Min vurdering som lægmand, der har beskæftiget mig med erfaringsvidenskaben gennem flere årtier, dog nu primært videnskabens erkendelsesteoretiske forudsætninger, har længe været, at vi står over for en revolution i fysikken som løser problemmet med, at kvanteteorien og relativitetsteorien er inkompatible.

De seneste målinger af entanglemt viser at der tilsyneladende kan sendes information mellem objekter med en hastighed som overskrider lyshastigheden mere end 10.000 gange. Tidligere var antagelsen, at det skete instantant. Da instantan udbredelse ifølge den filosofiske analyse er inkonsistent, er det jo glædeligt for mig, at de empiriske resultater tilsyneladende bekræfter den filosofiske teori.

Da relativitetsteorien bygger på et grundaxiom om lyshastigheden som absolut højeste hastighed "noget" kan bevæge sig med i den firedimensionale rum-tid, synes der nu etableret et klart empirisk bevis for, at relativitetsteoriens geometriske beskrivelse af universet ikke holder.

Selvfølgelig er der ikke enighed om fortolkningerne, hvilket der aldrig er, så det er muligt at "forklare" de empiriske data på en sådan måde, at relativitetsteorien ikke falsificeres. Disse forklaringer finder jeg dog ikke konsistente.

For at komme ud over vanskelighederne med inkompatibiliteten mellem kvante- og relativitetsteori leder man efter en forenet teori - en teori for alting - der kan forklare de ting som de to hovedteorier hverken kan forklare hver for sig eller i forening.

Min måde at anskue tingene på, som som jeg flere gange har fremført i debatten, er enten blevet ignoreret af teisterne eller skarpt imødegået af naturvidenskabeligt interesserede, som ser tingene i et andet lys.

Derfor glædede det mig, da jeg læste et interview med professor Dr. William D. Phillips fra USA, der fik Nobelprisen i fysik i 1997, fordi han stort set anlægger den samme vurdering som min på flere basale fysik områder.

Til almindelig oplysning og inspiration bringes her i uddrag interviewet med professor Philips, fra 21. juli 2008:



Hvad mener debattørerne?

Hilsen

Ipso Facto

Denne debattør mener fortsat Jeppe, at du ikke fatter en brik af moderne fysik og dens praktiske og erkendelsesteoretiske problemer.

Må jeg forslå dig at skrive til professor Dr. William D. Phillips fra USA, der fik Nobelprisen i fysik i 1997 og bede ham bekræfte din selvopfundne teori om, at noget kan bevæge sig gennem verdensrummet med 10.000 gange lysets hastighed i vacuum. Ham har du åbenbart mere tillid til end Einsteins og alverdens kosmologers beviser for, at det ikke kan lade sig gøre.

Nu har du snart ikke flere klude at smide i din videnskabelige striptease. Det bliver spændende at se hvilken form for underholdning du så vil divertere os med.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Måske tænker I.F. på, at tanken kan bevæge sig igennem universet med 10.000 gange lysets hastighed?

Tanken er vel noget, eller hvad?

Apropos, bogen: The Mysterious Universe:

"...Hvis universet er et tankeunivers, så må dets skabelse have været en tankens handling. Tidens og rummets endelige karakter driver os, faktisk i sig selv, til at forestille os skabelsen som en tankehandling; bestemmelsen af konstanter, som universets radius og antallet af elektroner det indeholdt, forudsætter tanke, hvis rigdom måles ved disse mængders umådelige størrelse. ...Der er i dag et stort mål af enighed, som på fysikkens område indenfor videnskaben næsten nærmer sig enstemmighed, om at floden af viden har retning mod en ikke-mekanisk virkelighed; universet begynder mere og mere at ligne en stor tanke end en stor maskine. Sindet forekommer ikke mere at være en tilfældig indtrængen i materiens rige; vi er begyndt at få mistanke om, at vi snarere burde hylde det som skaberen og guvernøren i materiens rige - naturligvis ikke vore individuelle sind, men det sind i hvilket de atomer vore sind er opbygget af eksisterer som tanker. ...Vi opdager, at universet fremviser vidnesbyrd om en konstruerende eller kontrollerende kraft, som har noget til fælles med vore egne individuelle sind."

Sir James Jeans

P.S. Hvem sagde, at: " mennesket er skabt i Guds billede?"

