annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15538991
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372510
Et andet syn 1980929
Jesu ord 1518467
Åndelig Føde 1466259
Galleri
Efterårsjævndøgn Rødhus
Hvem er online?
0 registrerede 285 gæster og 91 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 4 < 1 2 3 4 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#2546 - 04/08/2008 22:08 Re: Enkelhed [Re: Michael]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Hej Michael!

Du skal ikke tage det så tungt, fordi du blot stammer på skrift, og altså må lide af en særlig form for ekkolali:

Citat:
"At forstå sig selv er forskelligt i dets indhold, men dog er det det det samme, at forstå sig selv. Derfor må det udtrykkes i modsætninger selv om det er ens."


Hvad betyder: det, det, det samme? Betyder det det samme, eller noget andet?

Hilsen

Ipso Facto pifter


---------------
"The only thing that interferes with my learning is my education." - Albert Einstein
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#2547 - 04/08/2008 22:32 Re: Enkelhed [Re: Ipso Facto]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
det betyder transcendens, Ipso Facto.

Forståelsen er udover tankens modsætninger, men indeholder dem alle.

Sand transcendens. smiler
Top Svar Citer
#2550 - 05/08/2008 00:38 Re: Enkelhed [Re: Hanskrist]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Hej Hanskrist!

Dine pæne ord om min veloplagthed glædede mig en hel del. Især da de kom fra et Kristus-spøgelse, som kan give selv Helligånden kamp til stregen. For at følge med dig, skal man godt nok trække i syvmilestøvler og smøre munden med levertran. ler

Efter det studentikose navlepilleri sætter jeg pris på en opponent der forstår sig på alvorlig sjov. Så lad mig svare i samme alvorlige ånd som udfordret.

Den problemstilling du med Tillichs ord opridser med baggrund i John Donnes berømte digt er ikke blot interessant, men rummer måske i sig nøglen til at forstå selve livet.

Når jeg taler om at træde i karakter var det selvfølgelig Kierkegaards udtryk jeg havde i tanken:

”Men siden den Tid er jeg traadt i Charakteer af religieus Forf:”

Betydningen er, at vælge at være noget fuldt og helt, stå ved sin personlige opfattelse og handle i overensstemmelse med denne.

De associationer som dit indlæg her - i sammenhæng med et tidligere, hvor du, for at hælde vand på min mølle, henviser til biosemiotikken – udløste, tager fæste i en erkendelse som Jesper Hoffmeyer giver udtryk for i doktorafhandlingen "Biosemiotik - En afhandling om livets tegn og tegnenes liv".

Den første erkendelse lyder: afvisning af den klassiske naturvidenskabelige ide om, at man kan beskrive naturen udtømmende ved hjælp af rene naturlove.

Den anden: At livsfænomenet ikke kan reduceres til fysik og kemi. (Hvilket kan ses som en konsekvens af den første erkendelse).

Den tredje: At de gængse naturlove ikke leverer en forklaring på, hvordan det åndelige eller subjektive er opstået i evolutionen.

Og den fjerde: at livets opståen primært er et spørgsmål om, hvordan der opstår en asymmetri imellem inde og ude i cellen. Det mest fantastiske ved livet er jo ikke kemien, men at det, der er inden for cellevæggen, interesserer sig for det, der er uden for cellevæggen. Hvordan kan det være, at der i livssfæren er en interesse for noget, som ikke er én selv? En sten interesserer sig jo ikke for noget, der er uden for den selv.”

De tre første erkendelser var jeg allerede nået frem til gennem begrebslogisk gennemtænkning. Den fjerde kan ses som en empirisk konstatering, der er konsistent med den begrebslogiske tese, at en forklaring af livsfænomenet forudsætter et begreb om formålskausalitet (teleologi) – eller ikke-fysisk kausalitet, som virker i konsistens med den fysiske kausalitet.

Det er denne asymmetri Hoffmeyer taler om, som vi kan genfinde i hele livsfænomenet fra den mest simple til den mest komplekse organisme. Hoffmeyer giver selv et eksempel fra de encelledes verden:

”Når en bakterie befinder sig i en næringsgradient, så ’svømmer’ den hen, hvor der er mest næring, og det er en meget besynderlig ting, set fra et kemisk synspunkt. For hvorfor gør den det? Hvordan kan den foretage et valg? Bakterierne har altså noget, de foretrækker. Og denne foretrækken af noget frem for noget andet indebærer et ikke-Newtonsk element i verden – tyngdekraften foretrækker jo ikke noget. Den er der bare. Men bakterien kan vælge.”

