Jeg tror på gud og har et utal af eksistentielle Guds erfaringer som alene min tro bygger på.

I, Arne og Tikka,, tror på hvad I siger/skriver/læser om Gud, Arne stort set alt det negative, hvad/hvem gud ikke er (og sjovt nok især at Gud er i alt andet end lige mennesket), og Tikka er et forsøg på at uddrage hvad bibelen siger om Gud, altså gøre det med Gud til en lære og ikke liv og skabelse, noget konkret eksistentielt vi rammes af

men hvor er gud så spør jeg????

I har jo så ikke et konkret gudsforhold (jeg har lidt ondt af jer begge to) I "kloger" jer på Gud men har ikke et liv med Gud, men kun tanker og spekulation såvidt (højst skræmmende at Gud ikke er i forbindelse liv og eksistens og dermed erfaringsnært)

og i den grad I har, er det mentalt, altså spekulation, spekulativ,,,

men at være mentalt og at være i spekulation er jo ikke at være til i eksistens med liv og sjæl,, og jeg mener altså kun vi kan tale om gud når vi lever mest intenst, når vi er engageret i eksistensen med liv og sjæl,, i måske vores værste dilemmaer og konflikter og kriser og forladthed, ensomhed og fremmedgjorthed, der kræver alt os

det må ikke stamme fra hovedet kun, fra spekulation kun, det må ikke være alene mentalt, som det er for jer to dogmatiker Tikka og Arne (1)*

gud kan kun være i forbindelse med erfaringsnære eksistentielle åbenbarings begivenheder af en sådan styrke at det er hele vores person der gribes og rystes og rammes centralt (i vores center, cor = hjerte), i dette åbenbaringens øjeblik hvor den levende gud (ikke den spekulative teoretiske) viser sig for os, handler med os, bryder igennem til os i en livgivende ekstase eller transcendens, hvor vi blive frie og løse af os selv uden dog at miste os selv og når vi igen vender tilbage til os selv er vi blevet beriget, forløst, og har opnået healing,, vi kan endda være blevet helt nye skabninger ((hvad jeg i afsnittet ovenfor har skrevet er kristendommens kongstanke om Gud). Skolastik er fremmed græsk indflydelse på kristendommen, på Kirkens liv og spiritualitet efter Paul's død. Og det opløses igen med Kant og Luther som er en renæssance af Paulus).

i Kristus (i Guds menneskelighed og menneskets gudlighed) er vi altid nye skabninger,,,

i Kristus kan vi magte disse eksistentielle gudserfaringer jeg taler om som alle mennesker burde have kendskab til

disse forklarede magiske åbenbarings øjeblikke hvor vores sjælskræfter mangedobles, vi får nye kræfter, nyt håb og humør og gåpåmod, som en ny stor entusiasme, ekstatisk begejstring (alt dette er TRO for tro er nemlig ikke at tro noget mentalt) som retning og mening og kald ind over vores liv, så det står klart hvilken vej og opgave og kald der er med inde over mit liv,,

det er altså skabende, men ikke noget der bare er og som man kan snakke om og spekulere om og vælge bibelsk at tro på,,,, for så statisk er det ikke,,, for ingen kan vide hvad skabelse er, hvad det nye er, før vi møder det,, og så må vi turde det og vove det, ved at ta imod hvad der her gives os og så gå den vej, bevæge os ud på det eventyr det altid vil være,,,

ingen kan have med gud at gøre uden at dets liv også bliver en ny skabelse, en ny vækst fordi vi nu har

vores vilje og guds vilje
vores ånd og guds Ånd

der ikke (til trods forskellen i kvalitet) står overfor hinanden som modsætninger eller størrelser der modarbejder hinanden, så vi bliver tvunget til at vælge side,,, nej de to gud og mennesket behøver hinanden for at lykkes,,,

mennesket kan være uden gud, men gud kan ikke være uden mennesket, menneskeløs,,, hvilket er essensen i kristendommen, nemlig guds kærlighed Kristus ind i verden ved mennesket Jesus,, det endelige bevis for at gud ikke kan/vil være gud uden sin elskede anden mennesket,,,

det er gud der her kommer til os

begivenheden Kristus ind i verden ved mennesket Jesus er gud der kommer til os,,,

det er en historisk konkret legemliggjort, konkretiseret, begivenhed (inkarnationen)

men inkarnationen er også takket være guds forsatte handlen en opstandelsesbegivenhed så at det der skete omkring Jesus forsætter over tid og sted, i generation efter generation, med uformindsket styrke,,, altså til alle tider vil mennesket kunne gribes frisk påny med uformindsket styrke,,, så gud går altså ikke død i Jesus eller i bibelen,,,, gud forsætter sit arbejder (Guds kærlighed Kristus det guds nådesværk vi mennesker er) som den levende suveræne skabende gud,,,

som gud ej går død i Jesus, eller i bibelens ord, så må mennesket ej heller døde gud i Jesus, ekskludere gud alene til Jesus eller døde gud alene til bibelens ord,,,,

dette er vanvid og ingen har som paulus sikret for al fremtid at vi med ham ombord i kanon, altid har muligheden for at sikre os imod sådanne misforståelser og kætterier,,,

og dette skyldes Paulus's Spirit Christology til forskel fra alle Jesus teologiens mange misforståelser,,, og kætterier og søde naive historier


