Det guddommelige eksisterede før religioner og er ikke begrænset til dem alle, fordi Gud er større end alt.

***

At man mikser sin egen tro, er jo ikke noget nyt.

Det sker jo blandt andet når man ikke føler sig inkluderet i den etablerede, men at du ikke kan fortælle mig, om det guddommelige der eksisterede før alle religioner, er jeg da lidt skuffet over

¨¨¨¨

Naturen eksisterede før naturvidenskab, men det er igennem naturvidenskab vi lærer naturen bedre at kende og forstå.

På samme måde er det gennem de forskellige spirituelle skoler, religioner, at vi lærer spiritualitet bedre at kende og forstå.

Og hverken vores forståelse af naturen eller spiritualitet er statisk en gang for alle men udvikler sig løbende.

Det er ikke så svært når man først begynder at forstå hvad der er på tale, hvad der er tale om

Ej heller nogen grund til at begynde forfra konstant med at opfinde den dybe tallerken, vi er nået langt og man kan bare hæfte sig på de fantastiske spirituelle lærere og videnskabsfolk der findes idag, ikke mindst indenfor hjerneforskning.

Nyd dog at mange andre har gjort meget af arbejdet for os i forbindelse med at forstå fx naturen eller spiritualitet, der er ingen grund til at starte fra nul af, og selv bruge det meste af sit liv på at opfinde den dybe tallerken eller hjulet, de er for længst opfundet.

Kun ateisterne og deres dagsorden kan få folk til at være usikre og forlegne ved at vedkende sig et konkret religiøs engagement, men der er ikke nødvendigvis noget at skamme sig over, og konstant skulle undskylde.

Men noget der er vigtigt er en fri, fordomsfri, demokratisk og forstandig, klog, drøftelse spiritualitet, hvilket iøvrigt allerede Paulus forlangte der skulle være på området.

Emergent Church, kirker og menigheder opstår spontant overalt og godt for det. Og Gerth held og lykke med dit forsøg på området. Et menneske skal begynde et sted og du har fået begyndt Gerth og du er klar over at det er et kollektivt fænomen også.

Har du interesse i religionskritik så er teologistudiet eller bare selv at studere teologi en rigtig go ide. Religionskritikken her overgår langt hvad ateisterne formår på området.

"How to know God" af Deepak Chopra er et mesterværk. Men Gerth forsætter du med at være nysgerrig og videbegærlig findes der en skattekiste af spændende viden om spiritualitet, især neurovidenskab arbejder sig dybere og dybere ind i emnet, spiritualitet, og det selv sagt på et neurobiologisk grundlag. Spændende spændende.

Hej HansKrist

Hvorfor er Paulus så interessant? Jeg forstår ikke din interesse for Paulus? Som kristen (tænker jeg) burde du interessere dig mere for Jesus? Sagde han ikke noget brugbart?

Jeg har henvist til denne afhandling før:

http://vandrermodlyset.dk/index_fog.htm

http://vandrermodlyset.dk/m-fog-s1.htm

Måske du vil kommentere på den?

Der sidder sikkert mange derude som gerne vil høre din mening om dette.

Hvad synes du i øvrigt om Sadhguru:

https://www.youtube.com/watch?v=z90Rex2mZ-k

Utroligt som de øl bare fiser indenbords - startede med 15 - og nu er jeg nede på 3 Men holder jeg tungen lige i munden? Så må vi hellere ud på dansegulvet

https://www.youtube.com/watch?v=JZCqoEMnMxg

Kærlig hilsen

ABC

Ps. Jeg vil skrive mig bogen "How to know God" af Deepak Chopra bag ørerne.

SANDHEDEN ER

Mig: " Jeg er nu på en rejse igennem et liv som en midlertidig oplevelse."

Tikka: " At man mikser sin egen tro, er ikke noget nyt."

HansKrist: " Og hverken vores forståelse af naturen eller spiritualitet er statisk en gang for alle men udvikler sig løbende. Et menneske skal begynde et sted og du har fået begyndt Gerth og du er klar over at det er et kollektivt fænomen også. Har du interesse i religionskritik, så er teologistudiet eller bare selv at studere teologi en rigtig go ide. Men Gerth forsætter du med at være nysgerrig og videbegærlig findes der en skattekiste af spændende viden om spiritualitet."

ABC henviser til debat om en bog med et link, som ikke er meningen i mit emne.

Hej HansKrist : Teologi er en undervisning om kun Kristendommen. Hvad med sociologi, filosofi, psykologi, psykoterapi, religion med mere på universitetet af interessante endnu flere områder men, ingen af disse som en uddannelse i årevis hver og især vil ikke kunne tilfredsstille mig som en helhed og den, jeg er. Eksistens og bevidsthed og så videre.

