FUB ELLER FAKTA?

Hej Arne!

Følgende sætning fangede mit blik og befordrede min fantasi:



Hvad mener du i øvrigt om sandhedsværdien af disse videnskabelige afmagtspostulater, fremsat af filosoffen Johannes Witt-Hansen?



Du kan roligt skyde løs fra hoften Arne, for filosoffen mener ikke, at afmagtspostulaterne kan hverken bevises eller modbevises. Ren afmagt må man nok sige. ;)

Endvidere anfører Johannes Witt-Hansen følgende om værdien af afmagtspostulaterne:



God fornøjelse Arne!

Hilsen

Ipso Facto


--------------
Religiøse afmagtspostulater

Umuligt af definere religion (religion er en elementær kendsgerning).

Umuligt at oversætte eller transformere religiøse erfaringer til fuldt dækkende sproglig beskrivelse.

Umuligt at forstå begreber som gud, djævel, himmel, helvede, frelse, fortabelse, mystik, bøn, meditation, guds-skuen uden førstehåndskendskab og personlig (introspektiv) erfaring af begrebernes indhold. - filosoffen Johannes Witt-Hansen.

Hej Ipso Facto.

Du må lige have mig undskyldt lidt.

Jeg har brug for tid til at fordøje "tegnene" fra den levende celle på, at den kan noget i forhold til sin omverden, som i hvert fald foreløbig synes ufatteligt.

Jeg tvivler ikke på, at dette rent faktisk er sikkert påvist, og jeg formoder, at traditionel naturvidenskab er ude af stand til at begribe det.

I så fald er jeg enig i, at det nuværende grundlæggende videnskabelige sæt af arbejdsmetoder og antagelser (paradigme) nok ikke kan holde - og at vi altså står umiddelbart foran et paradigmeskift, hvad du jo også nævner.

Gad vide, hvad de naturvidenskabelige og de naturfilosofiske kapaciteter generelt siger til dét.

Lige nu og her, for mit vedkommende, er det simpelthen "åben mund og polypper"

M.v.h. Arne.

Hej Ipso Facto.

Jeg er stadig ét stort spørgsmålstegn angående de spørgsmål biosemiotikken stiller - kunne forestille mig, at den herskende naturvidenskab tror på, at den - med tiden - kan finde svar indenfor sine egne eksisterende paradigmer - men det må tiden jo vise.

Angående afmagtspostulaterne, hvad videnskab angår, siger jeg umiddelbart nok ja til dem alle.

Det, synes jeg, er noget, jeg længe har ment - eller i det mindste haft mistanke om, men længere end til mistanke er jeg ikke kommet.

Nåh - ja - det er du og Johannes Witt-Hansen jo så vist nok heller ikke

Om det ligefrem skulle være en tragedie at forlade "almagten og illusionerne", ved jeg ikke.
Sådan husker jeg det ikke.
Det er snarere det fantastisk spændende i de nye mulige og foreløbigt tågede horisonter, der dominerer, for mig.

Du citerer Johannes Witt-Hansen for ordene:
"Tilsammen danner afmagtspostulaterne en grundlæggende filosofi, som gør det muligt for et menneske i det 21. århundrede at fastholde den indsigt og det overblik om sin eksistentielle situation, som er mulig og nødvendig, selvom videnseksplosionen i det 20. århundrede forlængst har gjort det umuligt for det enkelte menneske at være polyhistor."

Min kommentar:
Jeg er enig i at afmagtspostulaterne er værdifulde for menneskets eksistentielle situation, men finder det lidt overdrevet at hævde at de muliggør "indsigt" og "overblik", og jeg finder det tillige lidt bombastisk at hævde, at indsigt og overblik både er mulig og nødvendig.

Det mulige transcendente, "det absolut transcendente", "verdens sande væren", "sandheden bag verdens sande væren", "den ultimative væren", og hvad vi ellers kan finde (på) af betegnelser, det ligger, set med mine øjne, helt udenfor menneskelig "indsigt" og "overblik".

Og det er jo netop det, der er det spændende, fantastiske og fortryllende ved livet og tilværelsen, synes jeg.

M.v.h. Arne.

Hej Arne!

Det bliver nogle ret korte kommentarer:



Kommentar:

Selv om nogle af spørgsmålene er nye, fordi ny viden giver mulighed for en dybere og anderledes spørgen, så det det nok mest svarere der er med til at underminere det nuværende biologiske paradigme.



Kommentar:

For mit vedkommende er jeg ikke enig med Johannes Witt-Hansen i, at alle afmagtspostulaterne er uafgørbare.

Efter min opfattelse er det første afmagtspostulat kun betinget sandt: "Umuligt for videnskaben at opnå fuldstændig objektivitet, dvs at frigøre sig fra enhver subjektiv interesse." Med det nuværende paradigme og det element af subjektivitet som axiomer defineres efter er det umuligt at opnå fuldstændig objektivitet.

Men hvad er kriteriet på "fuldstændig objektivitet"? Det spørgsmål kan alene besvares begrebslogisk ud fra en betydningsteori, som hviler på en endegyldig sandhed.
Hvis Sørlanders teori er en sådan, så kan der både defineres et kriterium for fuldstændig objektivitet, ligesom axiomerne kan fastsættes begrebslogisk, hvorefter postulatet er falsificeret.