Bakterien træder sådan set med Kierkegaards ord ”i karakter”, for den foretager et valg. Den er blot ikke bevidst om, at den gør det eller hvorfor den gør det. En sådan erkendelse kræver en selvreflekterende bevidsthed og sprog.

Bemærk hvor langt vi med biosemiotikken er kommet fra Darwins mekanistiske teori:

”Så evolution handler i høj grad om udviklingen af det, jeg kalder semiotisk frihed. Dermed mener jeg evnen til at kunne tyde, tolke og kommunikere betydningselementer med andre organismer i forhold til omgivelserne. Hvis der er noget, der har ændret sig i evolutionens løb, så er det måske især, at der er opstået stadig mere fantastiske talenter for at tolke tegn i omgivelserne. Og det er denne fortolkningskompetence, jeg kalder semiotisk frihed.”

Selv om Hoffmeyer ikke er troende, åbner han dog op for det mange troende holder for sandt:

Citat:
”vi er nødt til at have en metafysik, der gør det muligt, at mennesket kan være skabt i verden. De religiøse kan selvfølgelig sige, at Gud har pustet liv i mennesket ved fødslen, men det kan jeg ikke, da jeg ikke er religiøs."


Der sker meget nyt i naturvidenskaben i disse år. Min fornemmelse er, at vi står over for et naturvidenskabeligt paradigmeskifte af samme radikale art som det vi oplevede for et lille århundrede siden med relativitets- og kvanteteorien.

Måske endog med endnu mere gennemgribende ændringer end vi på nuværende tidspunkt kan forestille os.

Hermed håber jeg at have bidraget lidt til den religiøse åndelighed som især Hanskrist har pustet frisk liv i ved at åbne op for en dybere forståelse af det åndeliges natur gennem sine mange fremragende indlæg. Tak for eminent god inspiration Hanskrist.

Hilsen

Ipso Facto pifter


P.S.!

Min første indgang til evolutionsteori var ikke gennem læsning af Darwin, men jesuitterpateren Chardin, hvis hovedværk jeg allerede læste som teenager. ”Fænomenet Menneske” er nok en af de mest betydningsfulde bøger jeg har læst. En bog som nok ændrede mit liv.



-------------------------------
"We have reached a crossroads in human evolution where the only road which leads forward is towards a common passion. . . To continue to place our hopes in a social order achieved by external violence would simply amount to our giving up all hope of carrying the Spirit of the Earth to its limits." – Pierre Teilhard de Chardin (1881-1955) was a visionary French Jesuit, paleontologist, biologist, and philosopher, who spent the bulk of his life trying to integrate religious experience with natural science, most specifically Christian theology with theories of evolution.

Hans hovedværk “Fænomenet Menneske” kunne først udgives efter hans død, da den katolske kirke havde givet Chardin forbud mod at publicere sine tanker samt deltage i offentlige debatter. I dag nyder han stor anerkendelse i Vatikanet.
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#2561 - 05/08/2008 12:50 Re: Enkelhed [Re: Ipso Facto]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Ipso Facto.

Bare en enkelt bemærkning:

Det er vist anden gang, du nævner biosemiotikeren Jesper Hoffmeyer, og det begynder at dæmre for mig, hvad det egentlig er, han har fat i.

Især det, at den enkelte levende celle kan "interessere sig" for, hvad der er udenfor den selv.

Først tænkte jeg: "Gad vidst om ikke dette er fup på en eller anden måde."

Men det er jo noget, han har fremsat i en doktordisputats, hvor enhver jo kan opponere, så min skepsis er nok at ignorere.

Og det bli'r min forundring jo ikke mindre af smiler

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#2564 - 05/08/2008 19:06 Re: Enkelhed [Re: Arne Thomsen]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Hej Arne!

Hoffmeyer er en farlig mand. Farlig for videnskabens, filosofiens og religionernes dogmatikere hvis position og præstige bliver truet, hver gang et stort menneske tænker uden for paradigmet og dermed ryster verdens grundvold.

I den rene naturvidenskab (fysik) er der også tegn på opbrud. Den naive antagelse om, at alt kan forklares ved hjælp af ubrydelige naturlove er blevet yderligere svækket efter at de "bedste" hjerner forgæves har arbejdet i 80 år på at forene kvante- og relativitetsteori i en fælles "teori om alt".

