annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
at rejse er at leve
Hvem er online?
0 registrerede 458 gæster og 143 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#2191 - 29/07/2008 10:22 Nuet.
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Når man har deltaget i en religionsdebat i nogen tid, som jeg har, først på religion. Dk og senere på trosfrihed. Dk, kan man ikke lade være med at undre sig over hvor mange forskellige meninger der er. Alle er overbevist om at deres egen mening er en form for sandhed som de så lidenskabeligt går ind for. Men man kan alligevel ikke lade være med at bemærke at det de går ind for er vidt forskelligt.

Som jeg før har været inde på, har vi alle brug for en forståelsesramme når vi møder tilværelsen, et verdensbillede kan man kalde det. Men dette verdensbillede strækker sig over at tro på ånder og engle, på Kristus eller Buddhah eller at være ateist. Det er klart at det ikke alt sammen kan være sandt, de ting vi forestiller os. Alligevel forestiller vi os alt muligt forskelligt og har det fint med det, hvilket gør én opmærksom på at det er dette, at have en forståelsesramme som er væsentligt, ikke så meget dens indhold som kan være mere eller mindre i overensstemmelse med virkeligheden.

Tilbage, hinsides vores opfattelse og alle vore forskellige trosformer, står den kendsgerning at livet leves i forbindelse med andre mennesker. Det er herfra vi får al vores kraft og styrke, i vores forbindelse med andre mennesker. I dette forhold skaber vi adskillelse i kraft af at vi tror på eller ikke tror på forskellige ting. Vi diskuterer heftigt og følelsfuldt vore forskellige opfattelser og de ting vi har læst og glemmer helt virkeligheden. Vores egen virkelighed består i den tryghed vi har oparbejdet af familie og venner, og fra denne tryghed kigger vi ud på verden. Livets nu.

Vores leven i intellektet afskærer os fra at opleve virkeligheden, som er det vi rent faktisk er. For når vi giver slip på vore forestillinger står vi ansigt til ansigt med os selv og det liv vi har levet i uvidenhed har påført os så meget smerte at vi ikke er i stand til at give slip for at møde og være os selv.

Derfor vælger vi at tro. Fordi det giver os tryghed og trøst. Men virkeligheden bor ikke i hvad vi tror. Den bor forenden af, at vi er os selv som vi er. At vi er i stand til at føle og at bruge tanken fornuftigt. Hvis man vikler sig ud af alt hvad man tror på tror man at der er ingenting tilbage, men er det sandt? Der er stadig den kendsgerning at vi lever nu iblandt andre mennesker og hvis vi elskede hinanden ville vi alle føle os trygge, men det gør vi ikke.

Man opdager at det er ligegyldigt hvad man tror på, det skaber kun adskillelse mellem mennesker.

Man opdager, at den eneste sande tryghed er kærlighed, dette at man lever blandt andre og kommer hinanden ved. Hvis vi virkelig kom hinanden ved, ville det så kunne lade sig gøre at sidde alene på et plejehjem i sit livs aften? Måske børnene har deres eget liv, men hvad med beboerne på plejehjemmet? Måske de sidder i hver deres ensomhed og venter på at børnene kommer på besøg. Hvorfor lever de ikke sammen med de andre på plejehjemmet.? Hvorfor har de hver deres virkelighed? Det er forunderligt at sidde i livets nu overfor et menneske som er fuldstændig opfyldt af sine tanker, for enden af sit eget livs rejse, så at sige.

At være venlig og rar og vedkommende, at være åben og sårbar, at være sig selv har intet at gøre med hvilken religion man tror på. Styrken til at leve får vi ikke fra at tro på en religion. Den får vi fra samværet med andre mennesker. Og når vi glemmer vores individuelle tro er der lykke i at leve sammen med andre mennesker og komme hinanden ved.

Fordi vi lever i tid, fortid, nutid og fremtid, har vi skabt hver vores virkelighed. Derfor kan man sidde dør om dør og være ensom hver for sig. Derfor kan man stå overfor et andet menneske i livets virkelighed, ignorere det og tale i mobiltelefon med nogle der er et andet sted. Det synes at være så enkelt blot at forholde sig til virkeligheden og dog er vi ude af stand til det.

Virkeligheden er en tom størrelse og nuet er bare en ny idé vi dyrker. Vi taler om nuet men er ude af stand til at være i det selvom det burde være så enkelt.

