annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15532982
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372074
Et andet syn 1980581
Jesu ord 1518197
Åndelig Føde 1464857
Galleri
Rødhus hedeklit
Hvem er online?
0 registrerede 228 gæster og 259 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 3 < 1 2 3 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#2791 - 11/08/2008 14:37 Re: BETYDNINGEN AF ET ORD (1) [Re: Ipso Facto]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

BETYDNINGEN AF ET ORD (4)

Fortsat ...`

Der er her formuleret en meningsteori, som knytter betydningen af betegnelser sammen med konsistensrelationer mellem udsagn. For forståelsens skyld er det værd at gøre sig klart, at teorien også kan formuleres på alternative måder, som ikke alle er trivielle.

Lad mig alligevel først nævne et trivielt alternativ. Det består i, at vi i stedet for at tale om betegnelser kan tale om ord. I sammenhængen gør det ingen forskel. Det drejer sig blot om, at vi kan bruge to forskellige ord, der betyder det samme. Jeg har da også udtrykt mig på begge måder i det foregående.

Taler vi derimod om påstande i stedet for om udsagn, så er ændringen ikke triviel. For her er ikke tale om, at de to ord har samme betydning. Påstande er en speciel type udsagn. Såfremt vi vil forsøge at deducere de mulige udsagnstyper ud fra det, at udsagn må kunne stå i konsistensrelationer, så mp vi begynde med påstande. Det er ensbetydende med, at påstande LOGISK SET er de mest elementære udsagn. De er forudsat andre typer – fx løfter og ordrer. (Man kan ikke love noget, uden at man forudsætter sandheden af visse påstande; men man kan godt hævde sandheden af en påstand uden at love noget). Her skal det kun påpeges, at vi både kan anerkende, at ordet ”påstand” er præcisere end ordet ”udsagn”, og at det kommer ud på et, om meningsteorien formuleres ved at tale om påstande i stedet for udsagn.

Der er også en anden mulighed for at givge meningsteorien en alternativ formulering, som ikke blot bygger på triviel substitution af ord, der har samme betydning. Muligheden bygger på, at implikationsbegrebet kan defineres ved konsistensbegrebet og negationsbegrebet: En påstand implicerer en anden påstand, hvis den er inkonsistent med negationen af den anden påstand. I stedet for at tale om konsistensrelationer mellem påstande kan vi derfor i princippet lige så godt tale om implikationsforhold. Så lyder meningsteorien: Der må være indbrydes afhængighed mellem betydningen af betegnelser og implikationsforhold mellem påstande. (For overblikkets skyld bør det her bemærkes, at det i del 1 er påvist, at implikationsbegrebet, som det her anvendes, som NØDVENDIG BETINGELSE har såvel det påstandslogiske som det modallogiske implikationsbegreb).

Med denne meningsteori som basis kan man sætte parantes om det givne sprog og – rent abstrakt – forsøge at udfylde de betydningsmuligheder, som den implicerer. På den måde kan man gennemføre en transcendental deduktion af et muligt sprogs nødvendige struktur. Det har jeg blandt andet forsøgt at skitsere ovenfor.

Man kan imidlertid også bruge meningsteorien på en anden måde. Man kan vende sig mod sproget, som vi allerede taler det, og så – med grundlag i meningsteorien – analysere de forskellige typer af givne betegnelser med hensyn til deres betydning. Jeg har i forrige indlæg (3) nævnt en række eksempler på sådanne typer af betegnelser: logiske konnektiver, farvebetegnelser osv. Nu er spørgsmålet ikke – eller ikke kun - om der er en fælles betingelse for definitionen af betegnelser. For nu har vi formuleret en sådan betingelse. Spørgsmålet er i stedet, om vi kan bekræfte denne betingelse. Om vi altså faktisk kan definere de forskellige givne typer af betegnelser på basis af (teorien om) den indbyrdes afhængighed mellem betydningen af betegnelser og konsistensrelationer mellem udsagn.

