen.

En sådan beskyldning mod de resterende bestyrelsesmedlemmer er en lodret løgn. Helt op til efter min meddelelse om at jeg ønskede at udtræde, var der fuld opbakning om mit formandsskab, så jeg kan helt afvise dit forsøg på at sværte dem. Derfor bakker jeg dem fortsat 100% op, hvad jeg næppe ville gøre, hvis de havde været imod mit formandskab, som de enstemmigt sluttede op om.

Du har skam ikke krænket mine følelser, Jeppe, og det tror jeg også, at du ville få meget svært ved. Først skulle du overvinde den stærke effekt du har på mine lattermuskler, og det har jeg ikke set tegn på endnu.

Igen er det nok et spørgsmål om projektion, fordi du føler dig krænket over at være blevet afsløret som en ganske ordinær person, der i en form for transvestitisme pynter dig med lånte fjer, når du går i byen.

Hvordan går det iøvrigt med at modbevise, at fotonen er sin egen antipartikel?

Mvh

Ole Bjørn ;)