Ikke videnskaben, men pseudovidenskaben "kreationisme" nærmer sig det nævnte synspunkt.

En gud som den ultimative telegenesiske ESP'er er da en morsom teori, men hvis hans tanker har skabt verden af ingenting, så modsiger du jo dig selv, hr. engangilivetdebattør.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Tja..Jeg synes nu efterhånden, at det ligner mere end en blot en 'tanke':

"Vi opdager, at universet fremviser vidnesbyrd om en konstruerende eller kontrollerende kraft, som har noget til fælles med vore egne individuelle sind."

Sir James Jeans (ikke at forveksle med James Dean!)

„Enhver der seriøst giver sig af med videnskabelig forskning bliver overbevist om at der står en drivende kraft bag universets love — en kraft der langt overgår menneskets, og over for hvilken vi med vore beskedne evner må føle ydmyghed.“

Albert Einstein

Romerbrevet 1:20: For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.



Ingenting kommer som bekendt af ingenting - alting kommer fra Gud!

Johannes´ Åbenbaring 4:11: Værdig er du, vor Herre og Gud,
til at få pris og ære og magt;
for du har skabt alle ting,
af din vilje blev de til og blev skabt.

Kære Ipso Facto.

Som blot en lægmand, der interesserer sig for teoretisk fysik, har jeg nok ikke så meget at bidrage med, men du får det lidet, som jeg har. Måske kan andre korrigere og/eller supplere.

Jeg vil tage udgangspunkt i, at vi ikke kan vide noget om, hvordan universet er ’i virkeligheden’. Vi kan kun fortolke de foreliggende fænomener, som vi registrerer dem eksempelvis gennem sofistikerede måleapparater, og så beslutte os for, hvad vi mener at kunne ’sige’ derom. Og som regel udtrykt i en matematisk formalisme.

Et eksempel på, at vi kan sige, at relativitetsteorien har noget for sig, er planeten Merkurs peri- og apheldrejninger. Perihelet er det punkt, hvor Merkur er tættest på solen, og aphelet er punktet, hvor den har den største afstand.

Disse to punkter flytter sig på en måde, der ikke lod sig forklare ved hjælp af Newton’s matematik, men tingene faldt på plads, da man brugte Einstein’s ligninger for krumningen af rumtidskontinuet i solens gravitatonsfelt.

Et andet indicium for relativitetsteoriens anvendelighed er målinger af fiksstjerners position under totale solformørkelser. Her bliver fiksstjerner, der ellers skulle være skjult af solen, synlige. Dette skyldes, at deres lys passerer igennem solens gravitationsfelt, hvor rumtidskontinuet er krummet. Dette er tillige en demonstration af, at den euklidske geometri er utilstrækkelig ude i rummet.

Et tredje indicium er de såkaldte ’gravitationslinser’. Fjerntliggende kvasarer kan for eksempel ses mere en ét sted, når man retter de store teleskoper mod dem. Dette forklares med, at der ligger en kæmpegalakse på lysets vej imod os, så det passerer igennem et krummet felt. Derfor ser vi kvasaren mere end ét sted, og at de to eller flere billeder er identiske, kan kontrolleres gennem spektralanalyse.

Et fjerde indicium er dobbelt-elektronstjerner, der kredser om hinanden. De skal ifølge Einstein’s ligninger tabe masse, der jo er ækvivalent med energi. Derfor skal deres rotationtid langsomt ændres, og denne effekt har man faktisk kunnet måle. Dette fænomén anses af nogle fysikere for at være det bedste indicium for, at relativitetsteorien holder vand.

Spørgsmålet om, hvorvidt relativitetsteorien er forenelig med kvanteteorien, har jeg ikke noget bud på. Imidlertid har Penrose og Hawking beskæftiget sig med med muligheden af, at de begge kan være i spil samtidigt i forbindelse med sorte huller. Et sort hul har en såkaldt ’begivenhedshorisont’, inden for hvilken intet kan undvige, uanset hvor stor hastigheden er. Ikke engang lys kan undslippe.

Ifølge kvanteteorien eksisterer tomt rum ikke, idet der altid vil være vacuum-fluktuationer, hvor virtuelle partikler opstår i par, hvorefter de annihilerer hinanden inden for den minimale tidsgrænse, som ubestemthedsrelationen sætter. På begivenhedshorisonten kan den ene af disse partikler falde ind i det sorte hul, medens den anden undviger, så der skulle kunne detekteres stråling fra det sorte huls begivenhedshorisont.