-0-0-0-0-

(1)*:

Begivenheden Kristus ind i verden ved mennesket Jesus:


I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte (for Tikka er Gud død og borte i bibelen og for Arne er Gud umenneskelig). Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer (Arne og Tikkas ideer) der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud. Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forskellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed (Gud som virkelighed: HansKrist position i alle årene), det vil sige som begivenhed. Det er dette, inkarnationstanken udtrykker.



-0-0-0-0-0-

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Nu er jeg slet ikke længere i tvivl, jeg må skrive den/de bog/bøger verden hungrer efter og som vil blive et religionsfilosofisk verdensberømt epokegørende hovedværk vi aldrig tidligere har set magen fra en dansk tænker, hvis vi tænker på originalitet mere end systematik.

Jeg er udpræget original og nytænkende, med nye erkendelser der tværvidenskabelig sparker røv, jeg er ikke ham der tænker systematisk og giver overblik. Jeg LYNER når jeg skriver. Nøjagtig som Paulus og Berdyaev. Ikke at vores tænkning er uden sammenhæng og systematisk til en vis grad (men det er ikke udgangspunktet og vores ærinde), men det er åbenbaring på åbenbaring, øjenåbner på øjenåbner og nyt lys erkendelse og liv og skabelse der præger os alle tre når vi skriver.

Det må ikke kunne lade sig gøre at læse os uden at blive berørt og grebet, uden at man bliver fornyet og kommer i proces med ny skabelse, ny vækst, ny stærk SPIRITUALITET = kreativ entusiasme, kreativ i Gud væren.

Æv det sidste jeg skrev kom ikke med, da tiden for redigeren var udløbet.

Spirit Christology:

Inkarnations begivenheden Kristus ind i verden ved mennesket Jesus er også den Åndens (Helligåndens) ny væren og virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus, ud over at det er en ny antropologi, antropologisk kristologi (1)*.

At denne Inkarnationens Kristusbegivenhed er en Opstandelsesbegivenhed tilligemed betyder at det er Guds forsatte handlen med os, Guds forsatte Inkarnation, Guds forsatte kraftfulde nådesværk med os i Kristus.

Så Gud går ikke død i Jesus, mister ikke pusten, taber ikke ånden, sin åndsudgydelse i Jesus, men forsætter som begyndt i Jesus i hvert enkelt af os til alle tider i alle fremtidige generationer. Så Kirken er hele tiden NY. Også derfor vi kan sige Jesus er det første spirituelle menneske og vi andre følger efter i kraft af Guds forsatte nådesværk i takt med at Kristus vinder skikkelse i os og vi iklæder os Kristus, ved at afdød fra gamle Adam, ved en fornyelse af vores sind og kvitten, given slip på, dårlige vaner.

Gud går ej heller død i bibelens bogstaver, dette ville være utænkeligt ifølge Paulus, 1 Kor 2 og 2 Kor 3 og Rom 8 og andre store steder fra corpus Paulus slår dette fast med syvtommersøm. Hvis et menneske kan læse indenad kan ingen være i tvivl herom. Men det kniber gevaldigt for nogle mennesker at forstå hvad der står 1 Kor 2. Men heldigvis er alle de helt store Paulus fortolkere enige, som Luther og Albert Schweitzer og Paul Tillich og HansKrist.


(1)*:

Kristologisk antropologi:

Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).

Den Kristologiske Antropologi drejer sig om menneskets fødsel i Gud, om menneskets menneskelighed og menneskets personlighed.

Kristologien vender mod mennesket og Pneumatologien vender imod Helligåndens person og gerninger med os, især vores personhed fra Gud, vores Gud billedlighed og smukke ansigt, skønheden og herligheden fra Gud.

Og i SPIRIT CHRISTOLOGY er Christology og Pneumatologi tænkt sammen. Altså vi får i Sønnen, i Kristus, en ny stærk antropologi, de nye skabninger vi er i Kristus, altså menneskets fødsel i Gud, men disse antropologiske forhold kan vi aldrig adskille fra Pneumatologien, Helligåndens person og gerninger med ind over vores liv, Guds Åndens, Gud Helligåndens, fødsel i vores liv. Hvor vi er grebet af Ånden og drevet af Ånden.

