annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3920138
Et andet syn 1153600
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 907245
Jesu ord 805754
Spirituel omsorg 764696
Galleri
Symbol
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 4 gæster og 86 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#26716 - 15/01/2019 18:00 Re: SAMLING AF MENNESKEHEDEN [Re: Simon]
Gerth Offline
godt igang
Registeret: 27/12/2018
Indlæg: 212
Sted: Odense, Danmark
Hej Simon.

Jeg citerer dog redigeret som med svar med dog kun her og nu lynhurtige overvejelser på noget fra dine ord stykkevis. En del af det som er nyt ved ´mit´ projekt er ønsket om at folks tro og overbevisninger ikke mere skal være et tabu og kan blive til en del af det offentlige system i måden at behandle mennesker på. Jeg var engang på kontanthjælp og snakkede med min sagsbehandler om min interesse for det, som " mange " spirituelt kaldte for den nye tids energi om menneskehedens videre bevidsthedsforvandling som udvikling til et stort skift i hele verden, der lyder ligesom en god film og mit på skrift forslag om oprettelsen af et offentligt i Kommunen projekt med særlig rummelighed som behandling med respekt for folks ekstraordinære oplevelser uden for meget psykiatriske fordomme eller det offentlige systems dogmatiske normer til dermed en ægte social bearbejdning af folk i den slags sager, fordi både gavnlige genier og andre positive afvigelser kan i samfundet ved job og uddannelse opleve meget socialt dårlige komplikationer på grund af folkets uvidenhed også ved sagsbehandlere i henhold til jobprøvning af arbejdsløse i almindelige projekter. Jeg blev fremstillet i den officielle udtalelse som galning, hvor de genfortalte alle mine forklaringer på en forkert dummere måde endda faktisk mere åndssvagt, altså latterligt som en tosset nar. På grund af min der strejkende protest imod fabriksarbejde skyndte de sig at svine min sag til mega hurtigt uden min mulighed for argumenter. Jeg blev truet med, at projektlederen ville skrive så grim en mening om mig, at jeg ikke ville være berettiget til økonomisk støtte og derefter blev jeg sendt til en psykiater og psykologer til testning af min personlighed og IQ. En anden af min kontaktpersons kollega sagde diskret til mig : " Jeg forstår alt det, som du siger og er enig men, jeg tør ikke fortælle det til de andre her fordi, jeg måske på grund af det bliver til grin eller fyret." Mit nuværende projekt forholder sig selv neutralt til religion og folks overbevisninger men behandling af sådan et indhold kan blive til en konstruktiv del af Kommuner og stat i form af et konkret socialt tilbud til alle borgere, der også på den måde reducerer sociale frustrationer og problemer for dem, som kan føle sig meget misforstået og alene vedrørende disse emner også som en sag i det offentlige system, hvor nogen kan trænge til en såkaldt ekstra alternativ hjælp om noget usædvanligt.

1. Simon:" Folk har forlængst vænnet sig til at hylle fornuftigt sammenhængende synteser om livet."

Det synes jeg, lyder for genereliserende om alle folk, da jeg stadig møder psykisk syge, travle materialister, kriminelle, onde, religiøse fanatikere, medlemmer af sekter, mange meget egoistiske personer og så videre af endnu værre typer, som ikke er egnet til det lige nu. Så hellige eller gode er alle altså ikke.

2. Simon: " Det er nemlig ikke idéer der får mennesker flest til at bryde med vanemønstre i liv og anskuelse, men simpel empiri og evidens. Folk vil teste anskuelser mod virkeligheden, også ud i fremtiden, de vil se påviselighed for evt. idéers nyttevirke, og betragter som regel."

