"Jeg tror koherensteorien har at gøre med mening. Det giver mening og skaber mening, hvis de ord, begreber og kategorier vi vælger står i/eller ordnes i indbyrdes logiske sammenhænge og det åbner nok også for nye erkendelser at man har orden i sine tanker (ja men det er vel helt simpel sagt tegn på forståelse)."

Pas nu på ikke at udtørre ånden, når du sådan hænger den til tørre på nogle knager ;)

"Mange kærlige hilsner Hans-Kristus-Spøgelset."

Du burde få noget fylde på - det der hvide lagen blæser væk med et pust fra ånden!

Her et godt eksempel fra Thomas på den kærlighed han taler om, men vælger ikke at praktisere ;)

Thomas, det uskyldige forfulgte offer for omverdenens had

Hej Borad,

Retfærdigvis skal siges at det var mig der lidt begyndte balladen med Thomas i denne tråd, da jeg skrev:

Med Kristus ved sin side skulle man godt kunne klare en hedeslagsdiskurs om sandheden og en dehydrering for ideer, af det Jesu ord vand, Thomas Hjerne Thom, hele tiden drikker og sprøjter/sjasker på os andre." Citat slut.

I første omgang havde jeg endda skrevet: ”Thomas Hjerne Thom(sen)”, fordi A. Thomsen har taget Thomas i forsvar, men så lavede jeg Thom(sen) om til blot ”Thom”, så der stod Thomas Hjerne Thom”; fordi det jo kunne misforstås sådan at jeg mener at Arne Thomsen er Hjernetom, men det var ikke tanken.

Thomas virker til at være velbegavet og udstyret med ret så megen forstand og fornuft. Blev han ikke også allerede før de 20 spurgt om han ville give tilladelse til at et af hans digte kunne komme med i en international bestseller?

Men hvordan vi bruger vores begavelse, forstand og fornuft, afhænger af den person vi er. Personen kan ødelægge alle de talenter man har fået med sig ind i livet.

Syndefaldsperioden ifølge den kristne opfattelse, er ej heller at vores natur, den menneskelige natur, er ødelagt og fordærvet. Men at vores person (Gud-billed-hed) vender forkert, er forvreden og splittet (korrumperet) og i splid med sig selv, hvorved personen fordærver og ødelæger sin egen gode natur (og andres ved sin optræden), som kan være samvittighedsnaturen der vender opad mod Himlen (de åndelige kulturelle sandheder), eller vores fornuftsnatur som vender sig mod jorden og den praktiske livsførelse.

Når en person i den grad lever i splid med sig selv og fordærver sin egen gode menneskenatur og andres ved sin optræden, kan vi finde på at tale om at personen er i djævlens vold og magt. Så på den måde kan vi sige at djævlen findes, som en personlig uhyggelig virkelighed eller besættelsesmagt der korrumperer vores personlighed og personlige gode vilje, der kan fordærve det gode i mennesket selv og ødelægge det for flest mulige andre ved sin optræden. Dette lige apropos onlinereligionsdebatten ”djævlen findes” (det er altså ikke Thomas der skal føle sig truffet).

Men Thomas (ikke den ”Thomas mediciner”, læge, der siger djævlen findes) skal selvfølgelig ikke snydes, han skal have som han har fortjent. Jeg mener at det der Jesu ord vand, som Thomas så gerne vil drikke, at det får han galt i halsen og han hoster, sprutter og sprøjter det op igen i hovedet på os andre. Sådan føler jeg det. I stedet for selv at drikke det, og derved slukke sin sjælelige/åndelige tørst, gylper og hoster han det op igen. Sådan forholder det sig med mange guruer, de tør ikke selv gå vejen, men vil have andre til at gå forrest og først, ja i det hele taget gå den vej og tage den medicin de ikke selv tør gå og tage. Og så er vi vist fremme ved din pointe, nemlig at en vejviser skal gå vejen selv.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Hej Hanskrist!

Tak for de mange gode tilbud om hjælp og frelse og lidt vand på min mølle. Jeg måtte lige tjekke helgenkalenderen for at sikre mig, at du ikke også havde overtaget den kristne superhelgen Sankt Nicolaus rolle som Julemand og var begyndt at uddele julegaver uden for de paradigmatiske højtider.