Det er således, jeg vil forsøge at bruge meningsteorien i det følgende. Jeg vil analysere nogle givne typer af betegnelser, som ikke umiddelbart synes at kunne defineres på basis af den indbrydes afhængighed mellem betydning og konsistens, men som synes at forudsætte en reference til en ikke-sproglig virkelighed.

Nærmere bestemt drejer det sig om betegnelser for naturlige arter; og her tænker jeg både på arter af stoffer (såsom guld og vand) og arter af levevæsener (såsom løver og roser). Desuden drejer det sig om betegnelser for sansekvaliteter; og her tænker jeg primært på farvebetegnelserne.

* * *

Slut på fjerde del.

Denne undersøgelse af hvordan man fastlægger ords betydning fortsættes i næste indlæg. Inden der gåes videre skal jeg anmode evt. interesserede debattører om at fremkomme med saglige kommentarer eller spørgsmål, der har relation til emnet.

Hilsen

Ipso Facto pifter


---------------------
" ... I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort. Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde. ..." – Jesu Bjergprædiken, Matt. 5, 33-37.
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#3874 - 06/09/2008 10:41 Re: BETYDNINGEN AF ET ORD (1) [Re: Ipso Facto]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

BETYDNINGEN AF ET ORD (5)

fortsat ...


I første omgang gælder analysen betegnelser for arter af stoffer – eller udtrykt i et enkelt ord: substansbetegnelser. Det er betegnelser som ”vand” og ”guld”. Hvorledes angiver vi faktisk betydningen af sådanne betegnelser?

Umiddelbart kan det hævdes, at betegnelserne allerede er placeret betydningsmæssigt, i og med at de er placeret som betegnelser for substanser. (Når man ved, at betegnelsen ”mangan” er betegnelse for en substans, så ved man NOGET om, hvorledes betegnelsen kan anvendes i meningsfulde udsagn; selv om man ikke har nogen speciel viden om, hvorledes mangan adskiiller sig fra andre stoffer).

Spørgsmålet er så, hvorledes vi nærmere kan angive betydningen af betegnelser for substanser. Simplest kan vi give ostensive definitioner. Vi kan pege på et konkret eksempel på noget af substansen. (Som svar på et spørgsmål om, hvad ”guld” betyder, kan man henvise til et konkret objekt og sige: ”Det objekt er lavet af "guld"). Sådanne definitioner opererer indenfor en forudsat kategori – substanskategorien. (Ved at sige at objektet er LAVET af guld, markerer man, at det er objektets substans – og ikke fx dets form – der eksemplificerer det, som betegnelsen ”guld” står for).

Vi kan dog ikke blive stående ved den ostensive definition. Når vi ostensivt definerer en betegnelse for en bestemt substans, så er det forudsat, at denne substans adskiller sig fra andre substanser. Det næste skridt er derfor at angive, hvori forskellen består. Eller hvad der er det samme: at specificere, hvorved forskellige objekter af samme substans ligner hinanden. En eksplicit definition af en betegnelse for en substans må kræve, at der angives en eller flere egenskaber, hvormed substansen kan identificeres som den samme – eller hvorved den kan skelnes fra andre substanser. (Når vi ostensivt definerer betegnelsen ”guld” ved at fremvise et konkret objekt af guld, så kræver den eksplicitte definition, at der angives en eller flere egenskaber, hvorved det kan afgøres, om ANDRE objekter er af guld eller ikke af guld).

Hvilke er så de egenskaber, hvorved forskellige substanser kan adskilles fra hinanden? I første omgang kan vi kun sige, at vi kan identificere forskellige substanser ved alle de egenskaber, som vi overhovedet KAN KONSTATERE, at substanser kan have. Det er egenskaber som fx farve, lugt, vægtfylde og reaktioner under bestemte omstændigheder (fx ved opvarmning eller ved nedsænkning i vand eller syre). Således kan guld karakteriseres som et gult stof (metal), som har en bestemt vægtfylde (19,3 g/cm3), og som ikke er opløseligt i vand eller syre; det kan dog opløses i en særlig blanding af saltsyre og salpetersyre, som kaldes kongevand. Og vand kan karakteriseres som et stof, der ved normal stuetemteratur optræder som en farveløs, gennemsigtig, drikkelig, og ildslukkende vædske med neutral smag. – Det er med sådanne erfaringer, at kemien begynder, og det er dens opgave at præcisere og systematisere disse.