Vil det sige, at du opfordrer alle i samfundet til at stoppe folks redskaber som psykologi, sociologi, psykoterapi, filosofi ,religion og lignende, som kommer fra ideplanet til sindet ? En gammel kvinde sagde sig for nylig : " Jeg synes, at dine tekster er godt provokerende, hvor du giver os andre et skub videre men, jeg vil ikke blande mig offentligt i det, fordi det tør jeg ikke." Noget idealistisk kontroversielt kan ikke testes naturvidenskabeligt andet end mig selv som et bevisende menneskeligt udtryk og kan risikere at ske som problematiske budskaber imod folks egoistiske reaktioner og føre til flere konflikter og kriser. Ideer ligesom med idealisme kan ændre på folks negative mønstre, fordi det handler om sindet - ånd som bevidsthed, der handler og tænker derefter med måske mulighed for at påvirke nogle ting med det samme eller senere. Positive følelser især som det gode er vigtigt, så tingene ikke bare styres uden ´hjertet´. Vi er ikke maskiner eller indholdsløse dukker som en tomhed, der er uvidende til. Viden er blandt andet i sindet, hvor en god ide kan opleves som virkelig, når den realiseres til noget skabt.

3. Simon: " men hvor kærlighed vil høre under hvert enkelt menneskes private forhold."

Det håber jeg ikke. Selv om ingen personligt og Gud skal bestemme over et individs gode menneskerettigheder, elsker jeg alle folk, fordi Gud for mig er et lysende symbol på ubetinget kærlighed og derfor anbefaler jeg næstekærlighed ligesom profeten Jesus og lidt som Hippierne uden at overdrive i ekstremerne på en uhensigtsmæssig måde. Ellers bliver det mere og mere normalt for individer kun at tænke egoistisk på sig selv og være ligeglad med menneskeheden som et fællesskab. Personlig kærlighed mellem mennesker favoriserer nogen til at være mere værd end andre og kan også sygeligt ophøje en berømthed til at være mere specielt betydningsfuld end folket. Menneskeheden og en kønsløs Gud er min familie, hvor alle er lige.

4. Simon:" Men det er ikke kærlighed der vil forandre og opløse disse kulturers leveforhold, det vil over tid viden og indsigt gennem kundskab og uddannelse, en individualitet. Men igen er det problemer der må løses med politisk snilde."

Uden kærlighed duer helten ikke. Ligesom med Gud er vi ikke kun logik eller det at være rationel som slaver fanget i et program uden vilje. Det er Guds helligånd i mig med kærlighed og andre gode følelser dersom, som er min psykiske drivkraft og jeg er således i et med Guds vilje og livet. Universet kan ikke udvikle sig af sig selv, fordi den ingen fri vilje har.

Uden at belyse projektets beskrivelse, som igen måske skal videreudvikles på grund af uventet inspiration fra vores netop lige nu dialog som vores bare endnu ikke manifesterede ord, poster jeg noget mere her forhåbentligt ikke for langt. Da jeg læste et leksikons forklaring om ordet ´inspirere´, havde den Bibelske træk ligesom det med Helligåndens vejledning - Guds ånd og kraft, hvilket jeg ikke uddyber her. Som en ny bølge ( bevægelse ) kan befolkningen en dag, hvis den med tro, håb og kærlighed vil, inspirere med alverdens fortabte endda muligvis helbrede nogle eller endnu flere end det sociale afvigere og hjerneskadede mennesker som mirakler. Mirakler handler om kærlighed og ikke bare kroppens behov og heller ikke ting som bøger eller bygninger, hvilket også gælder hellige skrifter plus kirker, templer, moskeer, synagoger og anderledes åndeligt lignende. Projektet kan også politisk som et godt offentligt eksempel inspirere regeringer :

IKKE HELLIG KRIG

Flere folk spørger : " Du kan risikere, at folk bliver aggressive imod hinanden eller forsøger kun at konvertere folk til en religion ? "

Jeg svarer : " Jeg anbefaler, at dette ikke sker. Noget af meningen med dette projekt ( cafe oplysthed ) er, at folk kan lære at diskutere fredeligt og med respekt for hinanden. At der kan være gode forklaringer og argumenter. Vi har sammen mulighed for at udfordre vores tvivl og overbevisninger og forhåbentligt lære noget fra det."
_________________________
Gerth Drost
Top Svar Citer
#26717 - 16/01/2019 02:32 Re: SAMLING AF MENNESKEHEDEN [Re: Gerth]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4442
Hej i natten Gerth..