Hvis det sorte hul er meget lille, vil denne effekt kunne få det sorte hul til at ende sine dage i en kraftig eksplosion. Derfor leder man efter kraftige glimt af gammastråling, der kunne bekræfte teorien om samspillet mellem kvanteteorien og relativitetsteorien. Om den seneste forskning på området, véd jeg intet. Men muligvis kunne andre sige noget mere præcist herom.

Dette var, hvad jeg kunne bidrage med, og hvis blot læserens forvirring er rykket op på et lidt højere plan, er hensigten sket fyldest.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Hej Onceinalifetime!

Tak for at delagtiggøre os andre i de fantasier mit lille oplæg satte igang hos dig.

Nu er professor Dr. William D. Phillips fra USA, der fik Nobelprisen i fysik i 1997, sikkert endnu en fejltænkning der intet har begrebet om kvantemekanik, siden han kan fyre så meget håbløst sludder af, ifølge debattens fysiske orakel.

Derfor her jeg skrevet til Nobelpriskommitteen og foreslået, at Ole Bjørn indstilles til fysikprisen 2009. Ingen kan vel være mere selvskreven til prisen. Newton tog fejl, Einstein tog fejl og kvantumforskeren Feinman har endog den frækhed at påstå, at de som hævder, at have forstået kvantemekanik netop derved demonsterer, at de ikke har forstået kvantemekanik, tager selvfølgelig også fejl - for han kender ikke vort lokale orakel. Den eneste jeg kender som aldrig har taget fejl, og aldrig skiftet holdning omkring noget som helst er fysik oraklet. Ingen kan derfor være mere selvskreven til at modtage Nobels fysikpris end det evige sandhedsorakel.

Og hvis oraklet ikke får prisen i fysik, så må han være topkandidat til at modtage holosof-prisen af den lille lukkede selvsupplerende gruppe af holosofiske forskere, der holder kortene tæt til livet.

Giv dog for Fanden manden en pris, så han kan få bugt med sine mindreværdskomplekser, udløst af aldrig at være blevet noget. Altid lige ved og næsten, der som bekendt ikke slår nogen mand af hesten, selv om det ka' være ret træls hele tiden at blive forsøgt at blive væltet omkuld af et orakel på en høj hest.

Efter således at have reetableret tingenes naturlige orden i debatuniverset vil jeg tænke lidt dybere over tingene før jeg vender tilbage med en kritik af dit forsøg på at kæde "den første årsag" sammen med en bestemt religions gudsopfattelse.

Hilsen

Ipso Facto


---------
"God does not care about our mathematical difficulties. He integrates empirically." - Albert Einstein.

Kære Ipso Facto.

Min forlængst afdøde far havde en bestemt vending, som han altid brugte, når vi drenge var kommet ud i et mundhuggeri, hvor hver af os par tout ville have det sidste ord. Vendingen var: »Den klogeste tier stille!«

Derfor vil jeg gerne bede dig overveje, om princippet 'noget for noget' nu også bør gælde i enhver situation. Somme tider kan det bedste svar være tavshed, så andres ubehageligheder kommer til at stå i ensom majestæt og tale for sig selv.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Hej Kristian Pedersen!

Principielt er jeg enig med dig og din kloge far, hvorfor jeg da også har ignoreret det personfnidrende og skrigende orakel i månedsvis ad gangen, desværre uden nogen som helst positiv effekt.

Nok tier den kloge, men han bliver næppe ved med det i længden, med mindre han er indstillet på, at lade sig korsfæste af pøbelen.

Det må være min agnosticisme og manglende kristne tro, der forhindrer mig i endegyldigt af få bugt med mine afskyelige, lave dyriske instinkter, der kræver retfærdighed efter talionsprincippet - den instinktive morallov - for at få fred i sjælen. ;)

Men jeg er indstillet på at prøve igen!

Hilsen

Ipso Facto


---------
"Vi skal tilgive på samme måde, som han har tilgivet os." Sådan står der i Efeserbrevet 4,32. Vi skal ikke bare tilgive, som mennesker tilgiver generelt. De siger: - Jeg tilgiver, men glemmer aldrig det, han har gjort.

