Efter Arne Thomsen nu igen gør et forsøg på at ændre en seriøs tråd, startet af mig med titlen Filosofiske undersøgelser, til en polemik om min forklaring af det oldgræske ord sophia's daværende betydning og brug, har jeg valgt at flytte min kommentar herover i Arenaen for at undgå, at yderligere ordkløveri skal dominere et forsøg på en seriøs debat, som det store flertal af debattører ønsker, at vi skal have.

Enhver med indsigt i oldgræsk eller som gider gøre sig den ulejlighed at undersøge sagen grundigt, vil være klare over, at mit udsagn er korrekt. Det er imidlertid ikke det, der er problemet, for jeg vil til enhver tid være i stand til at bevise min påstand.

Problemet er, at selv efter at jeg har gjort Arne Thomsen opmærksom på, at den oprindelige betydning af ordet er irrelevant for trådens emne, eftersom vi i dag anvender begrebet filosofi i en helt anden betydning, som er defineret i ordbøgerne, så fortsætter han sine forsøg på at omdanne tråden til en polemik om et ligegyldigt ord, som kun har historisk interesse.

Uanset om det skyldes hans ofte demonstrerede animositet mod mig, eller det er udtryk for hans generelle holdning til andre meninger end hans egen, så anser jeg forsøg på den form for polemik og ordkløveri uden basis i faglig viden for at være et udtryk for dårlig debatkultur, for ikke at sige total mangel på samme.

Jeg vil derfor gerne høre andre debattørers mening, om den form for kommentarer, som Arne Thomsen her praktiserer, også i jeres øjne er dårlig debatkultur?

Jeg håber selvfølgelig, at svarene kan hjælpe med til at overbevise Arne Thomsen om, at uanset hans programerklæring om, at han siger og gør, lige hvad der passer ham, så er der et hensyn at tage til debattens øvrige deltagere, så det måske kunne få ham til at undlade sine forsøg på at yppe kiv, og provokere andre til at tage til genmæle mod hans usaglige angreb. Håbet er jo lysegrønt.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Hej Ole.

Du håber på at få opbakning til din anklage om, at jeg skulle have en dårlig debatkultur.

Det er du selvfølgelig i din gode ret til - og tiden vil vise, om du får en sådan opbakning - eller ikke.

Som jeg ser det - og som jeg tror du også ser det - er der to punkter i sagen:

1) Hvad er den oprindelige betydning af ordet: Filosofi.

2) Er dette væsentligt for nutidens opfattelse af, hvad filosofi er.

Ad 1): Du gav mig mere eller mindre ret i dit første svar, da jeg pegede på ordet: Visdom, hvor du selv indledningevis alene havde peget på ordet: Viden, men hvor du i dag helt nøjagtigt står, er jeg ikke helt klar over.

Mit standpunkt var alene baseret på de danske opslagsværker, jeg umiddelbart har adgang til og som entydigt sagde: Visdom og ikke nævnte ordet: Viden.

Ad 2): Du hævdede så (som jeg har opfattet dig), at den oprindelige forståelse af, hvad filosofi er, det er uden betydning for nutidens opfattelse af, hvad filosofi er.

Her hævdede jeg - som min overbevisning - at en ikke helt rigtig gengivelse af filosofiens oprindelse kunne have skadelig indflydelse på debattrådens kvalitet.

Man kan måske sige det sådan, at viden eller visdom for dig åbenbart er hip som hap, mens det for mig er væsentligt i spørgsmålet: Hvad er filosofi?

Under alle omstændigheder er vore meninger, standpunkter, her nærmest diametralt modsatte.

Og det er jo en ærlig sag.

Men det er, set med mine øjne, ikke en ærlig sag, at du helt åbenlyst ikke respekterer mit standpunkt, men tværtimod totalt afviser det - og så efterfølgende alene bruger dit eget standpunkt til at hævde, at mit standpunkt er polemisk og skadeligt for debatten.