”mit projekt er ønsket om at folks tro og overbevisninger ikke mere skal være et tabu og kan blive til en del af det offentlige system i måden at behandle mennesker på.”

- Det er ikke statens opgave at respektere trosindhold, men individets frihed til at dyrke en hvilken som helst tro, der må respekteres.

”Det synes jeg, lyder for genereliserende om alle folk, da jeg stadig møder psykisk syge, travle materialister, kriminelle, onde, religiøse fanatikere, medlemmer af sekter, mange meget egoistiske personer og så videre af endnu værre typer, som ikke er egnet til det lige nu. Så hellige eller gode er alle altså ikke.”

- Samfundet ér materialistisk, det samme er livet. At vi har oplevelser i livet og ka’ beskrive disse ganske poetisk, gør hverken livet eller samfundet til denne poesi. Der er en væsensforskel derimellem.
Det går an at forholde sig nøgtern til livet, til samfundsforhold og vore mere eller mindre romantiske forestillinger dertil, og samfundets borgere må skam dagligt forholde sig til virkeligheden, bl.a. når de er syge og får stillet alvorlige diagnoser, hvorfor de exempelvis skal forholde sig til deres sidste levetid med sund fornuft, hvilket også lader sig gøre, til fordel for både dem selv og deres pårørende. Det ka’ også være yderst vigtigt at forholde sig nøgtern til religiøse og politiske fanatikere m.m. Der findes de der sir, at ”livet ikke er for de knækkede”, og livet ér jo meget ofte benhård virkelighed. Det betyder jo ikke at vi ikke ejer kærlighed, romantik og poesi.

”Vil det sige, at du opfordrer alle i samfundet til at stoppe folks redskaber som psykologi, sociologi, psykoterapi, filosofi ,religion og lignende, som kommer fra ideplanet til sindet.”

- Jeg ser slet ikke sammenhængen.
Pointen er at mennesker ikke ændrer vanemønstre, holdninger osv. blot fordi du kaster et par idéer op i luften, men at den slags er mere erfaringsrelateret; fx vil din nabo sandsynligvis lige se hvordan det går med x, før han investerer tid, kræfter og økonomi deri. Ligesom vi vedr. dit projekt først må se lidt substans, for at ha’ noget at tage stilling til. Folk er skam gennemgående ret nøgternt tænkende, når det drejer sig om indretning af samfund, etik og moral m.m.

”Selv om ingen personligt og Gud skal bestemme over et individs gode menneskerettigheder, elsker jeg alle folk, fordi Gud for mig er et lysende symbol på ubetinget kærlighed og derfor anbefaler jeg næstekærlighed ligesom profeten Jesus og lidt som Hippierne uden at overdrive i ekstremerne på en uhensigtsmæssig måde.”

- Her er jeg blank, men har skam oplevet mennesker der tror, at de ka’ løse ikke alene deres egne, men sågar verdens problemer med deres følelser. Her på Trosfrihed har vi fx tit set exempler på troende der mener de ka’ føle sig frem til sandheden. ;)
Men kærlighed er ikke statsforhold, følelser hr. Hansen har for fru. Jensen, behøver han skam ikke udvise overfor hr. Nielsen, for at nyde et godt kollegialt samarbejde med ham, for nu at sætte det på spidsen.

”Uden kærlighed duer helten ikke. Ligesom med Gud er vi ikke kun logik eller det at være rationel som slaver fanget i et program uden vilje. Det er Guds helligånd i mig med kærlighed og andre gode følelser dersom, som er min psykiske drivkraft og jeg er således i et med Guds vilje og livet. Universet kan ikke udvikle sig af sig selv, fordi den ingen fri vilje har.”

