Hvad er filosofi?

Ordet er ikke entydigt. Oprindelig betød det "kærlighed til viden", men den antikke opfattelse af ordets betydning har man forlængst forladt og erstattet med ordene naturfilosofi og epistemologi (erkendelsesteori).

I vore dage definerer ordbøgerne i stedet filosofi som "læren om tænkning", men denne definition er heller ikke dækkende, for det viser sig ved en nærmere undersøgelse, at hverken den fysiske side af tankeprocesserne, eller den ubevidste tænkning er medtaget i "læren", og almindelig tankevirksomhed og bearbejdelse af erfaringer, bliver af selvudnævnte filosoffer hånligt betegnet som lommefilosofi.

Fagfilosoffer, d.v.s. mennesker, der er akademisk skolede i den filosofiske disciplin, er forlængst blevet klare over, at ordets betydning er så udflydende, at det ikke er brugbart som andet end en fællesbetegnelse for en lang række indbyrdes vidt forskellige tankekonstruktioner om sprogets indre relationer, d.v.s. hvordan ord forholder sig til hinanden.

Mens navneordet filosofi således nærmest er ubrugeligt uden en samtidig nøjere beskrivelse af den begrænsede tankevirksomhed, som de enkelte discipliner beskæftiger sig med, forholder det sig anderledes med den verbale form af ordet, at filosofere. Den almindelige betydning af dette begreb hos menigmand er ganske enkelt at tænke over tingene. Hertil behøves hverken fremmedord eller bevisførelser, men blot at tage sig tid til at reflektere over de hændelser, man har været ude for.

Disse tanker kan vi så meddele hinanden i ganske almindelige ord, og oftest opnår vi en langt større gensidig forståelse, end de fleste fagfilosoffer kan gøre sig håb om. Vi er også betydeligt nærmere virkeligheden end filosoffernes tankespind.

Titlen på dette forum er taget fra titlen på sprogfilosoffen Ludwig Wittgensteins sidste manuskript, der først blev udgivet efter hans død. Wittgenstein er den sprogfilosof som har haft størst indflydelse på moderne tænkning. Hans "spilteori" om sproget er en blændende analyse af sprogets funktioner, og han udviklede den i de senere år, da det gik op for ham, at hans første betydningsfulde værk, Tractatus Philosphico-Logico, som gjorde ham berømt, for det meste kun var et tankespind.

Hans Filosofiske Undersøgelser består hovedsageligt af løsrevne korte argumentationer omkring enkelte ord og sætninger, og de fleste af dem begynder med; Antag, at .... Dermed tvang han sine studenter (og dermed også os) til at tænke selv over, hvad vi udtrykker med vore ord, og hvordan de kommunikerer.

Vi kan alle filosofere, og i dette forum vil jeg redegøre for nogle af mine egne filosofiske undersøgelser i almindeligt dagligdags sprog i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Alle er velkomne til at deltage med deres egne undersøgelser, hvis de kan udtrykkes kort og i dagligsprog. Afhandlinger kan man bringe i andre dertil indrettede fora.

Hermed erklærer jeg dette forum for åbent.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Hej Ole.

Blot en enkelt bemærkning:

Der er leksika og ordbøger der hævder at "sophia" betyder visdom - hvilket jo ikke er det samme som viden.

M.v.h. Arne.

Jo Arne, det var det på oldgræsk.

Ord har forskellige dækningsområder fra sprog til sprog. Det er det, der gør oversættelser så vanskelige.

Hvis en eskimo skal oversætte vores ord "sne" til sit eget sprog må han vælge et enkelt af de 37 forskellige betegnelser, som de har for sne med forskellige egenskaber. Vi har såvidt jeg kan komme i tanke om kun fire: Sne, frostsne, tøsne og sjap.



.

Hvis verden kan forklares med ord, så kan en del af verden også forklares med ord, fordi delen indgår i verden.

