annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Rødhus strand
Hvem er online?
1 registreret Hanskrist 273 gæster og 245 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 6 af 10 < 1 2 ... 4 5 6 7 8 9 10 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#286 - 11/04/2008 10:44 Re: AFSKAF RELIGIONSFRIHEDEN! [Re: treram]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære treram.

Hvis religionsundervisningen overvejende er kristendomsundervisning, er 300 timer for meget, men hvis det spredes ud til en orientering om forskellene mellem de større religioner i de små klasser, og orientering om religionens historiske udvikling i Danmark, så er det i høj grad en nødvendighed for børnene for at kunne forstå de multikulturelle problemer. Det vil i sig selv virke som en modvægt mod ensidig indoktrinering.

De venskaber små børn knytter på tværs af religiøse skel, vil på den baggrund også styrke udviklingen af tolerance hos de opvoksende generationer, og kombineres det med en fornuftig orientering om samfundets funktioner, vil det også styrke sekulariseringen.

Det er netop mangel på viden om andre religioner, der gør det muligt at indoktrinere børn og unge til at separere sig fra andre religiøse grupperinger.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
#287 - 11/04/2008 11:25 Re: AFSKAF RELIGIONSFRIHEDEN! [Re: ole bjørn]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Kære Ole.

Nu ved jeg desværre ikke lige hvordan undervisningen er opdelt, men i og med den hedder kristendomsundervisning, tyder det jo ikke på den er videre tværreligiøs-tværtimod, men måske andre her kan svare på dette.
Jeg tvivler også lidt på at undervisningen går ud på at orientere børnene, men at det er ment som en undervisning der skal overtale børnene til at følge "trop".

Det kan tænkes at oplysning om andre religioner kommer ind under samfundsfaget, det vil så bekræfte formålet med kristendomsundervisningen, jeg mener også at det er forkert, at denne undervisning "brager" lige ind i de små sjæle i det allerførste undervisningsår, hvor en tiendedel af undervisningen er kristendom og kan kun se at der er et formål med dette, andre fag som historie og geografi starter først i senere klasser.

Religiøse skel bør ikke være en barriere for venskaber, men det er hvad religionerne netop har gjort dem til,accepteret af de store uvidende masser, som som blindt følger religionernes påbud, her er ikke tale om menneskekærlighed, nærmest det modsatte, en foragt for anderledes tænkene, hvilket igen skaber foragt for de troende.

Jeg kan heller ikke se at der knyttes ret mange venskaber mellem danske og muslimske børn, nærmest modsat, men forhåbentligt har jeg ikke ret i det.

Kristendomsundervisningen bør først gives sammen med de andre fag i samme genre,og gives som en ren historisk orientering så vil den indoktrinering der sikkert finder sted blive mindre.
Der vil så nok lyde et ramaskrig fra præsterne og biskopperne, børnene SKAL jo iflg.biblen indoktrineres.


_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#288 - 11/04/2008 12:19 Re: AFSKAF RELIGIONSFRIHEDEN! [Re: ole bjørn]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Ole Bjørn.

Jeg er i høj grad enig med dig i de betragtninger, som du fremkommer med i dit indlæg. Samtidigt vil jeg sige, at det også er i den retning, vinden blæser for tiden. Som et led i arbejdet med globaliserings-problematikken blev det overvejet at styrke de kulturbærende fag i folkeskolen. Faget kristendomskundskab regnes blandt disse fag, og der blev nedsat et særligt udvalg, der skulle undersøge mulighederne af at styrke dette fag.

I udvalgets rapport understreges det, som i adskillige årtier har været gældende, nemlig at faget er et kundskabsfag. Forkyndelse har derfor i mange år ligget uden for afgrænsningen af faget.

Udvalget placerer ’Livsfilosofi og etik’ som det centrale i faget, og rundt omkring dette kerneområde placerer man følgende tilgrænsende kundskabsområder: 1) Kristendommen og dens udtryk i historisk og nutidig sammenhæng, 2) Bibelske fortællinger og 3) Ikke-kristne religioner og livsopfattelser.