- Idéer om guder har sandsynligvis en masse med dit projekt at gøre, men intet med stat og samfund at bestille! Så hvis dit projekt består i at blande disse forhold sammen, da har du et kolossalt arbejde foran dig..;)
Logik er et værktøj, der gør det så meget lettere at skabe sproglig sammenhæng med forståelse som udbytte. Græske guder lader sig fx logisk begribe, netop fordi de ligesom alle andre guder i kulturhistorien er et resultat litteratur. At sproget også kan anvendes til at skabe misforståelser, fordunklinger og modsætningsforhold, beskrive ambivalens m.m. gør jo ikke logik til en undværlig del af kommunikation mellem mennesker. Det betyder selvfølgelig ikke at mennesker derfor skal holde op med kropssproget, der blot er ringe egnet til fx at skabe symboler med..;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (16/01/2019 02:41)
Top Svar Citer
#26720 - 16/01/2019 22:31 Re: SAMLING AF MENNESKEHEDEN [Re: Gerth]
ABC Offline
bor her
Registeret: 09/08/2015
Indlæg: 651
Sted: Vanløse
Hej Gerth

Det er en stor tanke du har - samling af menneskeheden.

Måske skulle du starte med at samle mennesker som interessere sig for åndelig udvikling?

Hvem vil du gerne tiltrække?

Hvorfor skulle (f.eks) Krishna folkene dukke op i din cafe?

Kunne man forestille sig at du inviterede dem til en samtale omkring deres verdensbillede?

I mine øjne er de gået i stå tankemæssigt og har brug for at vågne op og stille spørgsmålstegn ved tingene. Bare min mening. Som jeg kan bakke op med nogle spørgsmål:

http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/topics/26500/Hvem_skal_vi_lytte_til.html#Post26500

Har endnu ikke hørt fra dem, så...måske tænker de over tingene.

Hvordan kan vi hjælpe med dit projekt?

Hvis du har brug for en lille boghylde, så donere jeg gerne bogen "Vandrer mod Lyset" til caféen. Har også Koranen liggende som du gerne må få. Måske andre bøger også.

Forstår ikke lige din modstand mod foredrag?

https://da-dk.facebook.com/gerth.drost

Det synes da at være en oplagt aktivitet. Så kan man jo efterfølgende stille spørgsmål og blive klogere på tingene.

Måske skulle du iøvrigt have en "tavle" hængende med spørgsmål som...hvordan skaber vi fred på jorden? Skal vi allesammen blive vegetarianere? Hvad skal vi tale om? Kvantefysik blinker Så har du ligesom skabt lidt hjerneaktivitet på den gode måde. Kunne også være en tegning med et hoved og spørgsmål som disse der popper op af det. Bare et forslag.

Jeg mangler lidt en beskrivelse af caféen.

Det skal være et værested hvor vi taler sammen om tingene og kommer hinanden ved. Det skulle måske fremgå et eller andet sted i caféen.

Hvordan skal din cafe se ud? Sådan helt konkret?

Du har et symbol - en sol med tolv stråler (hvorfor lige det?). Det kunne jo være på døren sammen med ordene...her taler vi sammen om tingene og kommer hinanden ved...altså cafe oplysthed...en sol med tolv stråler...og så ordene...her taler vi sammen om tingene og kommer hinanden ved.

Har jeg helt misforstået dit projekt?

Der findes desuden denne cafe (som du måske allerede har kigget på):

https://hansenfoundationnj.org/enlightened-cafe-2-2/

Bare til inspiration og videre samtale om projektet.

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#26721 - 17/01/2019 06:56 Re: SAMLING AF MENNESKEHEDEN [Re: Gerth]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4442
P.s.:

