'de nyudklækkede'
Her møder vi så næsten eksplicit den erfarne og veluddannede filosof – eller?

Er der ikke tale om en contradictio i betingelserne for at anvende 'logik', eller er 'logik' kun dømt ude, hvis logikken alene findes i forbindelse med empiri og sprog?

Den eneste debattør der har givet en tilbagemelding på dette indlæg er Arne Thomsen, der før flytningen til filosofitråden gjorde opmærksom på, at teksten indeholdt nogle filosofiske fagudtryk, som han var usikre på. Arne skrev:



Her følger min kommentar og en kortfattet definition af de nævnte filosofiske begreber:

KONSISTENT kan godt, men dog noget upræcist, oversættes til "logisk sammenhængende". En mængde af sætninger siges at være syntaktisk INKONSISTENTE, hvis den logisk medfører en kontradiktorisk sætning af formen "p og ikke-p"; i modsat fald er den KONSISTENT. I semantisk forstand er en sætningsmængde KONSISTENT, netop hvis den har en model, dvs. hvis alle sætningerne i den kan være sande.

FALSIFICERBAR betyder det stik modsatte af det du anfører. En teori eller et udsagn siges at være FALSIFICERBART, hvis det er muligt at angive nogle betingelser under hvilke, teorien eller udsagnet vil være falsificeret - dvs. logisk falsk (ugyldigt).

FALSIFICERBARHED er et kriterium som enhver videnskabelig teori skal opfylde for at kunne anerkendes som videnskabelig teori. Videnskabelige teorier kan altid falsificeres (gøres ugyldige) fordi der altid er mulighed for at gøre nye iagttagelser (ny empiri) som teorien måske ikke kan forklare. Den klassiske mekanik kunne således ikke forklare kvantefænomener, da den alene operede med et axiom om "streng kausalitet". De enkelte kvantefænomener opfører sig til en vis grad indeterministisk - kaldet usikkerhedsrelationen. Til beskrivelse af udfaldet af en stor mængde kvantebegivenheder anvendes derfor en statistisk metode, der har vist sig at være sikker.

En INDUKTIV slutning (konklusion) følger ikke med logisk nødvendighed fra præmisserne. Det er altid muligt at drage andre konklusioner fra præmisserne, eller sagt på en anden måde: Man kan anerkende præmisserne og benægte konklusionen uden selvmodsigelse.

Denne metode, der kaldes INDUKTION anvendes f.eks. i erfaringsvidenskaben når axiomer skal vælges eller defineres. Den kaldes også for "videnskabelig intuition" fordi der indgår et subjektivt element i udvælgelsen/definitionen af ethvert axiom.

DEDUKTION betegner også en slutning fra enkelttilfælde (præmisser) til en (almen) konklusion. I formel logik er dette at deducere identisk med dette at foretage en deduktion, dvs. udlede et udsagn (en dom) fra andre udsagn (domme) i overensstemmelse med logiske slutningsregler. Hos skolastikerne og Descartes betyder ordet "deduktion" undertiden en slutning fra det almene (generelle, universelle) til det specielle. Så du kan have ret hvis du tænker på de nævnte ældre filosoffer. I dag anvendes ordet dog alene i den her anførte betydning.

Hvis du har læst Conan Doyles noveller om mesterdetektiven Sherlock Holmes kan du måske huske, at den metode Holmes anvender til at opklare forbrydelser kalder han "simpel deduktion". Faktisk anvender han både deduktion og induktion i opklaringsarbejdet. Ser man nærmere efter anvender Holmes faktisk den videnskabelige metode når han skal opklare en forbrydelse.

Det sker i følgende trin: Indsamling af data - induktiv opstilling af en hypotese ud fra de indsamlede data - deduktiv udledning af forventelige spor (hvis hypotesen passer)- opsøgning af de forudsete data på åstedet - korrigering af hypotesen - forudsigelse af forbryderens handlemåde - pågribelse af forbryderen ud fra forudsigelsen.

Hvis det er umuligt at begå en forbrydelse uden at efterlade spor, så er det også teoretisk muligt at pågribe forbryderen. Derfor opklarer Holmes alle forbrydelser. ;)

Jeg håber, at disse forklaringer/definitioner ikke blot kan være en hjælp for Arne, men også for andre interesserede debattører.

Hilsen

Ipso Facto


------------------
"My mind," he said, "rebels at stagnation. Give me problems, give me work, give me the most abstruse cryptogram or the most intricate analysis, and I am in my own proper atmosphere. I can dispense then with artificial stimulants. But I abhor the dull routine of existence. I crave for mental exaltation." - Sherlock Holmes, in [i]"The Sign of the Four"./i]

JURA OG MIRAKLER?

