HELLIGE MØDER

En tilfældig borger kritiserer om projektet: " Hvis jeg vil snakke med nogen om livets store spørgsmål og være social, det gør jeg ved at sidde med fremmede på værtshuse, bodegaer eller i byens nattetimer. Projektet er for asketisk."

Jeg svarer: " Jeg kan ikke li de larmende vilde steder med for højt eller elendigt musik endda også for de onde, umodne og skumle folk med aggressiv adfærd og negative ord, hvor der er risiko for ballade og vold især i primitive mænds lyst til dominans for en kamp om et hunkønsvæsen i nærheden eller på grund af hårde euforiserende stoffer i deres hjerner og måske også et ønske om ulovlig magt. Det er for dyrt hver dag at hænge ud på almindelige cafeer og klamme værtshuse med passiv rygning, hvor berusede folk siger dumme kommentarer tilmed dårlige toiletter på grund af voldsom slitage med for meget skidt, pis og bræk. Jeg vil gerne møde mennesker hyggeligt som en tryghed i ro og stilhed."

Til trods for dette emnes overskrift er også de folk, som ikke opfatter sig selv som hellige velkommen i cafeen, når bare man opfører sig civiliseret og fornuftigt. Det lyder helligt men, projektet ønsker jo et samarbejde med det offentlige system for alle borgere i samfundet, hvilket der derfor er nogle bestemte regler for.

DEN ULTIMATIVE MØNSTERBRYDER

S siger: " Hvad er der nu galt med kirkerne, er de da ikke smukke og er der ikke højt nok til loftet? Jeg tror, at et besøg i kirken vil afsløre masser af søde, rare og kloge mennesker, der ikke vil have det mindste imod selskabelige sammenkomster med foredrags af den slags, som Gerth tænker på om projektet CAFE OPLYSTHED."

Her i Odense er der i Domkirken mulighed for en stille aften at sidde på de gammeldages hårde træbænke i ro måske meditativt eller til dybere overvejelser men, jeg kommer aldrig til de sædvanlige gudstjenester og Biblen kan jeg låne på biblioteket. Jeg synes, at mange folk idag ikke er rigtigt kristne også dem, som enten har glemt eller ikke endnu taget stilling til om, de vil stoppe deres fra dåb og konfirmation medlemskab af den danske folkekirke fra staten. Flere og flere får idag uden religionens magt i vores demokratiske samfund mulighed for at have spirituel interesse uden religion. Ifølge en nyere statistik er der nu et rekordhøjt antal i Danmark, som stopper deres medlemskab af kirken inklusiv mig. Jeg har hørt fra nogle bekendte hvordan, at i de andre gamle smukke kirker kommer nogle skumle kristne fra sekteriske retninger. Ikke alle borgere er kristne, så den danske kirke er bare ligesom med det kongeliges kors i vores land en kulturel rest fra noget historisk. Jeg vil ikke møde op i kirken, fordi jeg har allerede prøvet tilfældigt andre steder at møde kristne, som ikke vil være venner med mig, fordi jeg ikke tror på den maskuline treenighed og de foragtede mig dog ikke ment som en personlig sammenligning eller identifikation med ham men alligevel ligesom, da profeten Jesus var kontroversiel imod Jødedommen som religion med dens gudebillede, religiøse love og traditioner. En anden gang blev jeg af en ung kristen kvinde kaldt for hedning. Derfor vil jeg ikke deltage i en kirkes for kun kristne og potentielle nye medlemmer temamøder med min sandsynligvis for dem provokerende uenighed med dens billede på en gud og så videre, på den måde muligvis ødelægge deres hyggelige samvær med risiko for, at jeg bliver anklaget for at være fortabt, blasfemi og noget med Satan, Djævelen eller Lucifer. Jeg anbefaler, at hellige bygninger som en kulturskat kan bevares ligesom en ting på et museum eller genbruges til projekt OPLYSTHED. En god bekendt af mig har kritiseret mig for at være forud for tiden, da jeg stillede ham følgende spørgsmål og nu også til jer alle:

Skal Danmark fortsætte med at være et kristent land, fordi ikke alle borgere er med i Kristendommen især nu med den svindende kirkes indflydelse som religion som istedet den nu øget uden religiøsitet mere moderne spiritualitet og det sker også videre sådan fremover? Der er også flere og flere hyklere fra forskellige religioner. Han mente, at ligesom med det kongelige i henhold til regeringens forhold til verden som med Odense Kommunes kors på rådhuspladsen og om vinteren offentlige julearrangementer, det har meget faste rødder i vores lands kultur. Dette religiøse symbol kan vi fjerne eller erstatte med noget nyt? Projektet er til trods for dette ikke en religiøs fjende. Hvem vil gøre noget ved det, så de nye generationer ikke bare skal blive kristne som en videreført traditionelt social arv i deres opdragelse? Tænk over det.