I en god debat, synes jeg, at alle standpunkter i princippet må være ligeberettigede, mens det ser ud for mig, som om du forlanger, at kun dine egne standpunkter skal være (lige)berettigede - eller at du er mere ligeberettiget end andre

Nu kunne du jo så hævde - hvad jeg aner, du vist nok gør - at min fastholden af forskellen mellem viden og visdom er noget, som i virkeligheden slet ikke er væsentligt for mig, men kun er noget, jeg bruger, for at genere dig.

Her er det væsentligt for mig at gøre det helt klart, at der for mig er en verden til forskel mellem de to begreber.

For at antyde, hvad jeg mener, kunne jeg nævne som et primitivt eksempel situationen: Et menneske og et TV-apparat. Viden er da, hvordan apparatet fungerer, men visdom er, at man tillige er i stand til at afgøre, hvornår man vil tænde og slukke det.

Eller med andre ord: Visdom rækker langt, langt videre end alene viden.
Det kan nok aldrig blive uvæsentligt for mig - heller ikke, når det gælder filosofi.

Afsluttende blot dette:
Skulle der i denne tråd komme en strøm af indlæg, der vil give dig ret i, at jeg i virkeligheden alene gør "forsøg på at yppe kiv, og provokere andre til at tage til genmæle mod hans (mine) usaglige angreb", så vil jeg naturligvis respektere disse indlæg.

Men hvis jeg ikke finder overbevisende argumenter, så vil det intet ændre på mine standpunkter.

M.v.h. Arne.

Hej Ole.

Der er nu gået 2 døgn, siden du den 02/08/2008 kl. 14:34 opfordrede samtlige debattører på Trosfrihed.dk til at støtte dig i din fordømmelse af min ”debatkultur”.
Men ingen har meldt sig.

Nu har jeg heller aldrig været tilhænger af forsøg på at etablere, hvad man vel kunne kalde en slags ”gadens parlament” i sådanne sager, hvor en enkelt person søges nedgjort af et flertal – så det er såmænd nok for mig, at du alene forsøger det.

Jeg vil ikke her fokusere på de lange rækker af anklager og ringeagtsytringer, du i tidens løb har rettet mod mig, og som du nu igen gør i denne tråd (”polemiserende, demonstrerende animositet, ordkløvende, forsøgende at yppe kiv og provokerende andre debattører” – ”polemiserende” og ”forsøgende at yppe kiv” er vist nye i din samling).

For af en eller anden grund, som jeg endnu ikke rigtig forstår, påvirker den slags, fra din side, mig ikke mere.

Tidligere krænkede det mig.

Jeg vil i stedet fortælle dig, hvorfor jeg overhovedet deltager i debatterne her på ”Trosfrihed.dk” lige som jeg tidligere gjorde på ”Religion.dk”.

Dét, der motiverer mig, er glæden over – og værdien (for mig) af – de inspirationer, jeg ikke sjældent oplever, i dialoger – men også ofte alene ved at læse andres indlæg.
Hvis de inspirationer ikke var der, havde jeg ikke gidet være med.

Det har krævet, at jeg har måttet afklare – og ikke sjældent tillige revidere – mine egne synspunkter, meninger og holdninger i mødet med andres, sådan at jeg i dag knap kan genkende mig selv, som jeg var for bare nogle få år siden.

Dét – kan jeg love dig – er jeg dybt taknemmelig for at have opnået!

Men hvad der ellers forekommer i debatten, såsom dét, du og jeg er i gang med hér, på din foranledning, det har ikke min store interesse – enten det så er ”Tilfældet Thomas”, ”Tilfældet Arne” – eller hvorfor ikke ”Tilfældet Ole”

Det, der for tiden mest optager mig er Naturvidenskab, Filosofi og ”Det hellige” (kan ikke bruge ordet: Religion) – og nok især forholdet imellem disse måder at ”se” verden på.

Så når noget af dét er på banen, ta’r jeg brillerne på og skærper opmærksomheden.

Jeg har den overbevisning, at du afsporede den filosofi-debat, du selv startede, i din forklaring af ordets oprindelse, og derfor gjorde jeg indvendinger.

Her er det, jeg fastholder, at jeg har nøjagtig lige så megen ret til at ytre mig, som du har, og at det ikke tilkommer dig at ”dømme mig ude”, blot fordi jeg udtrykker meninger, du ikke deler.