Nu er det jo lidt med guder som med fugle, de mest spændende og farverige arter befinder sig under de varmere himmelstrøg, her i norden ka' guder næsten synes kølige, måske lidt oppustede men bestemt ikke historieløse. Man ka’ udmærket ta’ ta’ på ekskursion for at se guder, den ene nordbasse vil synes lidt forskellig fra den anden, for logisk set ér det mest sandsynlige jo, at der for hver troende knytter sig én gud. Sådan var det imidlertid ikke før nogen fandt på at puste en enkelt gud op til bristepunktet med en ny tidsregning, altså afskar befolkninger fra deres kulturhistorie; før da ku’ hver enkelt troende ligefrem ha’ et udvalg af gudearter i brug, alt afhængig af situationen, og sådan var det skam også sydøstligere, hvor Kaos, Gaia, titanere, de glemte og olympiske guder nærmest opdelte verden med en underverden mellem sig og de tobenede, og alt sammen ganske meningsfyldt og yderst forståeligt skabt, og ikke mindst spændende fortalt. Man ka’ ligefrem ta’ på tur med store øjne sammen med Sture Linnér, eller hvis man foretrækker, med Leo Hjørtsø. Der findes et hav af fantastiske fortællinger på området, for som sagt tilbyder litteraturen masser af indsigt i guder, gudinder og heltebasser fra en større kulturhistorie end hvad lige kristendomskundskab har på tilbud.

I barndomsårene dryssede en gl. gartner nærmest historier ud af ærmet, han var ret flink til at fortælle og regnedes blandt os børn for lidt af et bibliotek. Vi elskede sgu’ den mand, når vi i græsset lå med fantasien på armen og bare lyttede mens han under arbejdet listede det ene pragtexemplar efter det andet op af hjernekisten, jeg husker bl.a. denne sjovert, der fik mig til at levere dig dette lille p.s.:

Under dig har du én der bor,
over dig har du én der tror,
i dig har du »livets pæl«,
ryst med numsen, frels din sjæl …

For vi må jo netop (som også ABC sir) tilbage til udgangspunktet for din ”ufortalte historie”, din café og dens pointe. Har du fx tænk på hvad den ska’ hedde, at gi den et navn? Jeg har her et forslag, så at sige grebet ud af luften fra det ”højere himmellag”, der måske ligefrem matcher intentionen, hva’ med: Café din sjæls frelse? ;)

mvh & god dag..
Simon


Redigeret af Simon (17/01/2019 07:31)
Top Svar Citer
#26728 - 20/01/2019 02:21 Re: SAMLING AF MENNESKEHEDEN [Re: Simon]
Gerth Offline
godt igang
Registeret: 27/12/2018
Indlæg: 212
Sted: Odense, Danmark
Ok, jeg viser her som desværre en længere tekst projektets nuværende beskrivelse den 19.1 2019, konkret info om dens tilstand og et Facebook link. Cafeen har ikke alle de samme emner af mig som i mine egne profiler personligt. Først svarer jeg på jeres kommentarer.


På grund af mangel på mulighed for rettelse grammatisk fra forrige svar : " Selv om ingen personligt og Gud skal bestemme over et individs gode menneskerettigheder."
Skal lyde som : Selv om ingen personligt og heller ikke Gud skal bestemme over et individs gode menneskerettigheder."

" endda muligvis helbrede nogle eller endnu flere end det sociale afvigere og hjerneskadede mennesker. "
Skal lyde som : endda muligvis helbrede nogle eller endnu også sociale afvigere og hjerneskadede.

Ved diskussion med kritik synes nogle folk med meget uenighed at fremvise negativt stemte ord med et uvidende førstehåndsindtryk i sarkastisk fordømmelse og psykiske forsvarsmekanismer udfra egne overbevisninger og grundlæggende værdier i deres respons uden at spørge nysgerrigt indlevende for mere forståelse ind til personens opfattelse eller mening. Andre udfordrer debatterende med nogle ting med eksempler på noget, giver vedkommende en vurdering i dialog, forsøger at vide mere for senere at danne sig en personlig holdning ved at kommunikere lyttende med undersøgende spørgsmål og måske også udtrykke empati til ´sagen´.