Den hurtigste og sikreste måde at opnå frelse på, er som bekendt at dekonstruere begreberne om synd og arvesynd, som vor egen Anne arbejder så ihærdigt med, hvorefter det eneste der bliver tilbage af kristendommen er en multikulturel, værdirelativistisk Julemandsgud, der kan klemme sig ind alle vegne og ikke stiller krav om, at man har været artig før man bliver overdynget med gaver. Det lyder nærmest som et projekt der har opnået økonomisk støtte fra EU Kommissionen.

Men selv uden en sådan dekonstruktion har jeg ikke lige for tiden behov for at blive frelst. Ikke fordi jeg ikke er en synder, men neop fordi jeg ved, at jeg er det og hvorfor jeg er det. Tilbud om frelse hører hjemme i samme kategori som Trojanske heste. Det kan være svært at modstå fristelsen og blot takke ja, men da intet er gratis i denne verden, så fortsætter jeg som agnostisk skeptiker og fritænker alene forpligtet af den rationalitet og sandhed som gælder i alle mulige verdener.

Vidste du forresten, at det ikke blot er børn, sømænd, straffefanger, jurister, ludere, pantelånere og en hulens masse flere professioner der har en skytshelgen i form af Julemandsguden, men at også filosoffer har deres egen skytshelgen?

Filosoffernes helgen er en smuk, klog kvinde, der var lige så stærk i kristentroen som kristusspørgelset og blev martyr for sin tro – næsten som du er blevet det her på debatten – hugget i småstykker og mindre skriftssteder af små driftsstyrede væsener, som alene søger deres eget med hovedet under armen.

Nu har du fortalt mig om både Harald Høffding og Albert Schweitzer, krydret med diverse teorier om sandhed og Poppers tredje verden samt Hoffmeyers biosemiotik, Terrence Deacon og Frederik Stjernfelts tale om hjerners kulturelle udviklingshistorie - så jeg vil lige gøre gengæld, glæde og opmuntre dig med historien om den hellige Katharina af Alexandria, der blev martyr i 307 og skytshelgen for filosoffer.

Ifølge legenderne var hun både smuk og klog, og den hedenske kejser Maxentius ville ha hende. Hun ville derimod kun ha Jesus, og kejseren pudsede 50 filosoffer på hende, for at få hende til at opgive kristentroen. Imidlertid fik Katharina istedet omvendt filosofferne, hvorfor kejseren lod dem henrette. Katharina blev derfor skytshelgen for filosoffer og studerende. Hun fik også omvendt kejserens hustru og 200 af hans soldater, og til sidst besluttede kejseren, at det kunne være nok, og dømte hende til henrettelse ved et marterhjul. På mirakuløs vis brød hjulet imidlertid i to stykker, da Katharina var spændt fast til det, og derfor blev hun i stedet halshugget med et sværd. Hun fremstilles derfor på billeder med de to attributter: hjul og sværd.

Når Katharina kunne omvende de 50 filosoffer i stedet for selv at komme til fornuft, så må forklaringen ligge i, at tænkerne hverken var drevet af philos, philia eller sophia. Der var blot tale om ansatte specialister som vi også kender det fra vor egen tid, hvor filosoffer tænker mere på den universitære kariere, status og position end på filosofien.

Og desuden havde ingen af kejser Maxentius filosoffer hørt om hverken korrespondensteorien for sandhed, den semantiske sandhedsteori, for slet ikke at tale om koherensteorien for sandhed eller evidensteorien. De havde sikkert heller ikke sat sig ordentligt ind i pragmatismens sandhedsteori eller konsensusteorien for sandhed, redundansteorien for sandhed, ”no truth” teorien for sandhed eller den performative teori for sandhed, også kaldet ditto teorien for sandhed. Den eneste sandhed de kendte var sikkert deres herres sandhed, så legenden er helt moderne og aktuel.

Hvis Katharina derimod havde mødt Sørlander og hans meningsteori, der bygger på modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori, så var kristusbesættelsen sikkert blevet pillet ud af hende og placeret i en verden uden for alle mulige verdener.

Katharina må således rent logisk være skytshelgen for alle de talentløse pseudofilosoffer og postmodernister der end ikke aner, hvad sandheden er for en kamel.

Din henvisning til organisten, teologen, lægen, filosoffen, pacifisten og vegetaren Albert Schweitzer, der løftede den hvide mands byrde blandt de sorte i Afrika og modtog Nobels Fredspris for at skaffe os fred for de sorte er interessant.

Faktisk kan jeg godt huske, da denne mærkelige junglemand med felthospital i Lamborene modtog fredsprisen i 1953. Mange havde ellers regnet med, at Stalin var selvskreven til prisen, men i stedet for denne menneskehedens store velgører og fredsstifter valgte man så en anden.