I Ordsprogenes Bog 20,10 står der, at "Gud hader forskellige vægte." At bruge én vægt, når det gælder om at tage imod tilgivelse fra Jesus. Og så bruge en anden vægt, når det gælder at tilgive andre. Det gør Jesus gal.
Al synd vækker Guds vrede. Men utilgivelighedens synd vækker særligt Guds vrede. Han bliver barsk, når han møder kolde og små hjerter." - Citeret fra en prædiken af Jens Peder Pedersen, præst i Kristent Center i Herning. - "Det glæder mig, at syndsbegrebet endnu ikke er tæsket helt ihjel af Bultmans, Gogartens og Løgstrups disciple." - IF. ;)

Kære Ipso Facto.

Din modpart må jo på et eller andet tidspunkt blive træt af legen, når du gennem tavshed demonstrerer, at angrebene ikke bider på dig.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Hej Kristian Pedersen!

Som jeg skrev tidligere i samme anledning: Håbet er jo LYSEGRØNT!

Hilsen

Ipso Facto


--------
Tro, håb, og kærlighed osv. ... af disse tre er håbet det største her på debatten. - Ipso Facto

Kære Oneceagainforthosewhodidnotunderstanditthefirsttime.

Dit citat fra Sir James "Hoppetræ" Jeans stammer fra hans bog "The Mysterious Universe" fra 1930. Vi er blevet en del klogere siden da.

I 1935 offentliggjorde det ansete videnskabelige tidsskrift "Nature" en kritik fra Professor Stebbing, som påviste at hoppetræets betragtninger over videnskaben var fyldt med primitive selvmodsigende postulater om naturen, rummet, tiden og videnskabelig viden.


Einstein var som ofte understreget af ham selv overbevist ateist.

Stammer dine citater fra "Vagttårnet"? Det virker sådan.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Kristian Pedersen!

Nu ikke så megen falsk beskedenhed Kristian Pedersen. Du er nok den her på debatten der har det mest gennemtænkte, velunderbyggede og konsistente syn på den teoretiske fysik jeg har mødt. Altså lige bortset fra mig selv, hvis jeg selv skal sige det.

Så lad os lægge beskedenhederne til side og gå til bidet, med dit udgangspunkt:



Det var hvad de gamle grækere, især Sokrates og Platon tog udgangspunkt i, men siden er der som bekendt sket en hel del både i erfaringsvidenskaben, i logikken og i filosofien, ikke mindst i sprogfilosofien.

Med den anvendte formulering af din erkendelsesteoretiske position, lyder du nærmest som pragmatikeren Peirce: ”Virkeligheden er det, som de videnskabelige forskere til sidst vil blive enige om.” Eller som fallibilisten Popper, der havde suget næring fra Peirce: ”Conjectures and Refutations” (Gæt og gendrivelser).

Selv om jeg ikke længere er absolut absolutisk fastholder jeg dog den begrebslogiske grundtese, at virkeligheden er det vi kan beskrive og tale konsistent om: ”Verden er alt, hvad der er tilfældet. Alt, hvad der kan beskrives i sande påstande.”

Dermed er der sat en demarkationslinie til alt det vi ikke kan tale fornuftigt og konsistent om, det vi kan føle og tro er sandt, men netop ikke vide eksisterer: Den transcendente eller religiøse verden. Filosoffen og logikeren Bertrand Russell udtrykker det som ligger hinsides fornuftens og sprogets demarkationslinie på denne interessante måde: ”A truer image of the world, I think, is obtained by picturing things as entering into the stream of time from an eternal world outside, than from a view which regards time as the devouring tyrant of all that is.”

Så fik vi både tiden, det timelige og det som ligger hinsides det timelige indplaceret i en verdensforklaring. En evig verden uden for tiden. Er det mon Platons hulelignelse der spøger i hovedet på den engelske logiker? Kristne forestillinger kan det næppe være, efter at denne religionsdræber havde havde demonteret kristendommen med logikkens skarpe våben, hvor tidligere Nietzsches stærke subjektive følelser havde slagtet Gud og hele det kristne menageri.

Hermed har jeg markeret en dyb erkendelsesteoretisk forskel melllem vore respektive positioner som jeg vil foreslå vi nærmere udgransker i tråden om logikkens væsen, når vi engang når så langt.