Nuet er tomheden og stilheden, dette ikke at være noget, men blot være. Men fordi vi ikke forstår os selv og vores behov for at leve i forbindelse med livet og andre mennesker, fordi vi ikke formår at være stille og nærværende sammen med de som er omkring os men i stedet knytter os til de vi kender, lever vi i tanken, i forestillingen, vi elsker kun dem vi kender og ignorerer dem vi ikke kender.

At elske Jesus højere end fader og moder, bror og søster betyder såmænd bare at vi er i stand til at løsrive os fra samtalen i mobiltelefonen og i stedet smile til den der står overfor os i livets virkelighed. Det er muligt at gøre begge dele på samme tid. Men det er åbenbart meget svært. smiler
Top Svar Citer
#2206 - 29/07/2008 14:57 Re: Nuet. [Re: Michael]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Dybe tanker, Michael, men du har fanget en række væsentlige ting, først og fremmest at tiden er nøglen til det hele, eller måske jeg skulle sige; vores manglende forståelse af tiden er årsagen til vores manglende forståelse af verden og livet.

Filosoffer har forgæves forsøgt at få hold på tiden, men deres tankekonstruktioner viser, at tiden ikke eksisterer. Fortiden er passé, den eksisterer ikke længere som andet end en tankemæssig rekonstruktion eller som spor i sandet.

Fremtiden eksisterer ikke endnu. Den venter blot på at kunne "materialisere sig" sig i nuet, og hvis nuet er skæringspunktet mellem fortid og fremtid, så eksisterer det heller ikke i virkeligheden, for et punkt har ingen udstrækning.

Men Einstein har jo bevist, at tid og rum er uløseligt knyttet sammen, så hvis tiden ikke eksisterer, gør rummet det heller ikke. Den filosofiske forklaring på tiden må derfor være forkert, for vi oplever jo en virkelighed af både rum og tid.

Skal vi forklare denne oplevelse er vi nødt til at tildele nuet en vis tidsmæssig udstrækning. Vi må spørge; hvorlænge varer et nu? I hvor lang tid eksisterer virkeligheden ad gangen? Det kan ikke være længe, for så ville vi kunne dele dette tidsrum, og kun en enkelt af delene ville være nuet. De andre ville være ikke-eksisterende fortid eller fremtid.

Det vil altså sige, at hvis vi vil forklare virkeligheden, så må vi opdele den i så korte øjeblikke, at de ikke kan deles yderligere. Vi må kvantisere tiden og beskrive dens fremadskriden som tidløse spring fra kvant til kvant, fra virkelighed til virkelighed, præcis som kvantespring foregår i eksiterede atomer.

Hvad har det så at gøre med din nærværende metafysiske beskrivelse af forholdet mellem mennesker? Alt! For selve vor tankevirksomhed afhænger også af de virkeligheder, som kvantespringene fra nu til nu medfører.

Igen med Einstein ved vi, at alt, der bevæger sig, har sin egen referenceramme tidsmæssigt. Vi mærker det ikke i vores mesokosmos og vore nære omgivelser, fordi de tidsmæssigt er næsten identiske, men på kvanteplan viser det sig, at vores nuer og dermed vores virkeligheder er forskellige. Vi deler ikke et eneste nu. Vi er hver især mutters alene i vor tidsramme og derfor også i vores virkelighed.

Men i stedet for at lade denne erkendelse resultere i en ensomhedsfølelse, skal vi hellere se det fra den positive side. Når vi er tæt på hinanden og dermed også på hinandens virkeligheder, så kan vi signalere til andre om, hvordan vores virkelighed er, og modtage signaler om deres virkelighed.

Og pludselig åbner verden sig så med en overflod af virkelighed. Hvad andre tror og tænker, hvordan en blomst dufter, hvordan sommervinden flyder forbi vores ansigt, hvordan en violin lyder, hvordan et æble smager o.s.v. alt flyder sammen til en virkelighedsfølelse, som ingen filosof eller fysiker kan trylle bort med definitioner.

Min fornuft siger mig, at det æble, jeg tager en bid af, ikke er det æble jeg netop plukkede. De er adskilt af billioner af kvantevirkeligheder, som hver har forandret æblet. Mine følelser siger mig derimod, at det er det samme æble. Begge er relative sandheder.

