EFTERLYSNING

Findes der overhovedet nogen her på debatten (inkl. bjørnen) der forstår, hvad hjernekirurgi er, og kan give en kort og brugbar definition?

Selv med en sådan forståelse kan det næppe tilrådes, at debattørerne som amatørneurologer begynder at snitte i hinandens hjerner for at få en ændret bevidstheds- og virkelighedsopfattelsen hos dem, der lider af falsk bevidsthed.

Mon ikke de fleste mennesker er fornuftige nok til at indse, at selv om de fik en "brugbar definition" på hvad kirurgisk neurologi er, så ville dette ikke sætte dem i stand til umiddelbart at omsætte denne viden operativt så at sige

Imidlertid er det ikke vanskeligt, at dyrke sine egne gulerødder efter erhvervelse af bogen "Dyrk dine egne grøntsager". Man skal blot kunne læse og forstå dansk, være i stand til at følge bogens instruktioner til punkt og prikke, så kommer der med garanti dejlige friske økologiske gulerødder ud af det.

Hvilken relationen er der mellem ordene i bogen, der fortæller hvordan man dyrker gulerødder, og virkeligheden kan man spørge?

Det er faktisk det spørgsmål, som undersøges i begrebsfilosofien - forholdet mellem de ord hvormed vi beskriver virkeligheden og virkeligheden som den er i sig selv.

Hvad betyder ordet "gulerod"? Det spørgsmål er ligefremt. Det er ikke forudsat, at vi kender betydningen af ordet "gulerod", når vi spørger om betydningen af det ord - tværtimod.

I filosofien stiller vi et mere abstrakt spørgsmål, nemlig "Hvad er betydningen af et ord?"

Dette er ensbetydende med, at vi spørger om, hvad der er betydningen af ordet "betydning", som dette ord forekommer i udtrykket "betydningen af et ord".

Der er altså her tale om, at vi bruger det ord, om hvis betydning vi spørger, i selve formuleringen af spørgsmålet. Men så synes det på en eller anden måde at være forudsat, at vi allerede forstår ordet "betydning", når vi spørger om dets betydning.

Når vi stiller det spørgsmål, så befinder vi os i en underlig situation. På den ene side så forstår vi ordet: for så vidt at vi kan anvende det korrekt. På den anden side så forstår vi det ikke: for så vidt at vi ikke eksplicit kan angive dets betydning.

Dette er blandt andet hvad begrebsfilosofi handler om. En gennemtænkning af, HVORLEDES vi overhovedet angiver betydningen af konkrete ord.

Da jeg således nu "har angivet en brugbar og operativ definition af hvad begrebsfilosofi er", så kan enhver person der har forstået den, selv tænke sig frem til en løsning af spørgsmålet om, hvordan forholdet mellem virkeligheden og de ord vi anvender til at beskrive virkeligheden er.

I den videre tænken sig frem til en løsning skal de nyudklækkede begrebsfilosoffer dog være opmærksom på een uomgængelig betingelse. De må alene anvende sprog og logik til at løse problemet. Sansedata (empiri) skal holdes helt ude af begrundelsessammenhængen, det som kaldes de begrebslogiske eksplikationer. (Hvis man anvender både empiri, sprog og logik for at bestemme virkeligheden, så dyrker man ikke begrebsfilosofi, men erfaringsvidenskab).

Et tip mere før man tænker sig videre frem. I bestræbelserne på at formulere en generel betydnings- eller meningsteori - en teori for hvad ord betyder, eller hvordan deres mening fastlægges - bør man starte med noget som er absolut sandt i en hvilken som helst mulig verden, også kaldet en endegyldig sandhed. Alt som ikke hviler på en endegyldig sandhed kan man selvfølgelig ikke være sikker på er sandt. Så man bør nok starte med at besvare spørgsmålet: om der findes endegyldige sandheder og om vi i givet fald kan erkende sådanne sandheder. Når man derefter har identificeret den mest sikre og fundamentale endegyldige sandhed, kan man ud fra denne ved hjælp af logisk implikation opbygge en betydningsteori. De fleste filosoffer er nået frem til, at modsigelsesprincippet er en endegyldig sandhed. Allerede Aristoteles påviste nemlig for 25 århundreder siden, at man ikke konsistent kan benægte gyldigheden af modsigelsesprincippet, fordi man nødvendigvis forudsætter dette princip, i og med at man overhovedet hævder et standpunkt - og altså også i og med at man benægter modsigelsesprincippet.