Men vi er ikke kemikere. For os gælder det ikke om at bestemme de forskellige stoffers særpræg. Vort spørgsmål er derimod, om vi faktisk angiver betydningen af betegnelser for arter af stoffer i overensstemmelse med teorien om den indbyrdes afhængighed mellem betydning og implikationsforhold. Vi skal derfor se nærmere på den type af definitioner, som vi lige har eksemplificeret med definitionerne af guld og vand. Er disse definitioner forenelige med meningsteorien? Umiddelbart er svaret negativt. Der er to punkter, hvor de bryder med teorien.

Det ene punkt er, at de egenskaber, som vi primært kan konstatere, at konkrete stoffer har, er egenskaber, som de har under bestemte omstændigheder (specielt under bestemte temperaturforhold). Det kan eksempelvis konstateres, hvorledes stofferne vand og guld ændres under ændring af temperaturen. Men hvis de enkelte stoffers særlige egenskaber kun er egenskaber, som stofferne har under bestemte omstændigheder, så er der jo ikke tale om egenskaber, som stofferne har ubetinget. Og så brydes den elementære sammenhæng mellem betydning og implikationsforhold. Vil vi opretholde denne sammenhæng, så er der to muligheder: ENTEN at søge en ”underliggende” identitet bag stoffernes forskellige tilstandsmuligheder; ELLER at inddrage det, at et stof forandres under bestemte omstændigheder, i definitionen af betegnelsen for stoffer. I det sidste tilfælde støder vi på den anden OG DYBERE vanskelighed, som den type af definitioner bereder meningsteorien.

Denne vanskelighed består i det faktum, at der ikke er nhogen indre logisk (implikativ) sammenhæng mellem de egenskaber, som vi på basis af vore erfaringer primært kan anføre som distingverende for de forskellige stoffer. Der er ikke nogen sådan sammenhæng mellem de egenskaber, der blev anført som karakteristiske for stoffet guld (farven gul, uopløselighed i vand og vægtfylden 19,3 g/cm3); og heller ikke mellem de træk , der blev anført som karakteristiske for vand (gennemsigtighed, drikkelighed og neutral smag). Men vi kan IKKE BÅDE fastholde sammenhængen mellem betydning og implikationsforhold OG samtidig hævde, at betegnelser for ater af substanser kan defineres ved forskellige indbrydes uafhængige egenskaber. Er betydningsteorien gyldig, så tvinges vi til ENTEN at måtte fastholde én af de anførte egenskaber som definerende for stoffet og at tage de øvrige egenskaber som empiriske karakteristika; ELLER også må vi finde et dybere grundlag for en definition af substansbetegnelser. Det første alternativ er ikke tilstrækkeligt. (Der kan ikke angives nødvendige og tilstrækkelige betingelser for, at noget er vand, blot ved hjælp af én af de egenskaber, som er anført som karakteristisk for vand. For det første vil en sådan egenskab ikke være tilstrækkelig til at skelne vand fra andre substanser - det er derfor, der er anført flere egenskaber – og for det andet kan det være, at egenskaben ikke er nødvendig, fordi den kan være begrænset til kun at karakterisere vand under bestemte omstændigheder).

På dette stadium må vi altså konkludere: ENTEN må en substansbetegnelse defineres ved en underliggende identitet, som må karakterisere substansen i dens forskellige tilstandsformer, og som må være forudsætning for, at substansen har de forskellige egenskaber, hvormed den karakteriseres i dens forskellige tilstandsformer; ELLER også må betydningsteoriens gyldighed anses som i bedste fald begrænset.

* * *

Slut på femte del.

---------------

Denne undersøgelse af hvordan man fastlægger ords betydning fortsættes i næste indlæg. Inden der gåes videre skal jeg anmode evt. interesserede debattører om at fremkomme med saglige kommentarer eller spørgsmål, der har relation til emnet.

