annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
Tålmodighed belønnes.
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 355 gæster og 119 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#2278 - 30/07/2008 12:16 Gældende ret.
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære debatkolleger.

Hvis man vil beskæftige sig med jura, er det gavnligt at tage udgangspunkt i det overordnede begreb gældende ret. Lad os begynde med en definition:

Definition: Gældende ret er regler om fysisk vold mod person, udøvet af det statslige magtapparat, der har monopol på voldsudøvelse.

Lad os tage et eksempel: A låner B 10.000 kr., og i denne anledning underskriver B et gældsbrev:

»Undertegnede B erklærer herved at have lånt kr. 10.000 af A, hvilket beløb jeg forpligter mig til at betale tilbage fjorten dage efter A’s opsigelse af lånet.

Smørumnedre, den 10. december 2005

B.
«

Den 10. marts 2006 opsiger A lånet, hvilket han gør i et brev til B. Dette brev kommer frem til B den 11. marts 2006, og B skal derfor betale lånet tilbage senest den 25. marts 2006.

Dette gør B imidlertid ikke, og da han er en gennemsnitskværulant under sygekasegrænsen, erklærer han ligeud, at han vil blæse A et langt stykke, og at han simpelt hen ikke agter at betale pengene.

Hertil indvender A, at han har ret til at få de 10.000 kr. Og dette er korrekt. Han har nemlig gældende ret på sin side, og når B er halstarrig, kan A påberåbe sig retssystemets bistand til at få pengene.

A henvender sig derfor til fogedretten, hvor han fremlægger gældsbrevet og kopi af brevet, hvori han opsiger lånet. Fogedretten formoder, at der er rimelig grund til at antage, at skyldforholdet består.

Men da der i retssystemet gælder en grundsætning, som vi kalder Kontradiktionens grundsætning, som vi kender helt tilbage fra Romerrettens dage, og som lyder Audiatur et altera pars (modparten skal også høres), skriver fogedretten et brev til B.

I dette brev indkaldes B til at møde i fogedretten på en bestemt dato og et bestemt klokkeslæt for – som det hedder i retssproget – at svare i sagen. Men B er, som vi jo hørte tidligere, en gennemsnitskværulant under sygekasegrænsen, og derfor tager han telefonen og ringer til fogedretten. Her erklærer han over for dommerfuldmægtigen, at han ikke blot vil blæse A et langt stykke, men også fogedretten; han agter ikke at betale de 10.000 kr.

På det fastsatte tidspunkt bliver retten sat, men da B ikke møder frem, bliver han behandlet som den, der ikke giver møde for at svare i sagen, og der bliver afsagt udeblivelsesdom: Thi kendes for ret: B skal inden fjorten dage betale kr. 10.000 til A og endvidere betale de med sagen forbundne udgifter.

Da B efter et par skriftlige rykkere fortsat vil blæse A, fogedretten og dommen et langt stykke, bliver dommen tvangsfuldbyrdet ved, at Kongens foged indfinder sig på B’s bopæl for at indkræve pengene. Men B lukker ikke op og erklærer gennem den lukkede dør, at fogeden kan gå ad helvede til.

Altså må fogeden gå sin vej med uforrettet sag. Men han kommer senere tilbage sammen med en låsesmed plus lige så mange politibetjente som B’s hidsige sindsstemning måtte nødvendiggøre.

Hvis B ligger inde med pengene, tager fogeden beløbet fra han beholdning. Men er dette ikke tilfældet, bliver noget af hans indbo beslaglagt, så det efterfølgende kan sælges på auktion, så A kan få sine penge.

Altså: Gældende ret er regler om fysisk vold mod person, udøvet af det statslige magtapparat, der har monopol på voldsudøvelse.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#2368 - 31/07/2008 17:00 At have ret og at få ret. [Re: Kræn-P]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære debatkolleger.

At have ret er i juridisk forstand ikke altid det samme som at få ret. I oplægget til tråden så vi et tænkt eksempel, der gik ud på, at A lånte B 10.000 kr. Og B var jo – og det må vi ikke glemme – en gennemsnitskværulant under sygekassegrænsen.

A var imidlertid i den heldige situation, at han havde handlet som en bonus pater familias. Dette romerretlige udtryk betyder egentlig ’en god familiefader’, men det er i århundredernes løb blevet et systemudtryk for en handlingsnorm. I denne norm ligger, at man skal udvise omtanke og tage højde for eventuelle risici.

Det gjorde A, idet han for det første sikrede sig B’s underskrift på et gældsdokument, og for det andet opsagde lånet ved at sende et brev, som han først havde taget en kopi af. Disse to bilag lagde han frem for fogedretten.

Fogedretten stod herefter med to bilag, som kunne være et kraftigt indicium for, at B virkelig skyldte A de 10.000 kr. Derfor kunne fogedretten beramme et retsmøde og indkalde B til dette.

Men hvis A ikke havde sikret sig disse to beviser, havde han stået med et problem. Hvis han blot havde lånt B pengene på dennes glatte ansigt og under fire øjne, havde der kun foreligget en mundtlig aftale. Denne er nøjagtigt lige så forpligtende som en skriftlig aftale. Men når man har at gøre med en gennemsnitskværulant under sygekassegrænsen, er det ikke sikkert, at man kan føre bevis for den.

Da A henvender sig til B og forlanger pengene tilbage, sætter B et forbavset ansigt op, og siger, at der må være tale om noget, som A har drømt. Han har s’gu aldrig lånt penge af A. Og her står A så og kan hverken gøre fra eller til.