Så enhver person er allerede udstyret med de nødvendige forudsætninger for at kunne løse den begrebsfilosofiske opgave. Alt som kræves er sprog og logik. Det eneste værktøj er således den logiske tanke og det eneste kriterium som skal opfyldes er kravet om konsistens.

Selv om det således ikke er nødvendigt at læse hvad andre filosoffer har tænkt i historiens løb, så viser min erfaring, at det ikke skader, for så undgår man at begå de fejl som de begik, og kan i stedet begå nogle nye. ;)

Da jeg nu har givet en udtømmende definition af hvad begrebsfilosofi er, en der oven i købet er så brugbar at den umiddelbart kan tages i anvendelse af enhver person, så forventer jeg, at holosoffen snart kommer på banen med uigendrivelige sikre beviser på, at begrebsfilosofi er en illusion eller hvad det nu er han påstår.

Hilsen

Ipso Facto


-----------------
"Verdens sjoveste mand, Victor Borge, købte for de mange penge han havde tjent en megastor kyllingefarm. En journalist spurgte Borge: Sig mig, har De forstand på kyllingeavl? Borge svarede: Nej, men det har hønsene." - Blot lidt positiv inspiration, inden debattens høns går i lag med begrebsfilosofien.

Det er da rigtig slemt med denne mening.
Hvad er det, der forsøges fortalt?
Ingenting?
Er det blot et udtryk for forfatterens ubændige trang til at gøre sig bemærket med noget sludder, som formodentlig har til hensigt at dupere rakket?

Kære Tros!

Hvis du føler dig "duperet" vil det nok være en god idé at spørge: Hvorfor? Måske er du blot helt generelt "duperet" af virkeligheden og relationer mellem ting, som du ikke formår at gennemskue?

Hvis du kan besvare det spørgsmål på en meningsfuld og konsistent måde, så er det lige før jeg vil kalde dig en filosof.

Hilsen

Ipso Facto


--------------------
"Reality is merely an illusion, albeit a very persistent one." - Albert Einstein

Du er til tider et så kært vrøvlehoved, at det næsten er muligt at komme til at holde af dig pga. din umiddelbare naivitet.

Du mener at stille et spørgsmål i form af en formodning?

Hvor er den store mester udi sprogets klarhed og præcision?

Kære Tros!

Hvordan kan du forvente, at jeg kan give klare svar på spørgsmål, som er dunkelt formuleret:



Det fremgår således ikke, om du selv er omfattet af de personer der beskrives som "rakket" eller har løftet dig op over de begrænsninger som gør, at du betegner dem som "rak".

Jeg opererer ikke med sådanne subjektive nedladende kategorier. For mig er alle personer, indtil det modsatte bliver bevist. ;)

Hvis du ikke inkluderer dig selv i rakket, og således heller ikke føler dig "duperet", så er spørgsmålet, om din afvisning af begrebsfilosofien som "sludder" er udtryk for en rent personlig subjektiv vurdering, eller om det er noget du kan argumentere konsistent og rationelt for?

Såfremt sidstnævnte skulle være tilfældet bedes du venligst fremlægge dine argumenter, således at vi kan tage fat på en sikkert både berigende og interessant diskussion.

Formålet med debat er jo ikke mindst at lære af hinandens erfaringer gennem god respektfuld dialog eller herredømmefri samtale.

Hvis det er en sådan type dialog du søger står jeg altid til tjeneste. I modsat fald er der vel blot tale om den sædvanlige "flis i en hornlygte", hvor det er følelserne der dirigerer tankerne og ordene i stedet for omvendt?

Så levér du først selv den præcision du efterlyser, så skal jeg nok levere svar som ikke efterlader noget i klarhed og præcision.

Do we have a deal?

