Jeg læste eller hørte engang, at "agnostikere er ateister uden nosser" - var det på The Colbert Report?

Er der nogle der kan huske hvor citatet stammer fra?

Hej Jacob!

Du har åbenbart alligevel ikke forstået forskellen mellem personfnidder og saglig debat. ¨

Min tidligere ros af dit erklærede ønske om saglig debat tilbagekaldes derfor, i overensstemmelse med KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS og logikkens regler.

Hilsen

Ipso Facto

Aner ikke hvad du taler om - jeg spurgte: Er der nogle der kan huske hvor citatet stammer fra?

Hvis du ikke har et bud kan jeg ikke se hvorfor du blander dig.

Hej Jacob!

Hvis du finder det relevant at oprette en selvstændig tråd fordi du har hukommelsesproblemer og ikke kan huske hvor et givent citat stammer fra, så må jeg nok henvise dig til en alment praktiserende læge eller et VUC kursus, for dette forum drejer sig om debat og ikke om hvem der kan huske hvorfra citater stammer.

På det punkt er jeg i princippet enig med Ole Bjørn, der med en analog bemærkning til en opponent med ortografiske problemer søgte at friholde debatten for den type uvedkommende chat og snik snak. Du skriver faktisk i et debatafsnit der hedder RELIGION og ikke i chat boksen!

Hilsen

Ipso Facto

Rolig nu.

Hej Jakob.

Jeg kender ikke noget til dit citat - og det interesserer mig heller ikke.

Derimod ku' jeg godt ha' lyst til, at vi fik en bedre afklaring af forskellem mellem ateister og agnostikere.

Er det efter din mening korrekt at betegne ateisme som: "fravær af tro på gud(er)"? - eller har du en bedre helt kort og klar beskrivelse?

Herefter ku' det være nyttigt, om agnostikere blandt debattørerne ville gi' en lige så kort og klar beskrivelse af agnosticisme.

Ku' det måske være rigtigt at betegne agnosticisme som: "ingen tro, men heller intet fravalg af tro"?

M.v.h. Arne.

P.S.: Selvfølgelig skal der også være plads til pjank - og jeg ku' så spørge dig om kvindelige ateister - uanset hvor "hårde i filten" de er - automatisk må henføres til betegnelsen agnostikere?

Hov, der var det: Isn’t an agnostic just an atheist without balls? - så var det Stephen Colbert, han er nu herlig!

Faldt også over denne under min hæftige "googling":

Hej Arne,

Der er flere overordnede definitioner på ateisme - "implicit", "eksplicit", "svag" (el. "negativ") og "stærk" (el. "positiv") - og kombinationer. Agnosticisme er ikke langt fra den svage ateisme, men jeg vil gerne lave et selvstændigt og mere uddybende indlæg om emnet.

Her er en god beskrivelse af ateisme:

http://wiki.ateist.net/index.php?n=Ateisme.Ateisme

Agnosticisme beskrives samme sted således:

Agnosticismen er det filosofiske standpunkt, at vi aldrig vil kunne vide om guder eksisterer eller ej. Som sådan kan man altså være både agnostisk ateist og agnostisk teist. I dagligdags brug betegner ordet nu som oftest de personer, der hævder ikke at være afklarede om, hvorvidt de tror på guder eller ej. Mange ateister, der af den ene eller anden grund værgrer sig ved at kalde sig ateist, bruger også betegnelsen agnostiker i stedet.

Hej Jakob.

Hvor står du selv - helt kort og klart - indenfor ateismen?

M.v.h. Arne.

Hej Arne!

Tak for dit behjertede forsøg på at bringe debatten tilbage på sporet.

Som jeg vist tidligere flere gange har anført er taksonomier, det vil sige klassifikationssystemer, som bestemmer de rammer vi tænker inden for og hvor enkeltfænomenerne kan indplaceres i underkategorier, ikke logisk tvingende, men bygger på, at de er hensigtsmæssige i forhold til et bestemt formål vi opstiller.

Ligesom det i biologien kan være hensigtsmæssigt at opdele arterne i nogle større hovedgrupper som planter, insekter, krybdyr og pattedyr, kan det også være hensigtsmæssigt når vi diskuterer holdningen til det religiøse fænomen at opstille en taksonomi for hvilke mulige måder vi kan forholde os til det religiøse fænomen - til gud eller guder - på.

Biologen og evolutionsteoretikeren Richard Dawkins har opstillet syv kategorier som spænder over samtlige de måder mennesker kan forholde sig til det religiøse fænomen på. Jeg har tidligere kritiseret Dawkins for hans kategorilæres grundlag, men jeg er ikke gået ind i, om definitionerne der bærer de enkelte kategorier er holdbare. Bortset fra at jeg har ført et bevis for, at yderpunkterne, kategori 1 og 7 er inkonsistente og derfor umuligt kan afspejle sande træk ved vor fælles virkelighed.

Dawkins anfører, at der er tale om et kontinuert spektrum, men mener, at det er rimeligt at foretage opdeling af hvad han kalder "de syv milesten" langs vejen:

1. Stærk teist. 100% sandsynlighed for gud. Med C. G. Jungs ord: "Jeg tror ikke, jeg ved" (at Gud eksisterer).

2. Særdeles høj sandsynlighed men lidt mindre end 100%. De facto teist. "Jeg kan ikke med sikkerhed vide, men jeg tror meget stærkt på Gud og lever mit liv ud fra den antagelse at Gud eksisterer."

3. Mere end 50% men ikke særlig høj. Teknisk set agnostiker men med hældning mod teismen. "Jeg er meget usikker, men jeg er mest tilbøjelig til at tro på Gud."

4. Præcis 50%. Fuldstændig upartisk agnostiker. "Guds eksistens eller ikke-eksistens er præcis lige sandsynlige."

5. Mindre end 50%, men ikke særlig lav. Teknisk set agnostiker, men med hældning mod ateismen. "Jeg ved ikke hvorvidt Gud eksisterer, men jeg er tilbøjelig til at forholde mig skeptisk."

6. Yderst lav sandsynligheed, men lidt højere end 0%. De facto ateist. "Jeg kan ikke vide med absolut sikkerhed (at Gud ikke eksisterer) men jeg tror (eller tænker) at Guds eksistens er yderst usandsynlig og jeg lever mit liv ud fra den antagelse, at "Han" ikke eksisterer.

7. Stærk ateist. "Jeg ved at Gud ikke eksisterer, med samme overbevisning som Jung [i]"ved" at "han" eksisterer."[/i]

For at komme videre fra at tale om nosser og andet ævl skal jeg opfordre interesserede debattører til indledningsvis at indplacere deres egen holdning i Dawkins kategoriske skema.

Jeg begynder med mig selv. Det må blive et sted mellem kategori 3 og 4 med den tilføjelse, at jeg ikke kan tro på de guds- og andre forestillinger, som vi kender i de eksisterende religioner, idet jeg anser det for principielt umuligt, at "det absolut transcendente" lader sig beskrive på en meningsfuld (dvs. konsistent) måde i vort sprog, hvorfor det skal opleves.

Hilsen

Ipso Facto