Kære Hans-Kristian.

Jeg tror, du har ret et betragteligt stykke ad vejen. Der er for mit eget vedkommende tale om, at løsning af det gådefulde - også i situationer med intenst ubehag - har medvirket til, at man er kommet reformuleret ud på den anden side.

Kriser har såvel en positiv som en negativ side. De kan være så intense, at man tynges til jorden, men kan man komme reformuleret ud på den anden side, er man vokset og har fået sin bæreevne forøget.

Jeg tror også, at de forældre, der pakker deres børn ind i vat og bomuld, gør dem en bjørnetjeneste ved at gøre dem til drivhusplanter, der har begrænset modstandkraft. Et vist mål af stress er gavnligt.

Du kender formentligt det gamle mundheld blandt os bønder: Aprils væde er bondens glæde; maj kulde gi'r lader fulde; juni blæst gør strået bedst.' Jeg tror, at dette er udtryk for gammel visdom i bondens folklore, og at det som sådant har en længere rækkevidde end til kun det agronomiske.

Og jo, vor datter har en robust tankegang, og det kan diskuteres, om dette skyldes arven fra forældrene, eller om det har sin årsag i opvækstmiljøet. Du véd, den gamle diskussion om, hvorvidt det er tyren eller fodermesteren, der har størst betydning.


Med venlig hilsen

Kristian