Jeg er ikke uenig med dine indicier for relativitetsteoriens gyldighed. Det er eller rettere var en god teori, ligesom den klassiske mekanik var det, indtil anomalierne hobede sig op, hvorefter den blev falsificeret og erstattet af hele to nye grundteorier: relativitetsteorien og kvantemekanikken.

På mystisk vis synes videnskabshistorien at gentage sig selv, blot i dette tilfælde med modsat fortegn. Det handler atter om målepræcision eller måleusikkerhed, præcis som i 1919 da en af relativitetsteoriens forudsigelser om lysafbøjning nær tyngdefelter for første gang blev empirisk bekræftet under en total solformørkelse.

Som du sikkert ved, har det siden vist sig, at måleusikkerheden i de anvendte instrumenter var så stor, at Einsteins hypotese lige så godt kunne have været blevet falsificeret. Det var ren gambling med 50% chance for succes.

Nu går bestræbelserne i retning af at falsificere relativittetsteorien gennem (blandt andet) ekstremt nøjagtige tidsmålinger: "Einsteins relativitetsteori er hidtil ikke blevet testet i særlig stor detalje. Foreløbig har man kun afprøvet relativitetsteorien ved hjælp af såkaldte atomure, der er baseret på atomare fænomener. Atomurene er nogle af de mest præcise ure, der overhovedet findes, alligevel er de ikke præcise nok til at teste relativitetsteorien med den detaljegrad, som man ønsker." (Professor Dr. William D. Phillips).

For så vidt angår kvanteteorien henviser du blandt andet til Penrose og Hawkings kreative hypoteser, men du nævner ikke den måske mest overraskende konsekvens Hawkings udleder af den matematiske formalisme som ligger til grund for teoriens tidsligninger: imaginærtiden, der ses som det fundamentale tidsbegreb hvorefter relativitetsteoriens ene tidsbegreb (den retning bevidsthedsvæsener oplever at tiden bevæger sig i) bliver reduceret til en slags imaginærtid.

Da du allerede kender denne hypotese kaldet ”ingen grænse teorien” vil jeg ikke her gå særligt dybt ned i substansen bortset fra, at man slipper af med singulariteten i Big Bang og i sorte huller. Faktisk siger hypotesen, at universet ikke har nogen begyndelse eller eller afslutning (Big Crunch) i imaginærtiden. Hawkings udtrykker det således i en forelæsning:



Det er jo dårlige nyheder for de troende, idet spørgsmålet om en skaber derved bliver overflødigt eller meningsløst. Vatikanet elskede ellers teorien om Big Bang, som oprindeligt blev fremsat af en af deres egne, en katolsk belgisk præst, der forunden Gud også dyrkede naturvidenskab.

Min fornemmelse er, at et samspil mellem kvante- og relativitetsteorien er en umulig drøm. Begge teorier må erstattes af en teori om alt, eller en indrømmelse af, at vi her er stødt på en grænse som vi ikke formår at overvinde.
Ingen kan jo med sikkerhed vide, om alle fænomener kan beskrives i form af universelle lovmæssigheder.

Hawkings imaginærtid har heller ingen plads i den filosofiske teori, hvorfor jeg er yderst forbeholden over for at tillæggge den reel eksistens.

Hermed er dine forhåbninger sikkert blevet indfriet: Alle læsere er sikkert blot blevet forvirret på et lidt højere niveau.

Hilsen

Ipso Facto

-----------
"Kultur er, at man slås for selv sin argeste fjendes ret til at udtrykke sine meninger, men samtidig forbeholder sig retten til, at tage lige så skarpt til genmæle inden for lovens rammer. Postmodernisme er således ikke kultur. – Ipso Facto

Kære Kristian.

Jeppes misforståelser af relativitetsteorien her (og nu også af Hawking) er jo lette at gendrive, så jeg overlader det ipso facto trygt til dig.

Husk bare at bruge den specielle denne gang, som jo er den, hans største fejltagelse handler om.

I rest my case.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Er vi det? Jorden er ved at blive ødelagt. Guds eksistens er stadigvæk ikke modbevist og der er stadig - også forskere - der tror på Gud. Selvfølgelig!



