Hej Gerth
Kan vi ikke bare bruge kirkerne til at holde foredrag om Gud?
Nej gudstjenester er SPIRITUALITET i højeste potens - hvorfor også musik og sang hører med hertil og nadver, altergang. Det er et smukt drama.
Hvis det blev som Arne og Gerth og Tikka (anonym) og Jørgen og Jan ABC ønsker det ville meget gå tabt. Vi er heldige med at vi har folkekirken. Den kristne SPIRITUALITET
Den kristne GUDSTJENESTE
Kommer til udtryk igennem SANG og MUSIK
Eller begivenheden KRISTUS den HELLIGÅNDENS JUBEL og KRAFT - vores NOUMENALE SKABENDE SPONTANITET og ARKETYPE MOTIVATION formår SANG og MUSIK mere end alt andet at indfange og udtrykke - selvfølgelig også derfor følgende opfordring og opmuntring fra Paulus:
Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Paulus:
lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren.
Hvilket fortæller ikke så lidt om det HUMØR (gåpåmod og begejstring) eller den SPIRITUALITET - ENTUSIASME og MOTIVATION (EKSTATISKE BEGEJSTRINGs STRUKTUR) begivenheden KRISTUS - de nye HELLIGÅNDS skabninger vi er i KRISTUS
Nå dette er altsammen hvad jeg har fundet hos Paulus som den dopaminske ekstatiske forhjerne monster af ukuelig gåpåmod og "ARKETYPE MOTIVATION" glæde og begejstring der bedst kommer til udtryk igennem SANG og MUSIK.
Faktisk troede jeg at vi har haft dette med os fra PAULUS fra urkristendommen og op til idag i KIRKERNES GUDSTJENESTER
Men opdager igår at LUTHER også på det område, så vidt vores urkristne paulinske SANG og MUSIK SPIRITUALITET, gennem en renæssance af PAULUS har gennem reformeret GUDSTJENESTEN
Luther og musikken
Ikke uden grund blev Martin Luther kaldt Nattergalen fra Wittenberg. Han satte musikken højt og mente, at den havde fandtes siden skabelsens tid. Som ung havde han modtaget musikundervisning, og han kunne spille på både fløjte og lut. Luther mente, at musik kunne glæde de bedrøvede, opmuntre de fortvivlede, neddæmpe et hadefuldt sind og fordrive Djævelen. Næsten al musik var gavnlig og god, mente Luther, men den var allerbedst, hvis den blev brugt til at prise Gud.
Menigheden skulle synge
Blot det at høre musik, mente Luther, var gavnligt for sjælen. Men han anså det for at være allermest velgørende, at man selv sang. Det var Luthers mål, at hele menigheden gennem sang skulle deltage i lovprisningen af Gud og forkyndelsen af evangeliet ved højmessen.
Når menighedens sang på modersmålet i dag er en væsentlig del af den protestantiske gudstjeneste, er det Luthers fortjeneste. I dag betragter vi det som en selvfølge, at menigheden synger salmer ved gudstjenesten, men i 1500-tallet var det revolutionerende nyt. Den lutherske menighedssang stod i skarp modsætning til den katolske messe, som på Luthers tid mest indeholdt munkesang på latin.
-0-0-0-0-
At forstå fænomener som Elvis Presley og Beatles (den vestlige verdens sang og musik kultur) ville være ganske umuligt uden de protestantiske gudstjenester, udenom om PAULUS og renæssancen af Paulus med Luther og reformationen.
Hvis vi besindede os på Paulus ville vi opdage hvor meget vi skylder ham. Det er den paulinske SPIRIT CHRISTOLOGY - SPIRITUALITET - hvor sang og musik spiller en central rolle vi kan takke Paulus for.
-0-0-0-0-0-
De der har fulgt mig og hæftet sig ved hvad jeg skriver, vil også have bemærket at jeg påstår at hos Paulus 1 Kor 2 der finder vi hele Jung's psykologiske metode.
Og jeg er lige begyndt at læse Aksel Haaning's Jung bog og her viser det sig til min glædelige overraskelse at Jung ofte refererer til 1 Kor 2.
Så endnu et bevis på hvor dyb en forståelse tingene jeg har. Hvilket jeg dog altid også har været klar over at min forståelse tingene er meget dyb.