Kommentar:

Uden indsigt og overblik så flyder alt og vi har ingen mulighed for at orientere os i den jungle af information og påstande som vi ustandselig bliver bombarderet med. Vi har end ikke mulighed for at vurdere hvilke påstande der er mere sandsynlige end andre. Kort sagt total forvirring og rådvildhed - netop det som præger vor tidsalder hvor de fleste har opgivet at følge med og i stedet er gået i gang med narcissistisk navlepilleri (meditation, healing, nyreligiøsitet m.v.) for at finde sig selv og et fast holdepunkt i tilværelsen. Kend dig selv, sagde Sokrates som bekendt.

Afmagtspostulaterne giver ikke i sig selv indsigt, det er jeg enig med dig i. For hvordan kan de det, når de selv hævder at være ubevisbare? De kan bruges som en indikation for hvor skoen trykker og tjene som afsæt for ens egen gennemtænkning af tingene.



Kommentar:

Mon ikke den almagt og de illusioner der tænkes på, er den status naturvidenskaben indtil for nylig havde blandt almindelige mennesker, hvor den nærmest tjente som erstatning for den funktion religionen tidligere havde, som garant for endegyldige dogmatiske sandheder?

Sandheden er, at videnskabelige sandheder er brugbare fordi de kan omsættes til ny nyttig/farlig teknologi, mens de religiøse dogmer kan omsættes til eksistentiel sjælefred eller blodig galskab, hvis man altså tror.

Når vi nu ved, at alle videnskabelige forklaringer er foreløbige og rent beskrivende sandheder, samt at de hviler på et element af subjektivitet, så bør videnskaben hives ned fra pidestalen som storleverandør af uangribelige og absolutte sandheder som står uden for diskussion. Det er dette illusoriske billede af videnskaben som almægtigt sandhedsvidne i almindelige menneskers bevidsthed filosoffen sætter spørgsmålstegn ved.



Det er vi ikke uenige om. Men prøv du at fortælle det til de mere end 100.000 forskellige trossamfund og menigheder der organiserer omkring 85% af Jordens befolkning i en dyrkelse af hver deres mere eller mindre dogmatiske version af "det hellige" eller Gud. Gud vil altid have antropomorfe træk og egenskaber for ellers er det ikke Gud i de fleste troendes bevidsthed. Det er nu engang lettere at identificere Gud med kosmisk kærlighed end med noget som ligger fuldstændig uden for alt hvad vi har mulighed for at føle eller forestille os.

Kristendommen har fundet en radikal løsning på det problem ved at hive Gud ned på Jorden for at vise vejen til frelse. Men det bliver Gud jo ikke mindre mystisk og uforståelig af viser ikke mindst kristendommens egen fortvivlede og udartede historie.

Hilsen

Ipso Facto

Hej Ipso Facto.

Lige et par korte replikker:

Du skriver:
"Med det nuværende paradigme og det element af subjektivitet som axiomer defineres efter er det umuligt at opnå fuldstændig objektivitet."

Min replik:
Ja, det er også min opfattelse.

Du skriver:
"Men hvad er kriteriet på "fuldstændig objektivitet"? Det spørgsmål kan alene besvares begrebslogisk ud fra en betydningsteori, som hviler på en endegyldig sandhed.
Hvis Sørlanders teori er en sådan, så kan der både defineres et kriterium for fuldstændig objektivitet, ligesom axiomerne kan fastsættes begrebslogisk, hvorefter postulatet er falsificeret."

Min replik:
Ja, det er jo her, du og Kai Sørlander fører jer frem med stor styrke.
Men det er også her "kæden hopper af" for mig.

Jeg er nok for åndeligt doven - og meget muligt heller ikke for godt bemidlet - til at kunne følge med i disse begrebsfilosofiske "åndeligt atletiske øvelser".

Det ville virkelig være skønt, om "budskabet" kunne udtrykkes mere enkelt - også uanset om nogle detaljer måtte gå tabt derved.

Der er en lille djævel inden i mig, der bli'r ved at hviske, at hvis det ikke kan udtrykkes enkelt, skal jeg ikke fæste lid til det, men det er jo meget muligt, at det lille bæst har uret

Angående hvad du kalder "total forvirring og rådvildhed" førende til "narcissistisk navlepilleri (meditation, healing, nyreligiøsitet m.v.)", så oplever jeg det ikke helt sådan.

Jeg kan godt leve med den forvirring, det er, at jeg ikke kender, hvad jeg kalder "verdens sande væren", men jeg har dog en klar oplevelse af, at denne væren ER.

Dét fylder mig med kærlighed og styrer mit aktive liv - og det oplever jeg ikke som navlepilleri.

Du udtaler dig pessimistisk om klodens mennesker, låst fast i gamle dogmer, ritualer, traditioner og kulturmønstre.
Men hvor fastlåste er de mon egentlig?

Selvfølgelig forlader man ikke gerne sit ståsted - og da slet ikke før der er noget mere attraktivt og overbevisende, som byder sig til.

For hvem, der måtte have noget sådant bedre at tilbyde, må det da så være en pligt at udtrykke sig så klart og enkelt, at "det bedre" er umiddelbart forståeligt, synes jeg.

Det er ikke nogen nem opgave, men er budskabet/budskaberne der først, vil nutidens informationsteknologi nok hurtigt sprede det/dem globalt.

Men hvor er budskabet/budskaberne, som ethvert menneske kan se er indlysende rigtigt/rigtige?

M.v.h. Arne.