Han har ikke noget skriftligt, som han fremlægge som bevis, og så vil fogedretten ikke beskæftige sig med sagen. Han har heller ingen vidner, der har overværet, at låneaftalen blev indgået. Han véd også, at der vil blive tale om påstand mod påstand, og så vil den almindelige underret – byretten – ikke dømme i hans favør.

Altså: A har i teorien ret til at få sine 10.000 kr. tilbage. Denne ret kalder vi den materielle ret. Men han kan ikke i retssalen fremlægge beviser eller føre vidner, der kan overbevise dommeren om, at han har denne ret, og derfor taler vi her om den processuelle ret.

Derfor gælder det her, som Martin A. Hansen omtaler det i ’Jonathans Rejse’, at det ikke drejer sig om at have ret, men derimod om at kunne bevise, at man har ret.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#2375 - 31/07/2008 20:06 Den retlige afgørelse. [Re: Kræn-P]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland

Kære debatkolleger.

Vi skal nu se på den form for retlig afgørelse, som vi kalder en dom. Denne er karakteriseret ved at være definitiv. Domstolssystemet er opbygget hierarkisk i tre niveauer: (1) Underret (byret), (2) landsret og (3) højesteret. Endvidere er det fastsat, at en dom kan ankes til en højere instans. Hvis byretten er første instans, kan der ankes til landsretten, og er sagen blevet påbegyndt i landsretten, kan dommen ankes til højesteret.

Der kan i særlige tilfælde gives tredjeinstansbevilling, og i dette tilfælde falder der altså tre hinanden efterfølgende domme i én og samme sag. I så fald er det højesteretsdommen, der er den definitive afgørelse.

Domstolssystemet har sin forfatningsretlige basis i grundloven, der deler den statslige magt i tre dele, og der tales her om den dømmende magt som én af de tre ’magter’.

I statsforfatningsretten er det almindeligt at bruge følgende definition af dette begreb: Den dømmende magt er magten til definitivt at normere retten i et konkret tilfælde ved at henføre kendsgerninger under retsregler.

Lad os vende tilbage til vor efterhånden velkendte person B, der – som vi jo husker – er en gennemsnitskværulant under sygekassegrænsen. Men han har også andre uheldige sider, thi han er også en tyveknægt. En mørk nat får han øje på en særlig fin og dyr cykel, der står i carporten til et parcelhus. Han sparker låsen op og kører hjem på cyklen. Han stiller den i cykelkælderen og betragter herefter cyklen som sin egen.

Efter et par måneders forløb bliver cyklen genkendt, da B fornøjet triller af sted på gaden. B bliver meldt til politiet, bliver forhørt og må tilstå, at han ikke er kommet ærligt til den flotte cykel. Derfor bliver der rejst tiltale imod ham, og det sker efter følgende paragraf i straffeloven:

»§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. (…)«

Dette er retsreglen, og spørgsmålet er nu, om de kendsgerninger, som anklageren gør rede for i retten, nu også passer nøjagtigt sammen med de enkelte elementer i retsreglen. Det gør de:

(a) Besidderen af cyklen har ikke givet B lov til at tage cyklen.

(b) B har borttaget cyklen.

(c) En cykel er en rørlig ting.

(d) Cyklen er ikke B’s, og derfor er den i forhold til ham fremmed.

(e) B har været ude på at skaffe sig selv økonomisk vinding ved at slippe for selv at betale for en cykel.

(f) Denne vinding har været uberettiget, idet han ikke har fået cyklen som vederlag for noget andet og heller ikke har fået den som en gave.

(g) B har tilegnet sig cyklen, idet han har stillet den ned i kælderen og betragtet den som sin egen.

Alle kendsgerningerne passer nøje sammen med elementerne i straffelovsreglen, og vi kan derfor sige, at B har realiseret gerningsindholdet i straffelovens § 276, første punktum, som er gengivet ovenfor. Derefter afsiger dommeren en fældende straffedom.

Thi dommeren er repræsentant for statsmagten, og Den dømmende magt er magten til definitivt at normere retten i et konkret tilfælde ved at henføre kendsgerninger under retsregler.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen


_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#2376 - 31/07/2008 20:18 Re: At have ret og at få ret. [Re: Kræn-P]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
jeg har godt nok hørt at en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig. Men efter at have læst dit indlæg må man nok konstatere at dette ikke har meget værdi rent praktisk.

Sørg altid for at få papir på det. smiler
Top Svar Citer
#2382 - 31/07/2008 20:56 Re: Gældende ret. [Re: Kræn-P]
Jerry Offline
godt igang
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 161
Ak ja, Kræn-P! det med jura!

Har selv prøvet det. Sådan efter at have studeret bøgerne på biblioteket. Specielt ordet culpa imponerede mig.

Det var sådan for at hjælpe min salig svigerfar i sin afhændelse af sin VVS-forretning.

Der var en disputs om, hvorvidt sælger eller køber hang på feriepenge til en ansat i forretningen.

Og også noget med overdragelse af værktøjer.

Og o.k. jeg vandt over en sagfører med ret til højesteret (tidligere betegnet højesteretssagfører) som opgav sagen. Hvorefter jeg fik tilkendt et honorar på 800 kr.

Fed triumf. Sådan midt i min foragt for sagførere.

(Uddyber gerne.)

Jerry






Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
Nyheder fra Religion.dk