Arne fortæller, at han opfatter evigt liv som blot en religiøs ønskedrøm, der nok ikke er virkeligt. Arne frygter en overbefolkning på Jorden, men børnene er menneskets fysisk eneste måde at leve videre på igennem kroppens gener, altså for både menneskeartens overlevelse og lidt en selv også i afkommets former. Principielt fordi jeg er åndeligt evig, så donerer jeg ikke sperm på en fertilitetsklinik.
Havde han haft ret i sin opfattelse, skynder jeg mig jo istedet desperat snart derhen som sæddonor, hvor en kvinde sådan anonymt laver et barn med den ukendte mand (mig), da jeg ellers bare helt forsvinder til intet? Måske dette er for sent på grund af min krops alder, der dog ellers virker liderlig nok endnu og måske forkert vedrørende det med en fejl om mine kontaktlinser? Nå, evolution er alligevel ikke min drivkraft!

Det er snart ´sove´-´tid´ for mig, men en ansat i Kommunen, som anerkender mine tekster (praleri om dette...ikke nu - hehe), hun omtaler det blandt andet som værende noget, der kommer til mig, altså åbenbaring. Livet sker således som en slags inspirator.....Så imorgen måske laver jeg det næste emne i OPYSTHED.

Jeg siger til en kvinde: "Det er mange år siden, at jeg sidst har mødt et fornuftigt menneske. Jeg har derfor i årevis mest alene med Helligånden lyttet til kun mig selv og Det guddommelige. En eller anden profil her har også sagt noget med, at alle hører kun på sig selv. Dette er dog bedre end som, hvis jeg handlede syndigt. Jeg oplever stadig hver dag folk, som gør livet sværere for mig og andre - Eksempelvis en cykeltyv.

Jeg har fornylig skrevet i projekt OPLYSTHED om, at jeg forud for nutidens samfund er ligeglad med penge, fordi jeg drives kun af noget, der handler om kærlighed. Biblen taler om at tjene en gud og da vel også folket menneskeheden? Jeg har lige ved Facebook postet følgende emne i den:

En mener, at noget nyt må ske i OPLYSTHED, så den udvikles til noget mere og med flere folk? Hvad nyt dog, når dette sker ordentligt?
Projektet er i sig selv et nyt budskab, men tålmodighed er en dyd især om det endnu ukendt anderledes for folket og jeg kræver ikke primitivt hurtigt opmærksom via ballade eller provokation. Nyhederne handler aggressivt mest spændende om skandaler - sladder, krig, økonomi, naturkatastrofer, kriminalitet, vold, død, sygdom, konflikter, krise, sult, politisk og religiøs uretfærdighed med mere uhyggeligt lort.

Forslag:
1. Ærlighed handler blandt andet om, at en selv ikke skjuler sandheden, men alle kan nu åbent læse teksterne. Åndelig tro er egentlig en privatsag, så gruppen ændres til lukket?
2. En psykisk syg kvinde muligvis på grund af hendes egen selvforsvarsmekanismer (selv-beskyttelse i sindet), fordi hun i angst uvidende bare kalder det for religion med ordene: ´Folk gider det ikke, fordi dens målgruppe lyder ligesom kun psykisk syge/hjerneskadede mennesker, da du låner et lokale af Stoppestedet for sindslidende.´ Jeg tænker ikke så pessimistisk angående dette - OPLYSTHED har intet at gøre med noget psykiatrisk, men et nyt projekt skal jo starte et sted med de midler, der er mulige. Er det faktisk ok eller bør jeg leje et andet lokale/rum - men nu tilbydes sådan gratis kaffe/te ved brug af stedets relevante maskiner og møbler?
3. Hvad synes du?
Nyhed- Snart møder jeg folket oplysende i gaden med beskrivelsen og måske en T-shirt (Der er desværre tekniske problemer) = Når man får kendskab til projektet, så kommer et øget antal medlemmer og gæster? Jeg har i senere tid ´tilfældigvis´ forskellige steder snakket med nogle, som idag følger med her. Cafetiden laver jeg om på til en torsdag eller fredag eftermiddag i to timer før aftensmaden+Vi sover dermed også bedre i nat uden kaffens koffein og den genåbner også i denne uge eller næste.

Denne besked sletter jeg senere. Klik altså på ´Synes godt om´, tak!