Simon : " Idéer om guder har sandsynligvis en masse med dit projekt at gøre, men intet med stat og samfund at bestille! Så hvis dit projekt består i at blande disse forhold sammen, da har du et kolossalt arbejde foran dig...............for logisk set ér det mest sandsynlige jo, at der for hver troende knytter sig én gud. Jeg har her et forslag, så at sige grebet ud af luften fra det ”højere himmellag”, der måske ligefrem matcher intentionen, hva’ med: Café din sjæls frelse ? "

oplysning : Nej, projektet har ikke i sig selv med Gud eller guder at gøre og faktisk har en ateistisk mand i senere tid med en vis humor kaldt det for mit gudsløse projekt, fordi den ikke har en bestemt gud ved navn med. Jeg har dog i dets Facebook gruppe skrevet nogle tekster, hvor en del af dem har mit personlige særpræg med blandt andet kontroversielt navnet Gud, hvilke bare er personligt mine ord som noget andet end projektet som noget større end mig selv og min egen opfattelse af virkeligheden. Projektet har ingen religiøs intention, der inviterer både troende og ikke troende, altså alle borgere i samfundet som et socialt tilbud.
Du nævner ordet ´sjæl´, hvilket ikke kan bruges med i cafeens navn, fordi det har kun at gøre med tro enten spirituelt eller religiøst men hvad så med alt det andet højintelligente ? Foresten påstod jeg ikke tidligere, at kun kærlighed som noget enkeltstående vil redde verden, fordi jeg tror på en helhed som at være velfungerende harmonisk mellem tro og det rationelle ( logik ) og en god balance mellem positive følelser og fornuft og jeg ved ikke sandheden om alt. En frelsende helt er kærlig overfor folket, fordi ligesom på film kan en superskurk ondskabsfuldt udnytte både sin genialitet og kloge viden egoistisk. Ønsker du psykopatiske politikere i en regering eller indflydelsesrig elite ?
Sandsynligvis mange eller alle ikke-troende interesserer sig ikke for tro og vil derfor ikke vide, at der er forskel på måden at tro på især i vores tids demokrati i Vesten, hvor religion er en privatsag, der ikke skal styre samfundet politisk som en overmagt. Alligevel udgiver Danmark sig officielt i hele verden for at være et religiøst land, fordi de danske kroner har på mønten stadig symbolet et kors ligesom, når dronningen siger : " Gud bevare Danmark." Nej, din sandsynlighedsberegning og logik vedrørende enhver troende er forkert med fordomme. Religioner kan handle om troen på en eller flere guder men, ikke dem alle gør det som eksempelvis den kinesiske Taoisme ( Daoisme ), Buddhismen selv om en af mine ikke religiøse bekendte fortolker den åndeligt oplyste Buddha som muligvis en gud, hvilket dens forskellige retninger med skrifter ikke direkte omtaler, vil jeg mene. Jeg kender nogen, som har sagt : " Jeg tror på, at der er noget større end alt og en mening med livet men, jeg ved ikke endnu hvad, det er." I den nye tids spiritualitet kan man i dens æra netop tro på noget større uden religioner, hvor de mere og mere mister magten over menneskeheden i verden. På en spirituel rejse uden en bestemt hellig skrift om sandheden kan en person tro på en eller forskellige ting som UFOér, konspiration, andre universer og dimensioner, det paranormale - okkulte - metafysiske - overnaturlige, nye originale og gamle religiøse åndelige begreber og så videre uden at have en religiøs identitet i fri selv-realisering. Men spirituelt interesserede på en intellektuel måde kan som en mulighed tro på en gud, som man selv vil eller ikke. Der er troende, som ikke dyrker en personlig Gud men istedet nogle påståede åndeligt logiske love om energi i universet som en sammenhæng. Folk med rigtige ekstraordinære træk, som behandles som en sygdom kan opsøge hjælp i cafeen, der dog ikke blander sig direkte i det offentlige systems værdier og politik. Der eksisterer en ny subkultur som et fænomen, hvor cafeen kan blive til dens konkrete symbol. Jeg synes, at dit seneste svar har generaliserende fordomme om folks alder og personlig udvikling angående videbegærlighed. Unge idag kan have meget travlt med forskellige ting, vilde fester med alkohol, studier, karriere og en kamp for at være god nok på facaden. Nogle ældre menesker ønsker at vågne op åndeligt efter et længere liv med deres midlertidige koner, børn, hus eller andre ting også af andre årsager. Nogle vidunderbørn er ekstreme eksempler på mangfoldighed, som er anderledes end sine jævnaldrende. I en alder af fyrre år, ved jeg ikke pr. definition, hvem jeg er. Jeg kan ikke både have Guds hellige ånd i mig og en egoistisk sjæl. Jeg kan ikke opleve alt i et liv men, jeg har nu og fremover stadig endnu som mit bevidste valg mulighed som person at både eksperimentere og erfare mere med livet som en udfordrende læreproces.

