Under rubrikken filosofi diskuteres begrebet sandhed, men på en ganske intellektuel måde. For mig kan begrebet sandhed ikke adskilles fra begrebet virkelighed, så er det blot en tænkt konstruktion.
Foruden den fysiske verden og opmærksomheden på den, det er et meget godt udgangspunkt for enhver tænkning at starte med sig selv og den virkelighed man opfatter, er der det, som menneskelivet egentlig drejer sig om, nemlig vore indbyrdes relationer. Men dette er et omfattende område at beskæftige sig med hvis man skal gå i enkeltheder.
Sandhed i de menneskelige forhold kan ikke adskilles fra dette at være ærlig. Ærlighed overfor en selv kommer af at man er klar over hvordan man har det og hvorfor man har det sådan, at man ser sig selv som man i sandhed er, er klar over sig selv. Og dette er noget der foregår hele tiden for livet er jo i konstant bevægelse.
Det medfører også at man er ærlig i sit udtryk for andre for på denne måde bliver det reelle forhold man har til omverdenen og ikke kun egoistiske. I stedet for kun at tænke på sig selv, opfatter man også den andens behov.
Men dette er livet selv og kan ikke beskrives i en afhandling. Det skal leves og vi kan kun hver især leve vores liv. Da dette liv leves i forbindelse med andre mennesker er det her vi kan opdage sandheden. Sandheden er ikke noget andet end det at leve. Man kan ikke tænke sig til den. Men man må først og fremmest forstå sig selv hvis man vil gøre sig håb om også at forstå andre. Man kan ikke skille sandhedsbegrebet fra forståelsen af det liv vi lever indbyrdes og blot gøre det til en tankekonstruktion.