Ang. Einstein-citatet, så er der tale om et svarbrev, som han skrev til et barn, der spurgte om videnskabmænd beder bønner. (Kilde: Letter to a child who asked if scientists pray, January 24, 1936 - gengivet i Alice Calaprice's bog 'The Quotable Einstein' (1996), side 152.

Citatet står desuden at læse i bogen 'Albert Einstein: The Human Side' (1954/5), redigeret af Helen Dukas & Banesh Hoffman... Se denne side.

Albert Einstein troede ikke på en personlig gud. Men det betyder ikke at han ikke var religiøs!

"Jeg tror på Spinoza's Gud, som åbenbarer sig i den orden og harmoni vi ser i alt eksisterende, men ikke på en Gud som bekymrer sig om menneskers skæbne og handlinger." (Dette udtalte Einstein til en jødisk avis i 1929; citatet findes på side 147 i Alice Calaprice's bog). (Spinoza troede på, at jo mere man undersøgte og forstod universet, jo bedre forstod man Gud)

„Videnskab uden religion er lam, religion uden videnskab er blind." (Albert Einstein's essay "Science, Philosophy, and Religion, A Symposium", udgivet af the Conference on Science, Philosophy and Religion in Their Relation to the Democratic Way of Life, Inc., New York, 1941)

"Hvad jeg ser i naturen er en storslået struktur som vi kun har en særdeles ufuldstændig forståelse af, og det må fylde et tænkende menneske med ’ydmyghed’. Dette er en ægte religiøs følelse og har intet med mysticisme at gøre. . . . Min religiøsitet består i en ydmyg beundring af den umådeligt større ånd som åbenbarer sig i den smule som vi, med vores ringe og flygtige forståelse, kan fatte af virkeligheden. . . . Jeg vil gerne vide hvordan Gud har skabt verden. Jeg vil gerne kende hans tanker." (Einstein citeret i the New York Times obituary, 19. april 1955)

Hej Kristian Pedersen!

Lad mig være den første til at ønske dig til lykke, efter at Ole Bjørn har udnævnt dig til overdommer her på debatten.

Gennem årene har jeg lyttet til mange forskellige typer procedurer, men jeg har dog aldrig lyttet til en, der var helt blottet for argumenter. Det nærmeste eksempel er nok en advokat som i sin procedure indskrænkede sig til at anmode om rettens mildeste dom, inden sagen blev optaget til dom.

Den anden yderlighed var den kendte forsvarsadvokat Willhelm Leifer, en ældre nobel gentleman, hvis kontroverser med et nazivenligt politikorps under besættelsen, da han var hhv. politimester og chef for Fremmedpolitiet, og en af modstandsbevægelsens ledere, bragte ham en byge af anklager på halsen på alt fra massedrab til værnemageri efter befrielsen.

Samme dag Leifer efter flere år i den juridiske skærsild blev pure frikendt for alle anklager (omkring 50 forhold så vist jeg husker) begik en højtstående politimand selvmord på Politigården med sin tjenestepistol.

Leifer var nok sin tids mest frygtede og forhadte forsvarsadvokat, og tillige lå han i sin ungdom i konflikt med en anden juridisk enfant terrible, kommunisten Carl Madsen, idet de begge gjorde haneben til den samme unge smukke kvinde.

Den borgerlige gentleman Leifer vandt pigens hjerte og det tilgav Madsen ham aldrig. Dette har jeg fra "hestens egen mund", idet jeg engang havde et møde på Leifers kontor hvor han beredvilligt berettede om skærmydslerne i ungdomsårene.

Men sagen er, at jeg faktisk een gang har oplevet Leifer procedere som forsvarer i en straffesag. Og det var en ganske særlig og sjælden oplevelse. Han startede altid med Romerretten og bevægede sig yderst sindigt frem mod Straffelovsreformerne af 1919 og 1930, mens dommer og anklager krummede tæer i utålmodig fortvivlelse. Efter således at have tyndslidt nerverne på rettens tjenere i en halv times tid, kom han til sagen. Jeg har aldrig hørt så mange gode og velunderbyggede argumenter for at frikende en tiltalt, som det lykkedes Leifer at remse op. Det er lige før man kan overveje, om underretternes dommere ikke simpelt hen frifandt eller gav så milde domme, at sagen ikke blev anket til Landsretten, hvorefter hele tre dommere skulle igennem Leifers vridemaskine. Tre Landsretsdommeres vrede turde en dommerfuldmægtig i byretten nok ikke risikere at udsætte sig selv for. Det var faktisk Leifer, som gjorde mig alvorligt interesseret i jura. Desværre er advokater af hans format i dag lige så sjældne som ærlige politikere.