Den klassiske fortolkning af termodynamikken - en ubrydelig lovmæssighed der uvægerligt over meget lang tid vil udligne alle forskelle i universets stof, afsluttende med universets "varmedød" er blevet nyfortolket, således at komplekse strukturer som liv, bevidsthed og selvbevidsthed (ånd), ikke længere blot ses som en undtagelse fra den generelle lov, som isolerede øer hvor der midlertidigt kan opbygges en stedse højere grad af orden stik imod det termodynamiske diktat om degradering af enhver orden (voksende entropi), hvorved livet fik status som "undtagelsen der bekræfter reglen".

Den nye fortolkning tager udgangspunkt i det faktum, at hver gang der opbygges en højere orden eet sted i universet, så sker der en endnu større degradering af orden andre steder i universet således at entropilovens diktat om, at entropien (uordenen) ALTID vokser i universet som helhed kan overholdes.

Denne nyfortolkning af entropiloven (termodynamikkens 2. lov) indgår også i Hoffmeyers teori om livets opståen og udvikling.

Hoffmeyer har i en yderst interessant artikel hvis titel er en ironisk parafrase på Darwins berømte værk - "Origin of Species by Natural Translation", omtalt denne nyfortolkning af termodynamikkens 2. lov. Hoffmeyer skriver blandt andet:

Citat:
"... Swenson and Turvey go to great detail in showing that "perception and action cycles" are even more instrumental than physical systems in furthering the entropy production: "Living things with the capacity to perceive how and where they are moving, and with the coordinate capacity to move in ways that allow them to perceive more and to perceive better, expand the patches of the planet in which energy degradation can take place.... they expand the Earth’s dissipative space. Thus the purpose of living things are differentiations or productions, literally higher order symmetry states, of the environment itself towards its own ends" (Swenson and Turvey 1991). The implication of Swenson work for the foundation of biosemiotic theory are obvious and has been discussed elsewhere. ..."


Disse omfortolkninger af naturlovene og erkendelsen af at alt ikke kan beskrives lovmæssigt fører sammen med biosemiotikkens nye erkendelser mod en naturvidenskab som tvinges til at give rum for det mystiske, for den religiøse erfaring.

Helt i overensstemmelse med hvad Einstein som filosofisk tænker gav udtryk for. Dertil vil jeg tilføje, at de nye erkendelser i naturvidenskaben ville have glædet den kristne visionære tænker Pierre Teilhard de Chardin, fordi de stort set bekræfter hans visioner om livet og evolutionen. Visioner som vel at mærke byggede på en kombination af dyb stærk tro og en grundig naturvidenskabelig uddannelse og erfaring. (palæontologi, geologi og biologi).

Om opbygningen af "Jordens Ånd" - det vi nu kalder globalisering - skrev Chardin allerede i mellemkrigstiden følgende:

Citat:
“Human Energy presents itself to our view as the term of a vast process in which the whole mass of the universe is involved. In us, the evolution of the world towards the spirit becomes conscious. From that moment, our perfection, our interest, our salvation as elements of creation can only be to press on with this evolution with all our strength. We cannot yet understand exactly where it will lead us, but it would be absurd for us to doubt that it will lead us towards some end of supreme value. From this there finally emerges in our twentieth century human consciousness, for the first time since the awakening of life on earth, the fundamental problem of Action. No longer, as in the past, for our small selves,
for our small family, our small country; but for the salvation and the success of the universe, how must we, modern men, organize around us for the best, the maintenance, distribution and progress of human energy?”
(Pierre Teilhard de Chardin: Building the Earth, “Human Energies”).


Hermed håber jeg at have bidraget lidt til din fantasi og måske en dybere forståelse for nogle sammenhænge vor forjagede og overfladiske tidsalder synes blind over for.

Hilsen

Ipso Facto pifter


---------------
“The phrase “Sense of the Earth” should be understood to mean the passionate concern for our common destiny which draws the thinking part of life ever further onward. In principle there is no feeling which has a firm foundation in nature, or greater power. But in fact there is also no feeling which awakens so belatedly, since it can become explicit only when our consciousness has expanded beyond the broadening, but still far too restricted, circles of family, country and race, and has finally discovered that the only truly natural and real human Unity is the Spirit of Earth." - Pierre Teilhard de Chardin in “Building the Earth”.
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 4 < 1 2 3 4 >


Seneste indlæg
Ramadan-måneden
af Anonym
29/03/2024 03:03
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Med Obama og Clintons hjælp når Biden-..
29/03/2024 05:47
Luftalarmer over hele Ukraine i nat: Én..
29/03/2024 02:41
Økonomisk hjælp på vej til amerikansk..
29/03/2024 02:03
Verdens glemte konflikt: FN-opfordring o..
29/03/2024 01:28
Stormen Nelson raser flere steder i Euro..
29/03/2024 00:31
Nyheder fra Religion.dk