Der gik en del folkelige vitser om fænomenet Schweitzer på det tidspunkt. En af dem lød: 20 år blandt de vilde, og så ville de ikke alligevel. Folk gør jo gerne grin med det de ikke forstår, hvilket både missionærer og filosoffer lider under.

Albert er citeret for at skulle have sagt: ”Demokrati er meningsløst for børn.” Om han betragtede alle sorte som børn, vides ikke. Hans etik lyder dog til at være helt i orden og udtryk for ægte næstekærlighed:



Nu ligger det sådan set i selve definitionen af begrebet ”original”, at der ikke kan være ret mange af slagsen. Når man er i junglen blandt de vilde så ser man nok mere klart hvad der er galt med den civilisation man flygtede fra, for at blive et helt sandt menneske og opfylde troens etiske forpligtelse. Og så bliver det moderne massemenneske jo meget lille og vandgrødsagtig. Massen er vel altid et produkt af en tidsånd som river dem med i sin malstrøm, for når man hverken kan eller tør tænke selv, så må man nødvendigvis flyde med strømmen og sige det alle de andre siger.

Gennemsnitsmennesket har ikke behov for andet end at tilhøre flokken af helt almindelige almindeligheder, der er helt enige om, at de ikke mener noget som helst andet, end det man bør mene. En anden original Albert, der også kunne tænke uden for paradigmet, sagde næsten det samme: "In order to form an immaculate member of a flock of sheep one must, above all, be a sheep." (Albert Einstein).

Verdensanskuelser, ideologier personligt engagement, konsekvens og forpligtelse synes at være gået lidt af mode – ædt op af tidsånden, der består af pragmatisme, opportunisme, soft power og tro på, at sandheden er det som magthaverne beslutter at den er.

Ifølge Milan Kunderas roman ”Udødeligheden” (1990) er virkeligheden blevet defragmenteret til flygtige systemer af idealer og anti-idealer, der hver har kort varighed og snart skiftes ud med et andet imagologisk system som påvirker massemenneskets opførsel, politiske synspunkter og æstetiske smag, farven på gulvtæpperne og valget af bøger lige så vældigt som ideologiernes og troens systemer i sin tid formåede at beherske os.

Politik er blevet et teater, hvor rolleindehaverne nøje iscenesættes af professionelle imagemakers. Politikernes replikker bestemmes af meningsmålingen, som er imagemakernes vigtigste redskab. Imagologien hører nok hjemme under postmodernismens store altfavnende hat hvor alle modsætninger blot er illusioner og det ene kan være lige så godt som det andet.

For nu også at hælde lidt vand på din mølle, så har jeg mere respekt for de kristne som tager deres tro alvorligt og praktiserer det de føler sig forpligtet på, end de postmodernistiske vindbøjtler og hele halehænget af lakajer og imagologer, der har gjort nutidens massemenneske endnu mere forvirret, narcissistisk, deaktiveret og manipulerbart end det ellers længe er set.

For at kunne bestemme tidsånden må man nødvendigvis rent abstrakt kunne tænke sig uden for den – bedømme den fra et andet fast punkt end den selv. Så en slags fællesnævner mellem os kan måske tænkes at være dette, at vi hverken lader os løbe over ende af tids- eller andre ånder.

Tak for et inspirerende indlæg!

Hilsen

Ipso Facto


--------------
"Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!" - Markus 1:15 (Bibelen: 1992). "Jesus var apokalyptiker." - Albert Schweitzer.

Må de, der tørster efter sandheden, hører og forstå meningen i det, du her skriver. Det bør blive skreget ud over den ganske verden!!!



De kristne fatter slet ikke, at de pisser ad Jesus' ord, når de gør sådan! Når de prøver at argumentere sig frem til, at de skal proppes til randen med Guds gaver uden så meget som at låne øre til hans Søn! De forsøger at kvæle ånden - deres religion er en tom skal, hvorpå navnet "Jesus" står skrevet. Budskabet og hans ord - som han hørte af Gud - dét lader de hånt om! Dermed lader de hånt om ham og hans Fader.

De skulle have taget imod Jesus som et barn - drukket af hans ord som et lille barn drikker af sin mors bryster. Men i stedet så opfinder de "universiteter", hvor "kloge hoveder" ihærdigt forsøger at 'argumentere' sig vej ud af hans ord.