Hilsen

Ipso Facto


-------------
"det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte" - Citat fra Esaias Tegner's epilog ved magister-promotionen i Lund 1820, som stadig gælder.

Kære Ipso Facto.

Jeg vil gerne give dig en positiv kritik for at have skrevet denne definition. Den er nyttig som pædagogisk vejledning for dem, der gør et helhjertet forsøg på at sætte sig ind i de tankegange, der ligger til grund for dine redegørelser, men som måske ikke er trænede i at læse filosofisk stof.

Her har man noget samlet i en nøddeskal, som man hidtil har måttet lede sig frem til i dine indlæg. Din definition er derfor en nyttig tekst at have i baghånden, når man arbejder med dine indlæg.

Jeg har gode erfaringer med at gøre noget tilsvarende. Da jeg i sin tid underviste på Den kommunale Højskole i forvaltningsret for ledere i undervisningssektoren, brugte jeg en vis tid på at bibringe deltagerne et begreb om, hvad gældende ret overhovedet er for en størrelse.

De definitioner, som her blev gennemgået, blev rygraden i den efterfølgende undervisning. Denne blev så stykket ud i klumper eller hovedtemaer, så vi i hver forelæsning med efterfølgende drøftelse havde at gøre med et overskueligt stofområde. Det er dræbende for tilhørernes forståelse, hvis man arbejder med vid-vinkel og har kig på hele stoffet på én gang.

Jeg tror, at du vil blive forstået af flere, hvis du gjorde noget tilsvarende. Din ovenstående definition er overskuelig og nyttig. Hvis du derefter fortsatte med hovedspørgsmål, der bliver behandlet i artikler a’ højst 1½ - 2 sider A4, ville knap så mange læsere give fortabt undervejs. Din ovenstående redegørelse 29/07/2008 14:51 til Arne Thomsen kunne med fordel være stykket ud, så man fik samlet fokuseringen på ét tema ad gangen.

Betragt venligst dette indlæg som et velment råd fra en debatkollega, der interesserer sig for filosofi.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Min efterlysning af personer, der forstod begrebet begrebsfilosofi, og kunne give en kort og brugbar definition af dette sære tankespind, medførte som forventet en dyb tavshed. Ikke en af debattens mange højtbegavede deltagere så sig i stand til at løse opgaven, så debattens mindre begavede deltagere behøver ikke at føle sig flove af den grund.

Indtil fornylig havde jeg den opfattelse, at kun to personer forstod sig på begrebslogik, nemlig Kai Sørlander, som har skrevet bøger om det, og Jeppe, som har læst (og forstået?) dem. Men så meddelte Jeppe, at han havde videreudviklet begrebsfilosofien over det sørlanderske stade, så man måtte formode, at Kai Sørlander ikke længere selv kunne følge med.

Herefter var der så kun en person tilbage, nemlig Jeppe selv, men nu viser det sig så, at han heller ikke forstår den. Af hans "korte" definition på ca. halvanden normalside eller skønsmæssigt omkring 800 ord, fremgår det, at han end ikke forstår almindelige begreber som kort, brugbar og definition.

At begrebsfilosofi er en gang selvmodsigende vrøvl, kan enhver sproganalytiker se med det samme, men der er da i Jeppes tekst tilløb til et forsøg på definition, f.eks. af et ords betydning. Denne forklaring kan man så forsøgsvis anvende på betydningen af ordet begrebsfilosofi.


Jeg lader den lige stå et øjeblik.

- - - - - -

Jeppe har efterlyst en definition af begrebet holosofi. Det giver jeg da gerne. Som enhver sproganalytiker med det samme kan se, er ordet sammensat af de oldgræske ord holos og sophia og kan umiddelbart forstås som helhedsviden.

Ordet blev for mange år siden valgt af en gruppe forskere som betegnelse for deres forsøg på at samtænke deres viden tværfagligt. At ordet siden da også er taget i brug af sekteriske og holistiske bevægelser er ligegyldigt. Forskernes brug af ordet i rapporter og offentliggørelser vil altid være ledsaget af en forklaring af ordets betydning, som enkelt kan defineres således:

Holosofi er en filosofisk disciplin, der har til opgave at samtænke al konkret menneskelig viden i en fælles referenceramme.

