Gerth:
Det guddommelige, Helligånden og Mennesket er et.
Ja og nej - eller uanset hvad så skal mennesket arbejde for at få penge på kontoen - arbejde for føden, for tag over hovedet, for energi og varme i huset etc etc etc
Således må de vores omgivelser, den ydre verden (materielle fysiske virkelighed), vi bøvler med for at producere fødevarer, for at få tag over hovedet, energi og varme i huset etc etc etc være måske det vigtigste af alt og det nævner du ikke med et ord Gerth.
Den virkelighed mennesker frister - den barske hverdag - består af at vi mennesker må arbejde for føden eller for at få penge på vores nem konto så vi kan gå i Rema eller LIDL og købe os de fødevarer uden hvilke vi ville død efter kort tid.
Paulus var en praktisk mand og de første urkristne samfund der hjalp man hinanden med de praktiske økonomiske materielle forhold jeg nævner. Derfor den urkristne paulinske SPIRITUALITET - Helligånds Spiritualitet var så fyldt med KRAFT og ENERGIER - VIRKEKRAFT OG VIRKELYST - ud over at det også var fyldt med HEALING POWER så folk kunne blive friske og raske igen.
Alt er jo på ingen måder harmoni - tilværelsen kræver en indsats - stor arbejdsindsats.
Trist hvis det religiøse kun skulle være for folk der drømmer og slapper af og ikke kender til at det er nødvendigt at arbejde, hver dag at yde en stor indsats, for at få mad på bordet eller penge ind på nem kontoen så man kan handle i Rema og LIDL og betale huslejen.
Så lad os som Paulus forlange en SPIRITUALITET der virkelighedstro. Hverken bønder eller arbejdere skal tvinges til at høre på skøre religiøse fortællinger opdigtet eller drømt og fantaseret om fra folk der ikke bøvler, arbejde, med virkeligheden, knokler med et arbejde uden hvilket vi ikke ville kunne opretholde vores eksistens.
Husk Jesus var tømrer og Paulus var teltmager - og de var begge social politisk engageret oveni.
Hvorfor nævner jeg alt det her? Fordi den SPIRITUALITET vi behøver er en der arbejdsduelige og fylder os med arbejdsglæde og virkelyst - gir os de kræfter, åndelige etiske ekstatiske kræfter der skal til for at vi kan forlade os selv, blive løs og fri af os selv - glemme os selv og møde på en arbejdsplads eller et studium eller lærerplads.
Det religiøse spirituelle har alle dage været det der fyldte mennesket med meget store sjælskræfter og energier - fordi mennesket har brug for disse energier og kræfter for at kunne blive løs og fri af sig selv - og i en ekstase og begejstring glemme og forlade sig selv (ca 6 - 8 timer hver dag) for at møde på arbejde eller på studie.
Folk dør af sult eller af kulde hvis de ikke skaffer sig føden og bygger boliger med energi og varme.
Jamen samfundet er så rigt og så udbygget en social velfærdsstat at rigtig mange kan leve som religiøse munke og nonner der drømmer om et guddommeligt liv hvor vi alle har det som blommen i et æg. Måske rigtig nok at en procentdel af en befolkning idag i den vestlige verden især kan føre et uskyldigt liv hvor de drømmer om evigt guddommelig salighed for alle. Men stadig for 85 - 90 % af alle voksne mennesker gælder nogle fuldstændig andre spilleregler, nemlig skal de arbejde hver dag (eller gå i skole eller ta en uddannelse) for at få tingene til at hænge sammen.
Skal det SPIRITUELLE appellere til og vinde almen tilslutning må det rette sig imod den økonomiske materielle virkelighed, deri har han ihvertfald ret ham vores Karl Marx.
Vi skal ikke indbilde mennesker en masse guddommelige røverhistorier længere, vi skal tilbage til den urkristne paulinske SPIRITUALITET - der gav mennesker den entusiasme og begejstring - den glæde og EKSTASE - de behøvede for at kunne glemme sig selv - forlade sig selv, blive løs og fri af sig selv - for at kunne virke i verden, enten for andre mennesker eller for at arbejde med fødevarer produktion eller at bygge boliger.
Svar
Citer
