Kristendommen eller begivenheden Kristus ind i verden ved mennesket Jesus,

Begivenheden Kristus: den Åndens (helligåndens (Gud Helligåndens)) ny væren og virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus, har vi vidnesbyrd om i det nye testamente, især de ægte Paulinske breve, og det er svært at se det er patriarkalsk, kvinder må nu være med på ligefod med mænd og kan endda være overapostler og endda blive betragtet som værende den ypperste af alle overapostler. Dette er en ligestilling der er religionshistorisk enestående og kvinderne strømmede til de første kristne menigheder i stort antal, og de drev og organiserede menighederne. Hvor højt skattet kvinderne var kan læses hos Paulus.

Men Paulus dør og den Paulinske urkristendom mister terræn. Paulus får en ny renæssance med Luther og reformationen og igen i moderne tid med Karl Barth og Paul Tillich mfl og nu de ateistiske filosoffer Alain Badiou og Zizek mfl.

Kristendommen som værende patriarkalsk i sit udspring, sin begyndelse, og inderste væsen, DNA, beror på en stor misforståelse.

Det er ikke kristendommen, tværtimod, men det omgivende samfund og deres sætten sig på kristendommen der er problemet såvidt patriarkalske træk.

-0-0-0-0-0-

Kristendommen kan ikke fuldt begribes eller forstås gennem menneskets rationalitet og fornuft. Som kristendommen ej heller er et produkt af menneskets livlige fantasi og skabende evne.

Ifølge Tillich: "divine revelation is never derived from human experience but it “is given to experience and not derived from it. Therefore, experience receives and does not produce.”

De eksistentielle erfaringer, livserfaringer, vi mennesker har gennem vores i verdens værens tilstedeværen, er ikke kun subjektive, men har et objektivt indhold. Subjekt og objekt eller selv og verden (vores omgivelser) kan ikke adskilles:

Ifølge Tillich: "theology should not be understood as a heteronomous religious attitude detached from the ontological ground of being. On the contrary, human self’s participation into the religious substance is a must".

Dette er eksistentialismens afvisning den socialkonstruktivisme som vi finder hos Tikka RoseMarie og Simon, hvor sprog = virkeligheden og sprog = tænkningen.

Det eneste der er korrekt er at gennem sproget kan vi have en videnskabelig diskurs indbyrdes med hinanden om virkeligheden og gennem sprog, logik og matematik har vi værktøjer der hjælper os med at tænke. Længere kan vi ikke tillade os at konkludere.

Paulus kalder Tikka RoseMarie og Simon's position for menneskelig filosofi, menneskelig spekulation. Altså subjektivitet eller "heteronomous attitude detached from the ontological ground of being" hvor der intet objektivt gives os igennem vores erfaringer, livserfaringer, fordi vi producerer selv tingene gennem sprog og sind, altså alt er i sidste ende hjernespind som Tikka påstår.

Nej siger Paulus og nej siger moderne kontinental europæisk eksistentialisme i mellemkrigstidens det 20 århundrede (ikke Kierkegaards subjektivitets eksistentialisme hvor alt objektivt lades ude af betragtning), men den ægte eksistentialisme fra Hegel Marx Feuerbach mfl og Heidegger, Rollo May, Binswanger og Medeard Boss med flere).

Det er de erfaringer vi har med virkeligheden religion er opstået i forbindelse med. Hvis næste generation påduttes tidligere generationers beskrivelser af disse erfaringer uden at forstå disse, ender det galt i hjernespind overtro og socialkonstruktivisme.

Tillich: “Theology is necessarily existential. Therefore, to be existential is to be experiential".

Det er teologiens opgave at næste generation hele tiden forstår de eksistential ontologiske grundlag for de religiøse begreber, Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd.

Alle religiøse begreber dækker over et objektivt indhold vi subjektivt modtager når helligånden eller Guds Ånd arbejder i os. 2 Kor 2 beskriver det flot som måden Rom 8 lærer os at bede beskriver det.

Ups 😱 (rettelse til forrige indlæg)

1 Kor 2 beskriver det:

Arne her på side 19: " Dermed mister du min agtelse."

Det betyder intet for mig, fordi jeg vil ikke være en afgud.

Arne: " der i mine øjne gør dig til en uægte overordnet."

Tak! Her ved denne tråd på side 25 i mit emne ´folket er åbenbaringen´ har jeg allerede forklaret hvorfor, at jeg ikke er en regerende overmagt. Jeg har derfor ikke status som en overordnet. Denne verdens trone tilhører ikke mig, fordi kun en afgud ønsker dette og riget med Helligånden er istedet noget andet evigt.