Det siger sig selv at Kristologien og Pneumatologien åbenbarer hvem fanden Gud Fader er, vores himmelske Gud Far er, noget vi ser stærkt beskrevet i evangeliernes Jesus portrætter på en ligefrem naiv realistisk måde. Og det har intet at gøre med noget patriarkalsk, isåfald man tror det og forvirres her som Gerth man skulle finde noget andet at beskæftige sig med end religionskritik, for det viser med al tydelighed at man ikke engang kan bestå første semester på teologi. Det er simpelthen for barnligt for os andre at høre på, hvad unge mennesker og feminister får galt i halsen.

-0-0-0-0-0-

Området er stort og det kræver en større værk at forklare disse forhold, her nøjes jeg med at strejfe og ridse og et par principielle væsentlige forhold, så studenten kan komme på anden semester i teologi.


-0-0-0-0-


PS:

Jeg må på det kraftigste advare imod Arne, og sige at han er en ræv. En ræve lusker.

Hvad mener jeg?

Jo ting jeg har repræsenteret og præsenteret jer for igennem årevis og som Arne har bekæmpet og ringesgtet og latterliggjort, disse forhold fletter han som årene stille og roligt ind i hvad han selv skriver. Ja han tyvstjæler en masse tankegods fra mig, som når det kommer fra min mund det er blasfemi, men så når det flere år efter kommer fra ham selv af, så er det god latin, samtidig med at han ikke fortæller hvem han har stjålet det fra.

Hvis der var noget jeg lærte på min tid på universitetet så var det referencer og aldrig at tyvstjæle og pynte sig selv i andres fjerdragt og fjerpragt. Fåg hvor Arne tyvstjæler i øjeblikket. Men heldigvis har vi mandens over 5000 indlæg hvormed vi har bevis for at mandens pludselige nye tanker er tyvstjålet.

Arne burde være mand nok til at indrømme, HansKrist det her har du presset mig til at indse. Aldrig i mit liv kunne jeg selv finde på ikke at nævne hvad jeg skylder andre, om det er Berdyaev, Tillich eller andre.

Skam dig Arne.

Arne: Vi ser jo tydeligvis ikke det samme i de to skrifter:
og
Jeg hæfter mig ved:
og
Det bliver for mig til, at det er her - her og nu!



- Du blander bibelens ord sammen med Thomas evangeliet.

Thomas evangeliet er jo blot løsrevne ord nedskrevet uden sammenhæng …

... det er ok for mig, men med din udlægning og sammenblanding af de 2 skriftsteder frasiger du troen på og værdien af Jesu offer, der muliggør guds rige ifølge skrifterne.

Thomas skriftstedet er tilmed skrevet i fremtid uden tidsangivelse … altså det vides ikke hvornår riget bliver en realitet … så jeg forstår ikke dit her og nu!

At menneskene ikke skulle vide, det er riget, når det kommer harmonere ikke med bibelens ord … og hvorfor skulle Jesus ofre sit liv, hvis riget var kommet på jord?

"Idéen, at vi skal være som børn, og at Faderen engang i fremtiden "ordner det hele", den er for mig, at skubbe tingene - problemerne - fra sig - op til en højere magt - "

- Nå da da repræsentere guds rige ikke en højere magt da?

"i stedet for at vi bruger vore givne evner - her og nu."

- Ud over at leve sit liv til guds ære – i den udstrækning det er muligt for en ufuldkommen – er tanken vel at få Kristi sind som en Jesu discipel, eller hvad? … mener du, at guds rige er for enhver?

Jeg forstår alle er inviteret, men ikke alle opfylder kravene

"Den barne-idé er lidt for bekvem, synes jeg"

Paulus taler om barnekår – og når man er barn er man ikke træl, som under loven … ligeså taler Paulus om, at gud adopterer de salvede kristne som sine børn ...

... for egentligt er det kun Jesus, der er guds barn. Den enestefødte ...

... men forstår ikke hvori du ser det bekvemme?

Paulus og andre kristne satte deres liv på spil, for det de mente var sandheden. Det kan da ikke kaldes bekvemt ...

... men der er ingen frelse, eller barnekår hvis ikke man tror på opstandelsen ifølge skrifterne – ja troen er forgæves.

Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.
Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden,
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Kor/15

Et sidespring.
Det glæder mig at Paulus ikke mener, at gud ikke findes hvis dødes opstandelse ikke sker.
Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår.
… som derved betyder at gud er én og Jesus en anden.

***