Det virker som om, i ikke forstår mig men, det er ok, fordi den eneste, som kender mig, er Gud. Den evige ånd med folk har ingen identitet, fordi den ikke er subjektiv og derfor kan hjælpe forskellige personer samtidigt. Gud er, det jeg er. Jeg kender med hellig ånd Gud og dermed hvem, jeg er. Selv om jeg på forskellige steder og tidspunkter kan udtrykke min måde at tro på, opfatter jeg det også som noget privat, fordi jeg har min egen åndelige stil som et individ, der ikke ved alt og derfor både respekterer og elsker alle jer andre, som i er.

Hvorfra blander i jeres tro, fordi jeg vejledes istedet kun af en hellig ånd i mig selv. Der er skrevet mange bøger om folks forskellige versioner om sandheden, hvor nogle huskes kulturelt og andre glemmes i den store mængde af informationer. Jeg vil derfor ikke bruge tid i mit liv på blive en mere af dem på listen og istedet leve i nuet som et forhåbentligt godt personligt eksempel til enden på det. På den ene eller anden forsvinder alle mine skriverier også en dag elektronisk eller i samtaler ligesom det og jeg kan alligevel ikke åndeligt bevise om virkeligheden den, jeg er. Derfor arbejder jeg istedet med et projekt for alle borgere, der kun måske en dag realiseres kulturelt til noget konkret. Projektet minder om jeg, fordi den heller ikke beskriver sandheden, fordi ord kan mislede bort fra eller kun vejlede om den, jeg er. Det mit indtryk, at de mest hellige folk har ikke et behov for at søge efter åndelig oplysning derude blandt folk eller med ting ved selv at være et åndeligt lys. Jeg er ikke på en spirituel rejse, fordi jeg er sandheden ligesom Gud. Ikke lade omverdenen bestemme over en selv. Tag et bevidst ansvar for dig selv som en frelse, der er det samme som at befri sindet med ånd istedet for bare at være en identitet som informationer fra andre, andet og fortiden. Jeg er et med Gud og alt, hvor selv ordet ´med´ kan misforstås til at lyde som en adskillelse eller noget individuelt. Gud har aldrig sagt ved navn om sig selv så vidt, jeg ved: " Jeg er Gud." Mange spirituelt interesserede taler om en eksistentiel sammenhæng vedrørende energi eller skæbnen, men en personlig fri vilje kan ikke være med i dette, hvis det hele kun er påvirkninger eller resultater fra reaktioner og hvem kan dermed som tilsyneladende menneskelige fejl være skyldig i at have gjort noget forkert ? Dette betyder, at jeg har Guds kraft, ingen dårlig energi fra et liv til liv og kender til meningen med alt, som ligesom Gud faktisk er godt. Guds ånd tror ikke på dårlig karma eller reinkarnation som et lys, der kun opfatter alt på en positiv måde som den selv. Som alt andet definerer lidelse ikke det evige selv. Jeg betragter bare prøvelse, modgang og udfordringer som noget, der ikke er kedeligt ligesom med et underholdende drama i en historie eller spillere imod og /eller med hinanden. Jeg kan ikke både være en sjæl og have Guds Helligånd i mig selv, hvilket lyder som en personlighedsspaltning og splittelse uden ren enhed med Gud. Jeg er ikke en sjæl, fordi det er et sind. Jeg er ikke min personlighed og heller ikke et sind. Jeg er. Guds hellige ånd kan udtrykke sig igennem alle folk og ikke kun mig personligt, som er større end individet. Guds helligånd er derfor ikke en kollektiv bevidsthed. Jeg er ikke i en åndelig udvikling igennem tid og rum, fordi som Guds ånd er jeg tidløs og jeg er sådan god nok nu ifølge Guds kærlighed. Helligånd er som, jeg er og Gud i et. Et jeg - en ånd - En gud.

Den længere forklaring på det er bla bla bla.

Hej Gerth

Det er nu ret interessant at læse hvad du her skriver og hvad du skrev i "GUD SOM EN KARAKTER".

At andre har sagt noget lignende gør ikke dig og det du skriver mindre interessant og væsentlig. Du er jo langt hen af vejen en original tænker om de her forhold.

Du låner ikke så lidt fra kristendommen, men måske du slet ikke er bevidst herom, bevidst om hvor du har en stor del af dit tankegods fra?

Ligeledes for at tale til os andre og blive forstået må du jo tale ind i den kultur og tradition vi tilhører, både såvidt det religiøse spirituelle og såvidt den sekulære kultur vi alle deltager i.

Pøj pøj med alting Gerth

Vh HansKrist