BØRNS FRIHED ?

Jeg har som teenager været til konfirmation med gudstjenester, hvor jeg ikke forstod meget om, hvad Kristendommen egentligt handlede om. Som voksen hører jeg en del folk fortælle, at gudstjenester prædiker bare de samme tekster hvert år. Derfor synes jeg personligt, at man skal afskaffe kristendoms undervisning i regeringens offentlige skoler men, hvad synes i?

Jeg husker, at præsten viste et underligt klip om en mand, som i sin ene hånd holdt en brændende lampe, der fik ham til at brænde op. Jeg syntes, at det var da meget trist og synd for ham. Præsten sagde kun om det: " Dette handler om Gud." Jeg spurgte til alle, om det betød, at Gud er død og ingen svarede. Mange år senere tænkte jeg, at det måske ligesom profeten Jesus på korset handlede om en selvopofrelse men, jeg fik ikke så meget ud af den religiøse undervisning i den barnlige alder. Om al religion, synes jeg ikke, at børn er egnet til at vælge deres egne overbevisninger endnu og derfor burde både dåben på børn og konfirmation afskaffes. Men hvad så med alle de andre børn, som bare naivt vokser op hos forældrene med andre religioner som en del af en opdragende social og kulturel arv? Jeg har engang prøvet som et socialt eksperiment at iføre mig en superhelte dragt imod modens sorte, mørkeblå og grå farver med gul kappe, lysegrønt hjerte og en klar og tydeligt rød profet titel. Muslimske drenge og unge i vores land med religionsfrihed og i dette demokratiske samfund andre menneskerettigheder såsom ytringsfrihed sagde til mig: " Det gør muslimerne vrede, fordi kun Muhammed er den rigtige profet. Du skal stoppe dette." Her i Danmark beviser det som et eksempel dog ikke kun om nogle religiøse folk og istedet mere om borgere generelt, at flere eller måske mange som noget skjult og underliggende i samfundet ikke er oplyste nok nu.

Og hvad så med det, at jeg har indtrykket af, at vores regering postulerer, at religion er en privatsag. Alligevel oplever jeg i mit hjem noget generende ved, at jeg vågner op i weekenden, hvor man ellers har mulighed for at sove længe som en hviledag eller for nogen helligdag men, det for andre er med tømmermænd, der har Jehovas vidner endnu stadig en ret til at forstyrre stressende som irritation personligt ens ro og stilhed, når de ringer på den private larmende dørtelefon? Fordi jeg ikke kan klare at stå op med et tilbagesvar på det ringende opkald, smider de nogle på papir informationer om deres trosretning i min helt egen postkasse igen, igen, igen og igen. Den har jo altså et klistermærke med et - Nej tak til reklamer.

K siger: " Det er et problem for troende at snakke gudetro med andre troende, fordi i grundlæggende er så meget enige, at i ender med at kede jer i hinandens selskab. Derfor henvender i jer ganske ofte til ateister med forestillede problemer."

Jeg svarer: " Men hvorfor er du så interesseret i direkte aktivt her at deltage i åndelige ( spirituelle ) emner og hvad får du ud af det? "

Der er forskel på religiøse mennesker. Det er det samme med folk, som blandt andet har interesse for spiritualitet uden religion. Alle ikke-troende er heller ikke ens i måden at være på. Ligesom en historie med et drama er både livet og projektet OPLYSTHED blandt andet en udfordring. Meget underholdning handler også om et drama med en eller flere udfordringer og uenigheder om noget.

Det er vist nogle mærkelige "kirker" for ikke at tale om gudstjenester, gutten her oplever - ikke ulig hans fantasier om caféer, politik og samfundsforhold. Man får nærmest indtrykket af en "Moses Hansen" med sit kors over skulderen, et fantasifuldt lille faderhusbarn..;)

mvh
Simon