Hilsen

Ipso Facto pifter


_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#3877 - 06/09/2008 11:08 Re: BETYDNINGEN AF ET ORD (1) [Re: Ipso Facto]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Citat:
Denne undersøgelse af hvordan man fastlægger ords betydning fortsættes i næste indlæg. Inden der gåes videre skal jeg anmode evt. interesserede debattører om at fremkomme med saglige kommentarer eller spørgsmål, der har relation til emnet.


Kære Jeppe, jeg har et sagligt spørgsmål til emnet. Hvordan fastlægger man betydningen af ordet POST?

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
#3880 - 06/09/2008 11:57 Re: BETYDNINGEN AF ET ORD (1) [Re: ole bjørn]
Onceinalifetime Offline
godt igang
Registeret: 05/08/2008
Indlæg: 57
Sted: Guds grønne Jord - denne juve...
Kære Ole Bjørn

Jeg har bemærket at du ved gentagne lejligheder, har anmodet den stakkels Jeppe, om hans udlægning af ordet: POST.

Hvad gør man ikke i den anledning, for at afhjælpe både dig og Jeppe, så hér kommer ordet POST, ifølge Gyldendals Fremmedordbog på CD-Rom:

post 1 [på’st] adv & præp
efter; bag efter
OPRINDELSE: lat.

post 2 sb
1.(-en, -er)
a)stilling
b)standplads
2.(-en, -er) vareparti
a)(merk) pengesum der opføres i et regnskab
b)punkt
3.(-en)
a)brev- og pakkebefordringsvæsen
b)budskab
OPRINDELSE: 1 som fr. poste af it. posto, af lat. positus, af ponere; 2 som fr. poste af it. posta, af ponere; 3 som fr. poste af it. posta, af lat. posita, posta poststation (med skifteheste), af ponere opstille, sætte, anbringe.

post 3 sb
1.(-en, -er) stolpe
2.(-en, -e) pumpe
OPRINDELSE: 1 via platty. post af lat. postis dørpost, dørstolpe; 2 dansk udvikling af post (stolpe), af lat. postis

post-
efter-, senere end, bag ved (fx postglacial); MODSAT: ante-
OPRINDELSE: af lat. post efter.

po'stal adj
vedr. postvæsenet
OPRINDELSE: af fr. postal, se post2 3.


Hermed håber jeg, at både Ole Bjørn og hin Jeppe, må få fred i sindene, således at I hver især kan passe/blive på jeres respektive POST'er, og POST'ere flere nuancerede POST'ale indlæg i debatten.


Redigeret af Onceinalifetime (06/09/2008 12:03)
_________________________
" Ingenting kommer af ingenting – undtagen lommeuld og ateisters bortforklaringer."

Top Svar Citer
#3882 - 06/09/2008 12:12 Re: BETYDNINGEN AF ET ORD (1) [Re: Onceinalifetime]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære Oncemoreforthosewhodidnotunderstanditthefirsttime.

Det var den begrebslogiske analyse af betydningen af ordet POST jeg efterlyste, ikke en copypaste-information fra en tilfældig ordbog. Dem har jeg snesevis af.

Medmindre du er ekspert i den Sørlanderske/Jeppesenske særlige opfattelse af ords betydning, kan du derfor næppe hjælpe mig.

Jeg ved da udmærket hvad POST betyder på flere sprog, og det omfatter langt mere end Gyldendals fremmedordbog omtaler. Jeg vil dog være tilfreds med at få fastslået den begrebslogiske betydning af ordet på dansk.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 3 < 1 2 3 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
USA: Vi arbejder på et nyt møde med Is..
28/03/2024 09:56
Motorcykeltræf og vejarbejde kan give p..
28/03/2024 09:40
Tæt trafik på Sydmotorvejen
28/03/2024 09:30
Frygter udslip af farlige materialer eft..
28/03/2024 09:26
Fire personer dræbt i Illinois efter kn..
28/03/2024 09:22
Nyheder fra Religion.dk