Holosofi kan derfor anvendes på alle vidensområder, ikke kun det sproglige. Af definitionen kan man f.eks. udlede om religion: Det er ikke holosofiens opgave at forklare muligheden for eksistensen af guder. Det er holosofiens opgave at forklare årsagerne til, at mennesker tror på guder.

Anvendt på sproget kan man tilsvarende udlede: Det er ikke holosofiens opgave at forklare ords generelle sandhedsværdi, da en sådan vurdering ikke er udtryk for konkret viden. Det er holosofiens opgave at forklare, hvorledes mennesker anvender ord i deres indbyrdes kommunikation, og i hvilken grad kommunikationen lykkes.

Det er derfor heller intet problem for holosofien at forklare, hvorfor kommunikation mellem Jeppe og mennesker med indsigt i sprogvidenskab ikke har nogen mulighed for at lykkes.

Det betyder dog ikke, at der slet ikke er nogen kommunikationsværdi i begrebsfilosofien. Informationsoverførsel er karakteriseret ved, at der sker en ændring af modtageren. Begrebsfilosofien har vist evne til at fremkalde ændringer såsom følelser af kedsomhed, irritation og latter. Informationsoverførsel den modsatte vej synes at være blokeret, da der ikke sker væsentlige ændringer på modtagersiden.

Jeg er derfor i stand til selv at definere begrebsfilosofi i holosofisk regi, som Jeppe efterlyste. Da begrebsfilosofiens erklærede mål ikke relaterer sig til de opnåede reaktioner, må begrebsfilosofi holosofisk defineres således:

Begrebsfilosofi er et forfejlet forsøg på envejs kommunikation.

Det er ikke muligt at definere begrebsfilosofiens interne logik, da den ikke indeholder konkret viden.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Kæreste Ipso Facto

At 'dupere rakket' er et fraseologisk fænomen, et idiom!
Jeg tør måske formode, at dit kendskab til det danske sprog trods alt er så omfattende, at du udmærket kender dette idiom - og dets betydning.

Kære Ole Bjørn.

Da vi nu har fået ’arenaen’ kan vi friholde de øvrige fora fra alt, hvad der kan blive misforstået som personligt relaterede mishagsytringer. Derfor har jeg skrevet et i denne henseende neutralt indlæg ovenfor: 30/07/2008 07:40.

Jeg mener faktisk, at Ipso Facto med sin definition har rakt en hjælpende hånd til de debattører, der som Arne Thomsen gerne vil forstå, hvad IF skriver, men som giver fortabt over for de lange artikler.

Selv har jeg en afklaret holdning til begrebsfilosofien i dens klassiske form, hvor modsigelsesprincippet er et af de bærende axiomer. Jeg har eksempelvis af og til måttet ty til den klassiske logik og den logiske algebra for at udfinde meningen i snørklede juridske tekster skrevet i tidligere tiders kancellisprog.

Begrebslogik som sådan står for mig som en hæderværdig disciplin, der langt hen ad vejen er gavnlig at have liggende i værktøjskassen. Men jeg er – indtil jeg bliver overbevist om det modsatte – skeptisk over for Sørlander/Ipso Facto projektet. Jeg mener, at det ikke er holdbart til vejs ende.

Min bemærkninger i indlægget 30/07/2008 07:40 er udsprunget af et ønske om, at IF fremstiller sine filosofiske synspunkter på en sådan måde, at andre debattører også kan følge med, så den nærmere diskussion af Sørlander/Ipso Facto projektet ikke bliver til et apokryft gehejmeritual, der kun er tilgængeligt for særligt indviede.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Kære Tros!

Motivanalyse hører mere hjemme i psykologien end i filosofien.
Så dér må du nok henvende dig til debattens psykologiske ekspertise eller netdoktor.dk for nærmere afklaring.

Filosofi drejer sig bl.a. om forudsætningerne for de begreber man anvender i psykologien, og det er noget helt andet.

Hilsen

Ipso Facto


--------------
"Anyone who goes to a psychiatrist ought to have his head examined." - Samuel Goldwyn.