Blot en lille anekdote du kan varme din juridiske sjæl ved, nu da du er blevet udnævnt til agtværdig dommer.

Hilsen

Ipso Facto


---------
DOMMEREN: De står tiltalt for kvaksalveri, ved at sælge en eliksir der giver evigt liv. Har De tidligere bedrevet noget lignende strafbart?

DEN TILTALTE: Ja, Hr. dommer. I 1246, 1516 og i 1920.

DOMMEREN: Så ser jeg ingen anden mulighed, end at idømme Dem lovens strengeste straf.

Uden intentioner i øvrigt om at blande mig, så er dette en perle:



Ku' det være:

Fængsel i livstid? Sådan a la USA-domme på ti gange 90 år eller mere.

Nå, som sagt, bare en indskudt bemærkning.

Jerry

- som af salig (RIP) Jens Madsen er idømt en billion modbydelige, dyriske reinkarnationer - uden eleksir.

Kære Jeppe.

Når jeg har overladt bevisførelsen til Kristian, så skyldes det udelukkende et "klart udtrykt" ønske fra Kristian selv om, at jeg ikke blander mig i hans dialoger med dig.

Jeg skal derfor nøjes med at kommentere følgende udtalelse, som du er kommet med i et andet indlæg.


Lad os først se på min udtalelse om, at selv Einstein tog fejl. Den har jeg skam fra Einstein selv. I hans første udgave af den almene relativitetsteori var Steady-state-teorien den anerkendte forklaring på universet. Einsteins ligninger viste noget andet, så i stedet for at stole på sine ligninger, indførte han en størrelse, som han kaldte "den kosmiske konstant".

Da Hubble påviste, at universet ekspanderede, indså Einstein sin fejl, som han udnævnte til "the biggest blunder of my life". Konstanten blev fjernet fra ligningerne, så alt var i den skønneste orden.

Det er det ikke længere. I dag har vi jo konstateret, at størstedelen af universets masse/energi er hvad vi kalder "dark matter/energy". Vi har endvidere konstateret, at universets ekspansion ikke er lineær, men accellererer. Det skyldes mængden af dark energy. Vi bliver derfor nødt til påny at indføre en kosmisk konstant i ligningerne, omend en anden end den, som Einstein brugte.

Problemet er, at vore måleinstrumenter ikke er fine nok til at afgøre forholdet mellem dark matter og dark energy, så vi kan ikke fastsætte konstantens størrelse. Det er denne unøjagtighed, som professor Dr. William D. Phillips vil søge at komme til livs med forbedrede målemetoder.

Men hvordan skulle du bære dig ad med at forstå dette, når du ikke forstår selv de simpleste fysiske begreber.

Dette handler altså om den almene relativitetsteori, men der er som bekendt to. Det er i den specielle relativitetsteori fra 1905 det fastslås, at lysets hastighed i vacuum er den højest mulige. Det er også herfra vi har den berømte ligning E = mc2. Hvis lysets hastighed kunne overskrides, så må vi (som det tydeligt fremgår af ligningen ) ikke bare skrotte denne ligning, men også alle andre naturlove, for så bryder universet sammen.

Jeg har ikke hørt nogen seriøs forsker sætte spørgsmålstegn ved denne ligning nogensinde. Det kan kun uvidende ignoranter finde på, for den er til overflod bevist, bl.a. gennem påvisningen af tidsregressionen. Derimod kan den numeriske værdi af lysets hastighed godt fastslås med større nøjagtighed af cæsiumure ved 0 grader Kelvin, og det er denne nøjagtigere numeriske værdi, som Phillips vil bruge til at forbedre den almene relativitetsteori.

Der findes ikke noget, der hedder kvantumforskere. Din hjemmelavede titel ville iøvrigt ikke kunne hæftes på Feynman, eftersom han er teoretisk fysiker, og en af de bedste, som verden har set. Når Feynman taler om kvantemekanikkens uforståelighed, så hentyder han til forståelsen af "hvorfor", ikke "hvordan" som vi bl.a. takket være Feynman forstår i dag.