De nærmere detaljer kan læses i udvalgets rapport, der ikke er særlig lang. Den er efter min opfattelse interessant læsning, og jeg kan personligt tilslutte mig dens anvisninger.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#295 - 11/04/2008 17:12 Re: AFSKAF RELIGIONSFRIHEDEN! [Re: Kræn-P]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Kære Kristian.
Jeg har lige gransket den rapport du henviste til, som blev udført i 2006, men efter hvad jeg kan se er den endnu ikke taget i brug, idet timetallet er fordelt som jeg skrev i mit indlæg og det indtil 2011.
Nu stod der heller ikke noget om den var godkendt af undervisningsministeren og om hvornår den skulle træde i kraft.
Tror du virkelig at der ikke udføres forkyndelse i forbindelse med undervisningen??.
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#315 - 13/04/2008 15:35 Re: AFSKAF RELIGIONSFRIHEDEN! [Re: treram]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Treram..

Jeg synes du anvender begrebet Ateisme forkert. Der findes ikke ateistiske skoler, idet der ikke undervises i ateisme. Men det findes skoler der tilbyder religionsundervisning, hvor religioner præsenteres ved deres historiske betydning i en samtid. Jeg tror det er Borad der fint sir, at det formentlig er få skoler der i dag tilbyder eksegese, og det har nok sin rigtighed, iden forstand, at slige skoler jo må ha’ en decideret religion som bevæggrund. I såfald er der tale om friskoler, ikke off. skoler.

Børn fødes ikke med et (religiøst) livssyn, den slags har vi ingen grund til at antage noget om, og hører således ind under selve livssynet der optræder i menneskers bevidsthed, ikke udenfor bevidstheden. Idet børn ikke fødes med et livssyn, da fødes de heller ikke med en kritisk stillingtagen til livssyn, og derfor heller ikke med kritiske vurderinger og konklusioner omkring religiøse trosanskuelser. Ateismen er netop en kritisk stillingtagen til indholdet i religioners trosgrundlag, en afvisning af påstande der ikke opfyldte evidenskrav. At børn fødes uden gudetro er m.a.o. ikke identisk med at de fødes ateister.

Dernæst synes jeg det herligt at læse dit kritiske forhold til religioners påstande, og jeg er temmelig ofte enig med dig i dine synspunkter. Eller rettere, jeg ser heller ikke værdien ved religiøse livssyn. Men jeg anser det faktisk ikke for specielt vigtigt, hvad jeg måtte anse som værdifuldt eller modsat. Det vigtige for mig at se er, at børn uanset alder får et nuanceret tilbud om information og viden gennem undervisning i skoler og højere læreanstalter. Tilbud som retter sig imod præcis deres referenceramme. Og det ku’ sagtens være teologi osv. Det er fx fint at der på præsteseminarer undervises på et fagligt højt niveau i den lære kandidater nu engang skal anvende i deres erhverv. Og iden forbindelse er det netop fint, at vi har et samfund der også tilbyder værdisyn igennem religiøse trosretninger – kravet må blot være, at børn ikke udsættes for indoktrinering, men præsenteres for objektiv viden. Deres personlige stillingtagen bliver deres sag. På denne måde får vi jo et samfund fyldt med nuancer der kan tilgodese et vældig bredt spektrum af interesseområder. Og den slags vil kun gavne fællesskabet – tænk dig et samfund, hvor alle tilgodeså konsensus, ja for den sags skyld gennem forbud om såkaldt ”åndelige forhold” såsom teologien arbejdsområde m.m.

Det ville blive et meget fattigt samfund, ikke sandt?
Tænk så tillige på de fantastisk mange forfattere tilbage i tiden, der i kraft af deres religiøse livssyn har præsenteret os for spørgsmål til værdisyn, vi i dag kan nyde godt af. Ikke udelukkende fordi deres eget syn advokerer for endegyldige sandheder, men fordi de ved interessante spørgsmål medvirker til at krydre vores nysgerrighed, som så igen medvirker til at vi evner at bygge potentiale til at bygge nye idéer og tanker, ja udvide vores forestillingsverden. Og dét er da vist ikke helt så ringe egenskaber til orientering endda? Tænk på Proust, Thomas Mann, Villy Sørensen, Ole Wivel, Thorkild Bjørnvig, Karen Blixen, Vagn Lundbye, Per Højholt, Aksel Sandemose, Martin A. Hansen, James Joyce, Elias Canetti, Søren Kierkegaard og mange, mange andre, der optræder i debattørers tankeverden når de konfronteres med tanker der provokerer til brud på idéer. Vi tvinges til refleksion – og dét må man sige, at overvejende mange religiøse mennesker er dygtige til.

Nu forstår jeg at du er ca. 20 år ældre end jeg, eller mere, og derfor har oplevet en skolegang forskellig fra min, og derved taler om en skole jeg enten kender fra litteraturen eller fra fortællinger. Du har jo ret i, at undervisning i faget Religion kalder på en historie omkring konfessionelle spørgsmål – det var for ikke så længe siden muligt for troende lærere at prædike i undervisningssituationer. Idag er bekendtgørelser jo så præcise, at den slags doktriner ikke lader sig gøre, sandsynligvis ville en censor indberette underlige konfessionelle eksamensspørgsmål til undervisningsministeriet, og endnu mere sandsynligt forlade eksamenssituationen, og så ville potte være tømt. Der stilles i dag eksakte krav til den viden der eksamineres i, og der er ikke tid til at undervise i forhold der ikke vedrører eksamination. Og bare der dog havde været dét, fremfor spildtid på administrative opgaver, som jeg forstår den kritik mange lærere i dag udtrykker deres fortvivlelse omkring. Så noget har iden grad ændret sig i folkeskolen, men jeg betvivler at det drejer sig om for meget eller for lidt religion – ja, selv Bertels ret mærkværdige livssyn kommer ligesom ikke rigtig til udfoldelse gennem hans arbejde. Det havde han jo ellers haft alle muligheder for, med den regerings underlige idéer om ”danskhed”. Selv Brians lille kanon, vækker ligesom ikke meget andet end en hovedrysten i befolkningen såvel som blandt mange politikere. Det er ikke let at indføre konfessionelle idéer i undervisning, bare dét, der er min pointe her (med alt for mange ord).

Så jeg tror faktisk din kritik mere retter sig imod noget der engang var til, hvad angår den danske folke- eller grundskole – altså, det lidt jeg kender til sagen. Hvorimod det muligvis er væsensforskelligt andre steder rundt om i verden. Jeg ved, at Den Franske Skole (Frederiksberg) gir børn en vældig bred redskabslære, hvor også religiøse mennesker underviser, men heller ikke dér er det konfessionelle i forgrunden. Måske enkelte friskoler har en anden optik, som Borad nævnte, jeg ved det ikke. Men i såfald må vi jo trods alt efter min mening understøtte, at forældre får muligheden for at give deres børn lige præcis de muligheder for undervisning som de ønsker for deres egne børn. Det mener jeg ikke vi skal blande os i, når bare undervisningen opretholder de krav til viden børnene skal eksamineres i, så de er godt rustet, når de skal videre i undervisningsforløbet. Religiøs tro må være en privat sag, dér er vi to ret enige. Jeg pers. er glad for, at vi (endnu) ikke har en konsensus omkring livssyn, markedsført som et maksime. Tænk på alle de herlige diskussioner om livs- og værdisyn, vi dermed ville være foruden. Jeg synes vi skylder vore forfædre stor tak for deres bidrag, der gjorde en stillingtagen mulig.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (13/04/2008 15:36)
Top Svar Citer
annonce
Side 6 af 10 < 1 2 ... 4 5 6 7 8 9 10 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Kreml beder populært russisk socialt me..
28/03/2024 10:21
Nyheder fra Religion.dk