Kære Jerry.
Lad ikke din berettigede irritation over JV'ernes fremfærd påvirke din dømmekraft. Såvidt jeg erindrer, så stod der ikke noget i debatreglerne om, at man ikke må forkynde religion på debatten, som jo er en religionsdebat.
Det er derimod en kendsgerning, at der udøves en holdningscensur af både Fischer og Fønsbo, og det er en utidig ensretning af debatten, så betegnelsen berufsverbot er helt på plads.
Prøv at forestille dig det ramaskrig, der ville komme, hvis Folketingets formand sagde til Krarup og Langballe: "De ærede medlemmer bedes forstå, at dette er en talerstol og ikke en prædikestol. Jeg skal derfor kraftigt henstille til de ærede medlemmer, at de undlader at agitere for, at Danmark skal være et kristent land."
Jeg blev på samme vis afkrævet en selvcensur på onlinedebatten, og da jeg svarede, at jeg ikke kunne se nogen grund til det, og at jeg i mit svar på en anonym smædeskrivelse ikke havde overtrådt debatreglerne, blev jeg slettet uden yderligere varsel. Det er meningscensur så det stinker langt væk.
Her på denne debat har vi den frihed, som vi gerne vil have for vores eget vedkommende, og som vi derfor også må indrømme vore modstandere, hvis ret skal være ret.
Mvh
Ole Bjørn ;)