ABC : " Det er en stor tanke du har - samling af menneskeheden. Hvordan kan vi hjælpe med dit projekt ? Hvis du har brug for en lille boghylde, så donere jeg gerne bogen. Måske andre bøger også. Måske skulle du iøvrigt have en ´tavle´ ? Hvordan skal din cafe se ud, sådan helt konkret ? Der findes desuden denne cafe ( som du måske allerede har kigget på )."

Oplysning : Overskriften på det personlige emne blandt mine andre, de er ikke med i projektets objektive indhold som en del af dens formål eller hovedopgave. Hvordan projektet konkret udvikler sig, det ved jeg ikke, fordi det bestemmes demokratisk af dens medarbejdere og ressourcer i processen og måske også ske symbolsk udenfor den som en ny bevægelse i verden, der heller ikke kræver medlemskab. Du viste en cafe, som ikke kan sammenlignes med cafe oplysthed, hvilken ikke skal have et specielt udvalg på drikkevarer og andet end blot lidt almindeligt kaffe, te og lignende.
Der skal ikke være nogen bøger i cafeen fordi, hvis der er nogle bøger om noget bestemt, virker den som specielt promoverende for disse ting istedet for noget andet og mere.
Der findes allerede nogle steder kulturelle arrangementer med asociale foredrags ligesom med religiøs prædiken som en monolog, hvor kaffepausen kun varer omkring ti minutter. Der gik jeg dengang alene hjem igen uden at kende gæsterne og taleren. Jeg vil ikke være med til religiøse temaaftener og studerer ikke på universitetet.
Alle forskellige slags borgere er velkommen i cafeen. Hvis den har et bestemt emne ved et møde, vil der være en specifik målgruppe om dens indhold, der frasortere alle andre, som ikke interesserer sig for dette emne. Hvis folk ikke ved hvad, at de skal snakke med hinanden om, kan de have mulighed for at øve sig i hvordan, at vi socialt er sammen. Ifølge min fortolkning har selv den danske dronning sagt advarende til børn som den næste generation i sin nytårstale om globaliseringen med dens mange informationer og internettet, at der er for meget chat igennem telefoner, computere. Derfor er projektet et socialt værested, hvor vi både kan vælge hvem, som vi kan lide at snakke med og om hvad i fælles grupper eller mere privat ved nogle andre borde i en personlig samtale, fordi det nærværende sociale samvær som en ægte menneskelig kontakt er en vigtig del af den. Det virker som om, at mange folk er for afhængige af deres telefoner og jeg har hørt en bekendt sige : " Jeg er glad for, at jeg ikke er ligesom de unge idag, som almindeligt bare er vokset op med den slags ting som barn." I gaden oplever jeg på fortorvet til fare for omgivelserne trafikanter, som ikke er opmærksomt tilstede i retning mod mig, fordi de stirrer ned på deres elektroniske redskab. Lad os komme hinanden ved.
Hvad i kan hjælpe mig med ? Jeg har det symbolsk i mit sind ligesom med Bibelens i det gamle testamente historien om hyrdedrengen Davids kamp mod kæmpen Goliat. Jeg er næsten som intet vedrørende min status i samfundet selv om, jeg er noget i form af et menneske. Jeg har ikke faglig forstand på administration af penge som eksempelvis det at føre økonomiske regnskaber og søge tilskud. Jeg kan ikke være ligesom en uddannet leder for et firma eller en forretning om dens videre udvikling i et land og / eller verden. Desuden ønsker jeg, at dette cafe projekt altid sker som noget uselvisk til gavn for folket. I kan ivrigt fortælle folk om det, deltage aktivt i den og melde jer som personale.

https://www.facebook.com/groups/1610221245680492/

INFORMATIONER

Seneste opdatering 14 januar 2019.