Hej Kristian Petersen!

Efter at miraklet nu synes at være indtruffet, jfr. din kærlige opfordring til en meddebattør: -

"Kære Ole Bjørn.

Vi er ganske vist ikke på arenaen nu, men jeg vover alligevel det ene øje og giver dig følgende gode råd: »Hold kæft, Ole Bjørn!« Der er ingen rimelig grund til at skabe støj på forbindelsen, når to, der i saglig henseende er uenige, synes at være kommet på talefod med henblik på at finde ud af, hvori uenigheden egentlig består.

Med venlig hilsen

Kristian Pedersen"

- er min dybe respekt for dine evner som juridisk troldmand vokset til nye højder.

Herefter afventer jeg blot endnu et mirakel, nemlig en præcisering af din egen begrebslogiske position, som jeg venligst udbad mig, for at vi på et rent sagligt niveau kunne bestemme, hvori vore filosofiske uenigheder egentligt består.

Det er også min vurdering, at en sådan saglig dialog kunne være udbytterig for os begge samt give debatten et løft op over det rent retoriske niveau, hvor mange debattører befinder sig, styret af deres stærkt følte subjektive sandheder og derfor ude af stand til at forholde sig til rationelle argumenter på anden måde end ved hysterisk råben op og ekkolali.

Du skal ikke betragte dette indlæg som en rykker for et svar, men blot som en venlig erindring om de potentielle muligheder en saglig reaktion fra din udløser.

Jeg har tid til at vente, for: All the good things comes to those who can wait.

Hilsen

Ipso Facto


------------------
"Weakness of attitude becomes weakness of character." - Albert Einstein

Igen et uforståeligt indlæg fra Jeppe. Nu fabler han om et mirakel, som han mener har fundet sted, og som skulle have medført en ændring af min indstilling til debatten. Det har det så ikke, som også fremgik af mit svar til Kristian.

Forståeligt er det derimod, at Jeppe forsøger at ignorere min opfordring til ham, om at anvende sin begrebsfilosofi til at definere ordet POST. Efter at jeg på hans opfordring har defineret begrebsfilosofien i holosofisk lys, hører det til almindelig høflighed at gengælde en så lille tjeneste. Så hans uvilje skyldes sikkert, at forsøget ville afsløre, at begrebsfilosofien reelt ikke er i stand til at definere en endegyldig sandhed om betydningen af selv et lille dagligdags ord, som vi alle kender og anvender.

Forståeligt er det også, at Jeppe ignorerer det indlæg, hvor jeg afslører hans monumentale uvidenhed om simple videnskabelige kendsgerninger. Indlægget har # 2383 og kan findes på denne side.

Et virkeligt mirakel ville være, hvis Jeppe forvandlede sig til en fredelig og hæderlig debattør, et mirakel jeg hverken tror eller håber på. Frataget sin aggressive stil og ringeagt for andre i debatten ville han være reduceret til et kedsommeligt og uinteressant vrøvlehovede. Lad ham derfor blot prøve at udleve sin "Highlander"drøm (There can only be one!). Vi andre ved, at der er plads til mange flere.

Mvh

Ole Bjørn ;)
Miraclebuster.

Kære Ipso Facto.

Tak for din kommentar. Mit indlæg til Ole Bjørn var et forsøg på at værne lidt om en spæd spire, der måske kunne vokse sig større og give en afklaring i al saglig fredsommelighed af, hvori forskellene mellem dine og mine synspunkter egentlig består.

Jeg skal nok besvare dit indlæg til mig, men jeg skal bruge lidt mere tid. Som du måske har bemærket, har jeg andetsteds på forumet bevæget mig ud i en serie af lettilgængelige indlæg vedrørende gældende ret. Denne serie blev inspireret af det, som jeg skrev til dig 30/07/2008 07:40 om mine egne erfaringer med at fremstille forvaltningsretten, så den bliver forståelig for andre end fagjurister. Spørgsmålet er så, om ikke-jurister finder serien læseværdig.

Jeg synes, det ville være dejligt, hvis vi kunne drøfte begrebsfilosofien med stadig skelen til, at debatkolleger, der måske er lidt uvante med filosofisk sprogbrug, skal kunne hitte rede på, hvad vi egentlig diskuterer. Du har selv allerede ydet læserbistand ved at give en forklaring på visse af de udtryk, der for nogle er fremmedartede.

Det ville også være dejligt, hvis andre debattører kunne deltage sagligt i diskussionen i et sådant tonefald, at tråden ikke bliver sendt i arenaen.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen