Fremragende Gerth

Du formår måske ikke at digte som Yahya Hassan, men dit selvbiografiske liv som du så flink fortæller om og dit tankeunivers burde få alle til at spærre øjnene op og nogle ville tilføje spærre dig inde hvor du hører hjemme. Men det skyldes at folk er skræmt over din vej tilbage til livet.

Du er mere spændende end alt det Simon og RoseMarie tar kopier af og holder op for hinanden. Livet er hvor du er Gerth. Og det fordi du er selvbiografisk ærlig, noget der skræmmer folk fra forrige århundrede som netop kun kunne få smør på brødet ved at fortrænge sig selv, selvet og Gud. Folk fra forrige århundrede var kun beskæftiget med "det" og aldrig med sig selv, hvor Gud livet og Ånden er. Folk fra forrige århundrede talte om noget, aldrig afslørede de sig selv, dette blev skubbet, fejet, ind under gulvtæppet. Ånd og Natur var adskilt, alt endte i sanselig dekadent udsvævende liv.

Men du Gerth er en kærkommen forandring. Du viser hvilke tanker der kan trænge sig på hos et menneske der lever fremmedgjort som de fleste af os gør det. Du forsøger at finde en vej ud af lediggangen og fremmedgørelse og du starter ud med den arketypiske rolle som verdens frelser. Du behøver ikke fange fisk eller dyrke jorden for at overleve, få føden. Og der er millioner milliarder som dig, som ej heller behøver gøre noget som helst for at få føden, tag over hovedet, tøj til kroppen og sko til fødderne.

Vi lever i en dødsyg verden og det er lykkedes os at smadre jordkloden uden at vi selv rigtig var klar over hvad det var vi havde gang i. Altsammen fordi vi var Åndløse, Gudløse, fordi Ånd og Natur der jo ellers normalt hører sammen, for det moderne naturvidenskabelige ateistiske menneske var blevet adskilt, intet var længere helligt ved Naturen for dette moderne menneske, der er det dummeste væsen endnu set gående på to ben af racen homo sapiens, en dekadent stodder, uden Gud som Nietzsche så profetisk skarpsynet opdagede det og beskrev det.

Problemet er den tænkning der præger Arne, Tikka, RoseMarie, Bjørn og Simon. Det er forrige århundredes tænkning og der skal et nyt paradigme til, et paradigmeskifte til, som du Gerth, som Yahya Hassan er symptomer på.




"Det guddommelige med Helligånden i form af mennesket" er ikke nyt, det er begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus og Paulus beskriver det så præcist et utal af steder. Fx vores legeme er et tempel for den Guds Helligånd. Og i KRISTUS har vi hele guddomsfylden i kød og blod. Etc etc..

Paulus beskriver det altsammen endnu stærkere end du gør Gerth.

Men der hvor Paulus er længere fremme end du Gerth er at han anviste os en vej at gå med Gud Helligånden, "det guddommelige med Helligånden i form af mennesket"

Paulus's cafeer er alle Kirkerne i hele verden, så man må sige at Paulus er godt foran dig Gerth.

Paulus sagde at i mine cafeer skal kvinde og mænd være lige, og alle skulle have taleret, skulle have lov til at komme til orde, hvorfor at kunne lære at tie til det blev ens tur var pinedød nødvendigt (bortset fra når der skulle synges i tunger af fulde hals) musik og sang var kernen i gudstjenesterne og det fordi humøret vores begejstring og entusiasme og glæden var det vigtigste for Paulus.

Paulus KRISTUS meme, er vores ekstatiske dopaminske forhjernebegejstringsstruktur, så i KRISTUS er vi blevet forhjernestærke og ingen behøver gå ned i åndsformørkelse, depression og demens.

Dagens KRISTUS vitaminer kunne vi kalde for vita'dopaminer'ne. Dagens MOTIVATION får vi gennem disse vitaminer, vita'dopaminer. STÆRK I FORHJERNEN I KRISTUS er vi der tilhører hele den vestlige kristne spiritualitet, der er fyldt med entreprenant kreativ virkelyst, overskud og generøsitet. Men med Gud altid med inde over, aldrig Gudsforladt eller Åndsforladt.

