Hej Arne
Har jeg sagt at vi lever i et Gudløst univers som gentager sig selv hele tiden? Har jeg ikke bare forholdt mig til den tanke? Måske jeg "også" skal lære at samtale...
Du kom med denne udtalelse:
Svaret på dit spørgsmål - hvis der er et - er jeg overbevist om, ligger ovenover vi menneskers fatteevne.
Kan min datter ikke bare spørge mig hvorfor hun eksistere? Behøver vi kende svaret på menneskets eksistens? Skal vi ikke bare kende svaret på vores børns eksistens? Min datter eksistere, fordi jeg ikke tænkte, at vi levede i et lorteunivers. Havde jeg tænkt at vi levede i et lorteunivers...ja...så havde hun ikke eksisteret.
Kan vi slå en streg i sandet og så tage den herfra...hvorfor eksistere min datter? Det har selvfølgelig noget at gøre med planetens eksistens osv...men det har vel også noget at gøre med, at jeg ikke tænkte, at vi levede i et lorteunivers?
Jeg ved ikke hvad der er, men jeg ved, at jeg ikke vil sætte børn ind i et lorteunivers. Den eneste måde at sikre mig mod dette er ikke at sætte børn i verden. Men tænk nu hvis det ikke er et lorteunivers? Hvad skal man gøre?
Your friend forever
Jan
Svar
Citer
