MURPHYS LOV FOR DUMMIESJeg er blevet beskyldt for at være alt for klog, og det vil jeg ikke finde mig i.
Det er ikke mig der er klog, for der findes ingen kloge mennesker, men der findes nogen, som tænker mere og dybere over tingene end andre. Det er derimod de pågældende selv, som gør sig dummere end de behøver at være. De synes fanget i Murphys lov, som de derfor har et behov for at slippe ud af igen.
Man skal stille sig selv to spørgsmål:
Hvorfor gælder Murphys lov og hvordan kan man bryde Murphys lov?Lovmæssigheden, som også kaldes
Sod's lov, siger:
at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Eller mere specifikt:
Hvis en opgave eller hverv har mere end een mulig løsning, og en af disse løsninger resulterer i en katastrofe eller har uønskede konsekvenser, så vil nogen uvægerligt vælge denne løsning.Hvorfor Murphys lov gælder er et filosofisk spørgsmål. Mit svar er, at to samvirkende faktorer ligger bag gyldigheden af Murphys lov. For det første, at der altid findes flere
"forkerte" end
”rigtige” måder at løse et hvilket som helst problem på. For det andet, at menneskers evne til logisk analyse og til at træffe strengt rationelle valg, er stærkt begrænset qua dets driftsnatur.
Vi vælger altså langt oftere forkert end rigtigt, hvilket kan gøre livet til noget af en forbandelse. Det kan man så forklare med syndefaldsmytens arvesynd og vor syndige natur i al almindelighed, som man gør i kristendommen.
Generelt er ethvert levende bevidsthedsvæsens situation dog den, at væsenet umuligt kan erhverve og korrekt fortolke alle de informationer fra omverden som er nødvendige for at handle absolut optimalt. Der er mange begrænsninger som umuliggør dette. For at løse eller mindske det problem udstyrede evolutionen bevidsthedsvæsenerne med drifter og instinkter som løbende blev forbedret qua selektionsprocessen, hvorved de valg væsenerne foretog blev væsentligt bedre end rent tilfældige valg i forhold til målsætningen om overlevelse og reproduktion - det biologiske fitnessbegreb. Drifter og instinkter gør faktisk dyret intelligent, hvis det basale intelligensbegreb defineres som:
Enhver egenskab der sætter et levnde væsen i stand til at vælge mellem mulige alternativer på en sådan måde, at valget er mere fordelagtigt end et rent vilkårlige valg - altså bedre end 50%. Alt liv besidder efter denne definition intelligens. Endog bakterier foretager valg der er bedre end rent tilfældige valg. Så alt liv er per definition intelligent (i relativ forstand).
For selvreflekterende sprogbrugende væsener - personer som os - er situationen mere kompleks, fordi vi er påtvunget en frihed til selv at vælge eller fastsætte vore egne mål. Vi kan endog vælge mål, der går direkte på tværs af vore instinktive tilskyndelser, f.eks. troen på, at vi ubetinget skal elske vore fjender, udvise næstekærlighed og bekæmpe vor afskyelige driftsnatur. Det er den målsætning som kristendommen opstiller som vejen til målet, der hedder frelse, og som kan genfindes i marxismen-leninismens forsøg på at etablere et idealsamfund, hvor alle er lige og frie. Hvor kristendommen handler om den enkeltes frelse gennem tro, så handlede Marxismen-leninismen om alles frelse gennem skabelse af et nyt menneske, kaldet
”homo Sovjeticus” - en skabning der sætter opfyldelsen af medmenneskets behov højere end opfyldelsen af hans egne behov.
Begge projekter har lidt skibbrud. Menneskenaturen er ikke så let at ændre som man troede og det uanset om man lover belønning i dette liv eller både i dette liv og det næste.
Som filosoffen og logikeren Bertrand Russell ser sagen, er det som mennesker holder for sandt på et helt utilstrækkeligt grundlag en indikator for personens begær (driftsstyring) – begær som vedkommende ofte ikke selv er bevidst om. Hvis et menneske præsenteres for fakta som går imod hans instinkter, vil han undersøge sagen meget nøje og med mindre beviserne er overvældende vil han nægte at tro, det er sandt. Modsat, hvis han præsenteres for noget som giver ham en grund til at handle i overensstemmelse med sine instinkter, vil han godtage det selv om beviserne er yderst utilstrækkelige og tynde. Myternes oprindelse kan forklares på denne måde.
Hertil er vel at tilføje, at når det drejer sig om fanatisk religiøs tro, så har de troende trukket fornuftens stiger op efter sig, hvorefter de kan fastholde deres tro uanset mængden af overvældende beviser for, at det de tror på, umuligt kan være sandt. Stigerne synes at blive trukket højere og højere op for vel at ende i
”det absolut transcendente”, hvor troen med garanti er uden for enhver mulig fornufts rækkevidde.
