Når vi tænker benævner vi tit tingene for os selv med ord, det er en af de måder vi gør tingene klare for os selv og det er den måde vi kommunikerer på, ved at bruge ord.

Således har jeg også defineret begrebet religiøsitet for mig selv som et sind der ikke af afhængig af et bestemt trossystem.

Ved at deltage i religionsdebatterne har jeg opdaget at en del kristne opfatter ordet religiøsitet på en hel anden måde. For dem betyder ordet religiøsitet dette at tro på en religion, hvilket nok kan siges at være en helt anden sammenhæng end den jeg selv bruger.

Her er der så en mulighed for misforståelse af kommunikationen idet de to parter bruger det samme ord i forskellig betydning.

Men hvis man lader en forklaring medfølge om hvordan man opfatter ordet så er der en mulighed for at kommunikere alligevel. En af de muligheder som opstår er muligheden for at bruge et andet ord til at udtrykke hvad man mener og så lade det medfølge en forklaring således at den man kommunikerer med har en mulighed for at forstå i hvilken sammenhæng man bruger ordet.

Det er ligesom med begrebet tro. Man kan tro på hvad som helst og i den betydning giver det en bestemt mening, men man kan også tale om tro i en anden sammenhæng.

Jeg bruger ikke selv ordet tro, men jeg er dybt tilhænger af det som jeg kalder religiøsitet i betydningen at have et religiøst sind. Det er svært for mig at kalde det en følelse for en følelse er i og for sig også defineret af ord.

Men så på den anden side, alting kan ikke forklares med ord.

Du har igen fat i det essentielle, Michael, at sprogets ufuldkommenhed som kommunikationsmiddel beror på, at vi opfatter ordene forskelligt.

Men vi kan også bruge ordene på en anden måde, nemlig til at fremmane et billede, der indeholder de informationer, vi søger at kommunikere. Det er hvad digte gør, og det er derfor jeg har opfordret dig til at begynde at skrive digte, for jeg fornemmer at det måske i højere grad er dit medium.

Her er et digt, jeg skrev i mine unge dage, da hormonstormen rasede og jeg ikke altid kunne forstå omverdenens reaktioner.


Forståelse.

Jeg ser på dine læber.
Jeg hører dine ord.
Jeg oplever dine fagter,
men jeg forstår dig ikke!

Hvad betyder det, du siger?
Hvad er det, som du
i virkeligheden vil fortælle mig?
Hvorfor bruger du netop disse ord?
Hvad foregår der i dine tanker lige nu?
Hvordan ser du mig?
Hvem tror du, jeg er?
Og hvordan tror du, at dine ord
påvirker mig?

Jeg forstår dig ikke.
Jeg forstår ikke dine ord.
Jeg forstår ikke, hvad du mener.
Jeg forstår ikke, hvad du vil opnå
med det, du siger.
Men jeg forstår,
at vi er fremmede for hinanden.
Meget fremmede.

Jeg forstår, at du ikke er glad,
for så ville du smile.
Jeg forstår, at du ikke er dybt ulykkelig,
for så ville du græde.
Jeg forstår, at du ikke er ligeglad med mig,
for så ville du vende dig bort.
Og jeg forstår, at du ikke elsker mig,
for så ville du røre ved mig,
og ikke behøve at bruge ord.

Det er højst forvirrende.
Hvad vil du mig?
Hvad er det, du forsøger at sige?
Hvorfor lyder din stemme så kølig
og velovervejet,
at den tilføjer mig smerte?

Den smerte, der kommer af
ikke at kunne forstå,
og derfor føle sig
helt alene.


Ole Bjørn

.

Jah, det kunne da godt være at jeg skulle forsøge mig med et digt.