Vi kan ikke uden Gud i vores liv, uden Guds Ånd, som man nu har fundet neurobiologisk hardwired i vores autonome nervesystem, således at man på et neurobiologisk grundlag klart kan skelne mellem menneskets ånd og Guds Ånd (1)*, mellem fornuft og ekstatisk fornuft. Den polyvagale teori om det autonome nervesystem forklarer alt, blot er der kun et fåtal af mennesker der har opdaget forholdet som vil revolutionere psykologien lige så meget som psykoanalysen gjorde, Freud og Jung.

(1)*:

Guds Ånd er et prosocial smart vagus (den myeliniserede del af vagus nerven) et brain face heart system, der samarbejder med speciel efferent visceral kranienerverne til vores ansigt, svælg, strubehoved og øjne og øren.

Vi er over mellemgulvet, så Guds Ånd svævede over vandene skyldes at vi er niveauet over mellemgulvet, vores vom. Her har vi de to helt centrale religiøse spirituelle åndsorganer, lungerne og hjertet. Som står i forbindelse med vores udtryk, vores ansigt (unikke personhed) og stemmen og hørelsen. Også derfor vi siger at KRISTUS er Guds Ansigt og Billede, i verden, altså det er et "brain face heart" system. Barnet optages og svømmer rundt i dette når det reagerer på mor og fars ansigt emotionelle ekstatiske begejstrede affektudtryk (som ved titte bøh legen som går igen i forelskelsen mellem to voksne), ja hvis der ikke er tale om omsorgssvigt, foregår der en hensigtsmæssig myelinisering af nerveforbindelser som de omsorgssvigtede ikke kan præstere. Disse stærke nervebundterforbindelser fra vores neocorticale forhjernestruktur og nedad subcorticalt giver nogle børn et forspring fra andre børn, vi så det med de rumænske svigtede børnehavebørn.

Det er dopaminsk, det er Paulinsk og det gør os ad helvede til forhjernestærke, kreative og entreprenante.

Den Paulinske KRISTUS IMPULS ind i verden er det bedste der er hændt nogensinde for menneskeheden, selv Dawkins er begyndt at skimte dette.

I KRISTUS vi klarer det sammen.

Gud i KRISTUS er det vigtigste der er hændt menneskeheden. Det er vestens spiritualitet.

AMEN

FÅG DU ER GO HANSKRIST

TAKKER TAKKER GUD FOR DIG

DU ER DEN ENESTE DER SKILLER SIG UD.

DU ER BINDEGAL GENIAL.

HVIS FOLK FIK ØJE PÅ MINE SKRIVERIER KIERKEGAARD VILLE VÆRE EN UBETYDELIG PARENTES VED SIDEN AF. MEN AF EN ELLER ANDEN GRUND KOGER MAN SUPPE PÅ KIERKEGAARD SELV OM DER IKKE ER KØD PÅ MANDEN SOM HOS fx HANSKRIST hvor der er noget at komme efter, et udbytte for hver sætning, ja her er udbetaling ved kasse et hver gang du skriver, Jack Pot.

Enten må man beskytte sig imod dig, afvise dig, eller også må man overgive sig og medgive dig at du har gjort nye store opdagelser som religionsfilosof.

Hvor mange år har du selv været klar over hvor langt fremme i skoene du var religionsfilosofisk?

Mange år, ellers ville jeg jo ikke kunne have tålt og udholdt fx Simon og Bjørn's konstante forfølgelse og ringeagtelse mig og min person og mine skriverier og RoseMarie's venskabssvigt fra den ene dag til næste, en nat over.

Kun hvis man er 100% sikker på sin samvittighed, overjeg, vil man kunne stå denne udstødelse igennem.

Ønsker du hævn?

Nej så havde jeg sgu gjort det, hævnet mig.

Blot ønsker jeg mere religionsfilosofi af mig selv. En større arbejdsindsats af mig selv.

Hvordan ser du på Gerth og hans ide om at være FRELSER? Hvor står du?

Jeg står som Paulus, der er kun FRELSE for os i KRISTUS.

Begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus, det vi kender som KIRKEN, den Åndens, Guds Åndens, ny væren og virkelighed ind i verden for os alle ved mennesket Jesus. Gud legemliggjort konkret hos hver enkelt af os. Opstandelsesbegivenheden KRISTUS ind i verden er inkarnationsbegivenheden der tømmer verden for guddommelig ævl og bævl, fordi Gud nu er virkelighed og ikke noget man kan eller skal høre om som var det af en anden verden.

De eksistential ontologiske undersøgelser har ført til at al den tale om menneskets ånd og Guds Ånd er blevet indentificeret hard wired neurobiologisk. Vi kan nu på pædagogisk vis sende mennesket i retningen af Guds Ånd. Hvilket også er hvad der skal til for at FRELSE os, hjælpe os i nøden, en ny vækkelse hvor Ånd og Natur ikke længere kan adskilles. Hvor der igen bliver noget der er HELLIGT for os. Intet er jo helligt for ateisterne da de benægter begrebet størrelsen Gud. De tror ikke på at mennesket med Gud er blevet forhjernestærk, så vil de hellere leve et udsvævende liv i sanselig stimulation som var de babyer der ikke formår at faste bare en halv dag.

KRISTUS er neurobiologisk hard wired i forhjernen, også her samvittighed og Guds Retfærdighed skal konsolideres hvilket man ved ud fra hvem der undgår fængsler og hvem der ryger i fængsler eller får brug for psykiatrisk hjælp.

Jeg har altid set mig selv på trosfrihed som en parentes, som et alternativ, som et indspark og ikke andet. Jeg lyner og jeg regner med at kun et fåtal af meget højt begavede mennesker fæstner sig ved hvad jeg skriver. Har altid tænkt at hvad Bjørn, Simon og Kræn-p, ALH Anne, Michael, Borad, Treram og Ipso Facto med mange flere skrev her på siden var vigtigere end hvad jeg skrev (hvorfor nævner du ikke Arne? Fordi han ingenting siger præcist, han synes og føler en helvedes masse om alt i verden, men får intet sagt som den agnostiker han vist er). Ser man gamle tråde igennem vil man også bemærke hvor tilbageholdende jeg er med at gøre mig selv gældende, at dominere. Ja jeg har aldrig ønsket at dominere eller sætte retning, være toneangivende, blot har jeg altid tænkt på mig selv som en der lyner (kommer med indspark) og så er jeg væk igen.

Derfor var det et chok da Bjørn og Simon begyndte at jagte mig 24/7 jeg forstod ikke et ord af det hele. Et menneske der kom med indspark, gerne ville tale naturvidenskab og psykologi og religion på et videnskabeligt grundlag og ikke blandede sig ret meget i trådene, hvorfor skulle han fjernes her fra stedet og var jeg virkelig skyld i alle trosfriheds ulykker. Hvad foregik der siden Kræn-p skrev til mig derom. Hvad var meningen med denne Simon og Bjørns gåen amok og jagtende 24/7 os tre debattører som var udnævnt til syndebukker og dermed fredløse og progromer der haglede ned over hovedet på os fra morgen til aften var pludselig legitime fordi det var lykkedes en småpsykotisk dybt frustreret mand at udnævne os til troll og mindre begavede debattører.

Når nøden er størst lærer man sine venner at kende og min tanke går til Kræn-p og Thomas der ikke svigtede i en svær stund. Hvem svigtede, hvem blev medløber og svigtede, det gjorde Michael og RM. De havde ikke moralsk mod til at stå imod de to ondskabsfulde alfahanner. Alt, fandeme ALT, ville have været anderledes hvis RM havde kunnet skelne i sit hjerte og turdet stå de to imod, imod dette ondskab. Bjørn satte sin person ind på sin småpsykotiske ide om trolde og er her ikke mere, hvilket er et tab for stedet, for han var dygtig ad helvede til. Hvordan kan et ellers intelligent menneske skvatte moralsk og lade sig selv forføre og gå til grunde på grund af en syg fiks ide der ikke var i nærheden af noget rationelt, ufatteligt? Den dag i dag jeg forstår det ikke. Simon slap mere nådig igennem og er her stadig.

Arne du burde nu skamme dig

Men du ejer måske ikke skam i livet