Antag, at du skal forklare en skov for en anden. Du siger skoven er stor og grøn, og han svarer: "Stor forstår jeg, men grøn forstår jeg ikke." Din forklaring er ufuldstændig, for manden er farveblind, og dine ord refererer kun til din egen oplevelse af verden, ikke til hans.

Antag, at du skal forklare sne for to personer, og du siger: "Sneen er hvid".
Den ene, som er kunstmaler, siger: "Sneen er ikke hvid, men grå i mange forskellige nuancer".
Den anden, som er videnskabsmand, siger: "Snekrystaller er transparente og ikke hvide. Hvad du beskriver, er blot et synsbedrag".
Når tre forskellige personer har tre forskellige forklaringer på den samme virkelighed, og de alle tre opfatter den som den sande virkelighed, kan verden ikke beskrives med ord.
Man kan kun beskrive sin egen verden med ord, og vi kan ikke slutte noget om en objektiv verden ud fra disse ord.

;)

Det får mig til at tænke på Henry David Thoreau:



Men hvad var det så, der fik Thoreau til at bygge sig sin egen hytte i skoven for i to år at dyrke bønner og føre udførligt regnskab?

Smukke beretninger, Michael, men jeg vil nu hverken betegne dem som filosofiske undersøgelser eller som dine.

Det kan du gøre meget bedre.

Mvh




.

MÃ¥ske. MÃ¥ske jeg slet ikke har mistet en hund, en hest og en turteldue?

Et ord er et symbol for summen af de sanseerfaringer, vi har gjort i relation til ordet. Da vore sanseerfaringer er forskellige, kan der ikke gives en entydig definition af et ord. Det eneste, vi nogenlunde kan definere, er vores egen brug af ordet.

Selv om vi så gør det, er det ikke tilstrækkeligt til at kunne kaldes en entydig definition af vores egen brug af ordet, for i processen anvender vi andre ord som synonymer, og da disse ords betydning heller ikke er fælles med andres opfattelse, skulle de først have været definerede, og så fremdeles.

Fra logikken ved vi, at et forhold, der er defineret ved sig selv, er meningsløst i forhold til virkeligheden, selv om det kan have en indre sandhedsrelation. At fastslå betydningen af et ord ved hjælp af ord, hvis betydning ikke er fastslået, giver derfor ingen mening overfor andre end en selv.

Fuld forståelse i kommunikationsprocesser kan derfor ikke opnås ved ord alene.

Hej Ole.

Jeg kan ikke rigtig komme ud af en vis forvirring.

Du indledte denne tråd med disse ord:
"[color:#FF0000]Hvad er filosofi?
Ordet er ikke entydigt. Oprindelig betød det "kærlighed til viden", men den antikke opfattelse af ordets betydning har man forlængst forladt og erstattet med ordene naturfilosofi og epistemologi (erkendelsesteori)."

Jeg bemærkede så, at nogle mener, at filosofi oprindeligt betød: Kærlighed til visdom.

Dertil svarer du så:
"Jo Arne, det var det på oldgræsk."

Jo - men er oldgræsk da ikke det oprindelige, når vi taler om filosofi?

Og hvorfra har du udtrykket: Kærlighed til viden?

Når jeg hænger mig i forskellen mellem "viden" og "visdom", er det jo fordi, det - efter min mening - kan afspore hele tråden, hvis udgangspunktet er forkert.

Der er jo pokker til forskel på viden og visdom, så jeg har svært ved at se, at "alt er ét fedt" hér.

Jeg har søgt efter belæg for ordet: viden i denne sammenhæng, men har ikke fundet det noget steds.

Så det er derfor jeg spø'r, om du har.

M.v.h. Arne. [/color]

Ja, Arne, i stribevis af leksika, skrevet af folk med uddannelse og mange års erfaring i de antikke grækeres brug af ordet.

Men det er ligegyldigt, eftersom vi bruger ordet på en anden måde og tillægger det en anden betydning.