Du har således endnu engang demonstreret din evne til at misforstå, hvad du læser, og får som sædvanligt fyret en masse vrøvl af. Det var netop alt det vrøvl, som selvglade filosoffer kommer med, der fik Alfred Nobel til at fastsætte, at der ikke skulle uddeles nogen pris for filosofi, kun for litteratur som han kunne se i modsætning til filosofi tjente et praktisk formål og berigede menneskeheden.

"Desværre" omfattes mit speciale heller ikke af Nobel-kategorierne, da det ikke eksisterede på Nobels tid, men du kan selvfølgelig indstille mig til fredsprisen. Så skal jeg til gengæld indstille dig, og i lyset af, hvem der har fået den i de senere år, er dine chancer nok større end mine.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn.

Jeg har bedt dig holde kæft, da du blandede dig i det forhold, at Ipso Facto og jeg var i færd med at skabe en gensidig forståelse om, at vi skulle forsøge os med en saglig drøftelse af begrebslogikken.

Men i dette anliggende ville jeg tværtimod være glad for din deltagelse, hvis du vel at mærke navigerer uden om unødvendige personrelaterede ubehageligheder.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Kære Kristian.

Jeg blandede mig ikke i jeres diskussion. Jeg kommenterede et personligt angreb mod mig, som var indlagt i hans indlæg.

Jeg har herover redegjort for Jeppes fejltagelser udi fysikken.

Hans fejltagelser indenfor epistemologien må du selv afklare, da den Sørlanderske/Jeppesenske begrebsfilosofi ikke har nogen interesse for fysikere eller erkendelsesteoretikere.

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Du skal bare tænke som en fysiker. Så springer fejlene lige op i øjnene på dig.

Citat:

Du har således endnu engang demonstreret din evne til at misforstå, hvad du læser, og får som sædvanligt fyret en masse vrøvl af.

Sådan taler en debatformand til en meddebattør

M.v.h. Arne.

Citat:

Citat:

Men i dette anliggende ville jeg tværtimod være glad for din deltagelse, hvis du vel at mærke navigerer uden om unødvendige personrelaterede ubehageligheder.

Sådan burde en formand, efter min mening, tale.

M..v.h. Arne

Kære Arne.

Du tager fuldstændigt fejl, og det vil forhåbentligt gå op for dig på et eller andet tidspunkt.

Men tak fordi du endnu engang bekræfter dit negative syn på mit formandsskab. Du er til stor hjælp for debatten.

Mvh

Ole Bjørn

Hej Ole.

Du skriver:
"Kære Arne. Du tager fuldstændigt fejl, og det vil forhåbentligt gå op for dig på et eller andet tidspunkt."

Jo da - så er den sag afgjort.
Ole har fældet sin dom!

Men det, du her skriver, kan vel strengt taget ikke være andet og mere end alene din - i øvrigt helt ubegrundede - vurdering?

M.v.h. Arne.

Kære Arne.

Hvad jeg skrev, det skrev jeg, og det er bedre begrundet, end du tror.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ole.

Det var sandelig en god og overbevisende begrundelse.

På den måde skal vi nok få en god debat

M.v.h. Arne.

Kære Arne.

Jeg kan bekræfte, at Ole Bjørn for tiden er afskåret fra at sige mere. Se iøvrigt hans svar til dig i en anden tråd.


Med venlig hilsen

Kristian

Hej Kristian.

Du skriver:

"Jeg kan bekræfte, at Ole Bjørn for tiden er afskåret fra at sige mere."

En sådan bekræftelse tjener - for mig at se - alene som næring for alverdens konspirationsteorier, så som:

- Hvem er det, der beskærer Ole Bjørns ytringsfrihed?

- Hvad er det, der foregår "bag kulisserne" her?

- Er dette debatforum overhovedet værd at deltage i?

M.v.h. Arne.

Kære Arne.

INGEN beskærer min ytringsfrihed, og netop derfor er denne debat værd at deltage i.

Men der findes heller ingen forbud mod selvcensur, og min nuværende tilbageholdenhed skal ses i dette lys.

Du får snart forklaringen, så hav lidt tålmodighed.

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Min tilbageholdenhed gælder ikke Jeppe, som er et uundværligt indslag i underholdningen.