Også ser jeg her på trosfrihed forummet en relevant artikel, men jeg citerer dens indhold meget kortere: "Det drejer sig om Webers protestantiske arbejdsetik. Hvad det er i protestantismen, der gør, at de troende skulle have en bedre arbejdsetik end eksempelvis katolikker. Prædestination er den afgørende forskel. Protestanter ved, at Gud på forhånd har truffet et valg om deres frelse og at Gud i øvrigt ikke gav andre tegn på, at man var udvalgt. Men der var i sin tid en opfattelse af, at hårdt arbejde og en beskeden livsstil var et udtryk for, at man netop var udvalgt. Derfor opfattede den troende det som ønskværdigt, at man havde netop sådan en livsstil og derfor arbejdede folk hårdt. Det giver for så vidt god mening. Men omvendt burde netop dette om prædestination med erkendelsen af, at ens skæbne var afgjort på forhånd, vel motivere et menneske til det modsatte? Nemlig, at man kunne opføre sig som man ville, fordi man hverken kunne gøre fra eller til. Når Max Weber anvender ordet protestantisme, er det Jean Calvin og den reformerte kirke, han forholder sig til. Den reformerte kirkes arbejdsetik er grundlaget i Webers arbejde med den kapitalistiske kultur. I Calvins arbejdsetik er penge et privat og obligatorisk succesparameter, som det enkelte menneske kan anvende til at identificere tegn på, at det er udvalgt og forudbestemt af Gud til det evige liv eller den evige fortabelse. Mennesket kan ikke dokumentere sin frelse, og den kan ikke bevises objektivt som en indiskutabel kendsgerning, men kun antydes subjektivt som et tegn. Jo større succes menneskets stræbsomme, flittige, beskedne og hårdtarbejdende liv har med vedvarende økonomisk akkumulationer, hvor pengene ikke skal omsættes i øget forbrug og vellevned, men fortsat skal formere sig, desto større er oddsene for den forudbestemte frelse. Pengene er i den calvinske arbejdsmoral til for sig selv for at blive til flere af sig selv og dermed et godt jordisk tegn på, om man er udvalgt til det evige liv eller er henvist til den evige død. Man puger ikke penge sammen for samfundets og medmenneskets skyld, men for sin egen frelses-visheds skyld.
Martin Luthers arbejdsetik har derimod i sig selv ikke den store betydning for Webers udvikling af hans arbejde med kapitalismens ånd. I Luthers arbejdsetik skal det enkelte menneske arbejde i kald og stand til gavn for næsten og dermed for samfundet. Gode gerninger - som for eksempel at passe sit arbejde i kald og stand- har udelukkende betydning i næstekærlighedens perspektiv. Den enkeltes arbejde har ikke egeninteresse og privat fortjeneste som mål, men sigter mod den fælles nytte. Det lutherske menneske lever ikke individuelt for sig selv, men relationelt for de andre. Menneskets gudsforhold hører hjemme i den private religiøse tro. Mennesket frelses af troen alene og ikke af gode gerninger, hvilket Luther understregede gang på gang. Men den tro, der én gang har frelst, får naturlige konsekvenser og bærer frugt, som manifesterer sig i gode, ufrelsende gerninger, som har næsten og samfundet som omdrejningspunkt. Derfor er arbejdet ikke et mål i sig selv, men en gave og et krav fra Gud med henblik på næstekærlighedens fremme."

Det minder om egyptisk mytologi angående både livet, dommen, evig død eller efterliv. I GT nævnes vistnok også i livet om en guds vilje for de rettroende, da de kæmpede imod fjender. Idag benægter dermed flere religiøse trosretninger/religioner profeten Jesu lidelse på træpælen. Jeg har fattet den generelt dårlige behandling fra profiler her. Når det er sagt, selvom Hans K ligesom ´jer´ andre aldrig fortæller en personlig analytisk holdning, er han faktisk sandsynligvis igen ´fagligt´ enig? Nå, jeg opfatter teksten for mig som en bekræftelse vedrørende ting og penge versus kærlighed. Selv Tikka snakkede om Mammon eller Gud. Øh ja, jeg har engang fortalt, at jeg opgav min stræben efter nogen/noget, hvilket åbenbart lignede en af H´s kristne yndlings filosoffer. Ja, uden dårlige undskyldninger må jeg ihærdigt igang med åndeligt arbejde for medmennesket og en´ guddom. Det er endda godt for den, jeg er.

Uhhh noget virkeligt mystisk er lige sket ved mit møde med en elev på et socialt værested endda også ifølge hende som vidne, der bekræfter mine anelser (læs det seneste emne i OPLYSTHED) om den nye ændring af min bevidsthed vedrørende overnaturtlige evner og kræfter. Jeg ser, at jeg ser, hvilket hun også ser.
Jeg skriver mere om det snart i tråden Gerth Drost. Mon dette kun sker for mig eller mere og mere generelt?