Når du så efterfølgende direkte søger at indføre din egen begrænsning af min ytringsfrihed ved at få andre til at hjælpe dig med at få Arne til at ”undlade sine forsøg på at yppe kiv, og provokere andre” som du anklagende betegner mine indlæg, så overtræder du ikke alene ytringsfriheds-idéen, ved at forsøge at lukke munden på mig, så benytter du også dine egne subjektive værdidomme som argumenter.

Det har du så heller ikke fået nogens tilslutning til.

Mit forslag nu er derfor, at du og jeg i stedet for denne ”gladiatorkamp” forsøger at finde en bedre måde at omgås hinanden på her i debatterne.

Om du vil fortsætte dine værdidomme, dine anklager, dine mistænkeliggørelser og dine ringeagtsytringer mod mig, er (underligt nok) nu ”hip som hap” for mig.
For du kan ikke længere påvirke mig med dem – og om du kan påvirke andre, det interesserer mig ikke.

Jeg har fra min side ikke i sinde hverken at fælde værdidomme over dig, at mistænkeliggøre dig eller at ringeagte dig – synes det er spild af gode kræfter – det handler jo alene om din person - og slet ikke dét, det virkelig skulle handle om.

Og skulle du opleve noget sådant fra min side håber jeg (stadig), du vil gøre mig opmærksom derpå, så det kan blive korrigeret.

Men at mine indlæg har samme rettigheder som dine, det synes jeg nu godt, du kunne respektere.

M.v.h. Arne.

Kære Arne Thomsen.

På en måde kan jeg godt forstå, at du nu i to indlæg har udbedt dig en forklaring. Men på den anden side kunne du jo også have ladet oplægget forblive stående uden at kommentere det. Så ville det stå i ensom majestæt og tale for sig selv.

Somme tider kan tavsheden være det bedste svar.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Nu har jeg på religion.dk fulgt Arne og debatteret med ham i gennem flere år, uden at der har været problemer, ingen har før kastet sig over Arne som nu.
Jeg forstår det drejer sig om bl.a. filosofien, filosofi siger mig ikke en dyt og er for mig kun en måde at vise, at man tror man er et overmenneske, idet man mener at kunne fortolke ting og sager der slet ikke eksisterer, andet end i filosofernes forvirrede hjerner, man gør den menneskelige hjerne til noget den slet ikke er, det er nærmest som :Kejserens nye klæder, jo finere og mere sofistikerede ord man kan bruge jo højere tror man sig siddende på piedestalen.

Alle de gamle særlinge man kan henvise til, er jo blot mennesker med forvirrede hjerner, der har haft store problemer med at leve livet på normal vis og derfor har skulle finde på noget at dulme deres livstræthed og muligvis deres hang til eller mod religionen med.

Men måske jeg tager fejl, jeg er ikke filosof.

Hej Kristian Pedersen.

Tak for din kommentar - som vel er en stærkt formildet udgave af udtrykket: Hold kæft! - på en velment måde

Jeg forstår godt din tankegang, og det var også i første omgang min hensigt ikke at svare.

Men så kom jeg i tanker om, at det egentlig var for ondt, og at der måske også selv hér i Arena'en kunne foregå en rimelig debat.

Mit første indlæg var derfor tænkt som et forsvar og en begrundelse af de af mine handlinger, som her var udsat for anklager m.v.

Mit andet indlæg var tænkt som et forsøg på at åbne en mulighed for, at Ole Bjørn og jeg kunne søge at finde en eller anden form for en fremtidig mere frugtbar dialog (Hvor godt dét så er lykkedes, kan man sikkert diskutere, men sådan var hensigten).

Jeg har svært ved at tro, at dette virkelig skulle være helt umuligt, og det er stadig mit håb, at vi kan komme til en eller anden form for gensidig besindelse.

Det er ikke sådan, at jeg "udbeder mig en forklaring" (som du skriver), det behøver jeg ikke, men en eller anden form for gensidig forståelse, burde være mulig synes jeg.

Hvis du skulle kunne få øje på sådanne muligheder, ta'r jeg brillerne på og læser med opmærksomhed

M.v.h. Arne.