Hvorfor bliver der flere og flere troende? Mit bud er, at den videnskabelige og teknologiske udvikling sammen med humanismen til dels har opblødt relationen mellem forkerte eller ufornuftige valg og deres negative konsekvenser. I velfærdsstaten er man nået længst med at fratage individet ansvaret for og konsekvenserne af egne ufornuftige og forkerte eller destruktive valg, idet alle er sikret at kunne leve som personer på et niveau der kaldes den sociale standard. (Defineret nærmere i vor retsplejelov paragraf 509, kaldet trangsbeneficiet). Der er altså spændt et sikkerhedsnet ud som kan opfange og redde de individer, som i mere primitive samfund ville være gået til grunde. Det er etisk set udmærket, men det har måske nogle utilsigtede konsekvenser som indebærer, at velfærdsdemokratierne i en globaliseret verden ikke i længden kan opretholde det sociale niveau og måske heller sig selv som demokratiske velfærdsstater, når de kommer under angreb fra mere barske kulturer. Eller utopiske forestillinger om at indgå i en stor demokratisk Union.
Den genetiske selektion virker ved hjælp af forskelle i sandsynlighed for død og overlevelse i relation til handlingers fordelagtighed for opnåelse af størst mulig fitness. Den standard der måles imod kaldes virkeligheden. Jo bedre og mere sikker information et selvbevidst sprogbrugende væsen har om virkelighedens beskaffenhed, desto bedre valg er det i stand til at foretage. Evnen til at træffe gode fordelagtige valg, hvorved man til dels bryder med Murphys lov, er imidlertid begrænset af forskellige faktorer. Een type begrænsning ligger i, at fænomener i omgivelserne kan tolkes på alternative måder som logisk set er lige sandsynlige alene ud fra de givne sansedata.
Lad mig give et konkret eksempel på, hvordan selektionsmekanismen arbejder i en sådan situation. Vi skal forestille os en gruppe urtidsmennesker på vandring i bjergene. Pludselig observerer nogle af dem, at en stor klippeblok svæver i luften samtidig med at den hurtigt øger sin størrelse. De individer som tolker fænomenet således, og står måbende og betragter det magiske fænomen, ligger mast flade under store sten, mens de som tolker fænomenet således at de er i overhængende akut livsfare, fordi en klippeblok med stor hastighed bevæger sig mod dem, løber bort og formerer sig lystigt. De overlevende grundlægger og videregiver derefter en kulturel tradition baseret på en simpel handlingsforskrift - en forsimplet version af loven om almindelig gravitation. Der sker en vækst i gruppens vidensniveau.
I velfærdsdemokratiet har det normalt ingen alvorlige og slet ikke dødelige konsekvenser, at tolke fænomenerne i omverdenen analogt med
”magiske sten der svæver i luften samtidig med at de hurtigt vokser i rumfang”. Derved er de magisk tænkende mere instinktstyrede væsener, ikke mindst kvinder, kommet i flertal og så er det ikke længere rationaliteten der mest råder i samfundet. Man kan f.eks. uden problemer bilde de fleste ind, at islam er en fredelig og tolerant religion som fuldt ud er kompatibel med den demokratiske velfærds- og retsstat i et værdirelativistisk, multikulturelt utopia. Samt, at det er nødvendigt at begrænse ytringsfriheden af hensyn til muslimers sarte følelser osv. osv. Det er ikke noget større problem for politikere og meningsdannere at bilde folk alt dette ind – i hvert fald giver det ikke større problemer end Lenin, Stalin og Hitler i sin tid havde havde med at overbevise folk om sandhedsværdien af deres blodige utopier, som for længst er smidt på historiens losseplads. Men hvor gamle utopier falder dukker nye straks op igen, for vi har åbenbart intet lært af historien.
Hilsen
Ipso Facto 
-----------
"BRYD MURPHYS LOV
Det er almindeligt kendt, at optimistisk adfærd bidrager til bedre fysisk sundhed, større modstandskraft i forhold til livets udfordringer og mere glæde i relationerne til andre. Nyheden, som præsenteres her, er, at disse goder ikke kun er forbeholdt ’de fødte optimister’ – alle kan lære det!
Suzanne C. Segerstrom, ph.d. og lektor i psykologi, giver på et sagligt, videnskabeligt grundlag praktiske anvisninger på, hvordan man udvikler de færdigheder, som optimisterne bruger til at få det ud af livet, de ønsker. Det er ikke, hvad du tænker om fremtiden, der gør forskellen – det er, hvor vedholdende du arbejder hen imod dine mål, bl.a. ved at lære af dine fejl og ved at vide, hvornår du skal skifte kurs, når strategien ikke virker.” – Citat fra en boganmeldelse.
Svar
Citer