Dette emne forbliver heroppe permanent. Husk at følge dens udvikling her og alle andre nyere emner under den.

Alle er inviteret til bare at være med i denne vision eller / og deltage med kritik, debat og relevante emner med kun vores egne.

Personale 1 person ( mig )
Jeg låner et rum på følgende adresse : Jernbanegade 26B, Odense C, 2 sal til venstre - Tryk på dørtelefonen ved navnet Ungegruppen - Der er dog ingen alderskrav. Det ligger mellem Sushi-Mania og Onlinekiosken ligeoverfor en bar kaldet for Målet.

Åbningstiderne er fredage hver uge fra klokken 18.00 - 21.00.

En kop kaffe koster fem kroner kontant. Te tre kroner.

Der er også en anden global på engelsk version som Facebook gruppen CAFE ENLIGHTENMENT ved siden af den her.


CAFE OPLYSTHED

Symbol : En sol med tolv stråler og hvid baggrund.

Formålet :
Hvad er sådan en cafe ? Det er et anonymt værested for folk med interesse i spiritualitet, det intellektuelle og selv-realisering med plads til individualistiske uenigheder som fredelige diskussioner, debat og samtaler. Både troende og ikke troende er velkommen til et socialt fællesskab om dybsindige emner. Man kan også udfordre sine egne overbevisninger, bidrage med oplysninger, vejlede eller inspirere hinanden. Projektet forholder sig neutralt til religion og politik, men alle må gerne fortælle sin egen personlige mening om dette og andet relevant. Både personalet og gæster er lige. I cafeen holdes ingen aktiviteter og dermed også for at undgå kontrollerende foredrags og prædikener. I mødet med hinanden bestemmer vi selv, hvad emnerne skal være og med mulighed for at få nogle sociale relationer.

Regler : Priserne skal være billige. Stoffer, rygning af tobak og alkohol er ikke tilladt. Telefoner og andre støjende ting skal være slukket. Intet salg af alternative behandlinger ( alternativ medicin ) eller noget andet lignende også ingen reklamer for de ting. Ingen alderskrav. Her skal man ikke missionere og rekruttere for noget.

Delmålet :
At være en nonprofit organisation, hvor der eventuelt også er plads til relevante arrangementer både udenfor cafeens åbningstider og / eller samtidigt i andre rum i samme bygning.

Hovedmålet :
Det fungerer som en offentlig institution for borgere, der ikke kræver medlemskab.

Kan du hjælpe frivilligt eller samarbejde med dette ?

Dets grundlægger er Gerth Drost.
_________________________
Gerth Drost
Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7 >


Seneste indlæg
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
21/09/2019 21:18
Mellemrummet
af Simon
21/09/2019 20:58
Samtaler omkring bålet...
af Tikka
21/09/2019 00:31
OPLYSTHED
af Gerth
20/09/2019 21:24
Lyser på vej
af Simon
17/09/2019 10:32
Nyheder fra DR
Mindst 74 anholdt efter sjælden protest..
21/09/2019 22:43
Efter ekskonens død har krigsfotografen..
21/09/2019 22:30
Hver tredje gymnasieelev har gjort skade..
21/09/2019 22:28
3F-formand: Truende bagagemedarbejder er..
21/09/2019 19:30
Detektor: Var Løkkes S-frieri virkelig ..
21/09/2019 19:06
Nyheder fra Religion.dk
Er selvudvikling det moderne svar på Gu..
20/09/2019 08:00
Er ordentlighed virksomhedernes nye valu..
19/09/2019 22:00
Professor: Svend Lings-sag har mudret de..
19/09/2019 22:00
Test dig selv: Hvor godt kender du Højs..
19/09/2019 08:00
Natur og kultur har præget de shamanist..
18/09/2019 08:00