Der er tider, hvor man skal tænke, og der er andre tider, hvor man blot skal sanse. Kan man få disse to tider til at harmonere, så lever man et lykkeligt liv.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.
Top Svar Citer
#2218 - 29/07/2008 19:03 Re: Nuet. [Re: ole bjørn]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Et smukt afrundet indlæg, som giver stof til eftertanke. Måske er det ikke så svært at forstå alligevel når man tænker på at det fjernsynsbillede vi kigger på bliver opdateret hele tiden eller at den film vi ser består af enkeltbilleder som bliver fremført i en stadig strøm.

Religionernes billeder er skabt gennem tusinder af år og har udviklet sig stort set fra samme baggrund af overtro. I dag er dette billede erstattet af det billede videnskaben giver os og prøver at udbygge.

Min bror er på ferie og jeg passer hus for ham. Jeg har netop siddet et par timer i haven og slikket solskin mens jeg tænkte på dit indlæg. Det er en meget smuk have med træer, buske og ikke mindst mange roser. Som jeg sad i liggestolen og kiggede på græsplænen som strakte sig grønt i sollyset, mens duerne kurrede, naboen slog græs og vinden fik træer og buske til at bevæge sig mens den lindrede min krop fra solens stråler, tænkte jeg på fænomenet nuets udstrækning.

Jeg kan egentlig godt forstå at HansKrist harcelerer over begrebet nuet, det kan let blive for teoretisk. Nuet er først og fremmest en mental proces som kan frigøre os fra fortidens bindinger og vore begrænsede reaktioner.

Mens jeg sad der gik noget op for mig. Måske verden i virkeligheden ser helt anderledes ud end vore sanser opfatter, men ikke desto mindre lever vi i en verden, en meget mangfoldig verden som er beregnet på at blive opfattet af sanserne. Hvor stor en sandsynlighed er der for at denne verden er tilfældig? Sandsynligheden er lig nul.

Det kan nok være at vores Gudsbegreb er begrænset af tidligere generationers mangelfulde forståelse men så kunne vi måske nå frem til en ny forståelse, som er baseret på en sand undren over livets mangfoldighed uden at vi af den grund har dette krav om vished. En vished vi aldrig kan opnå.

At have en sådan opfattelse er for mig forbundet med sand religion, som ikke er baseret på overtro. smiler

Top Svar Citer
#2222 - 29/07/2008 19:10 Re: Nuet. [Re: Michael]
Borad Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 229
Sted: Danmark

Hej Michael..

Du fik mig til at tænke lidt over nuet, men da jeg endelig fandt ud af hvad nuet er, var det allerede fortid.. Jeg tager dog fortiden med mig ind i fremtiden:o)..

Mvh
_________________________

Qol Yehudi

A Jewish Voice
Top Svar Citer
#2223 - 29/07/2008 20:04 Re: De gode gamle dage - i fremtiden [Re: Borad]
Iagttageren
Uregistreret

Citat:
Du fik mig til at tænke lidt over nuet, men da jeg endelig fandt ud af hvad nuet er, var det allerede fortid.. Jeg tager dog fortiden med mig ind i fremtiden:o)..

Det fik så mig til at tænke på udtrykket: "I de gode gamle dage", hvilket dybest set er noget vrøvl, al den stund, at dengang var man - og universet - yngre. Det var derfor i de unge dage. Nu er man ældre - og om ikke mæt af dage - så i al fald ældre af dage.

Kort sagt, de gode gamle dage hører fremtiden til.


Redigeret af Iagttageren (29/07/2008 20:13)
Top Svar Citer
#2225 - 29/07/2008 20:23 Re: Nuet. [Re: Michael]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære Michael.

Verden er meget anderledes end vore sanser opfatter den, som det også fremgår af min serie om VERDENS TILSTAND. Når jeg får tid til at fortsætte med den vil du se, at videnskaben allerede har opgivet håbet om vished. Vi kan kun gøre os håb om en øget forståelse.

Forskellen på sansernes virkelighed og universets virkelighed vokser år for år med vor øgede forståelse. Allerede nu må sansernes virkelighed forklares som en ren illusion, men det er en smuk illusion, og vi kan ikke leve uden den.

Men vores sanseillusion vokser også med den øgede forståelse. Vi danner os nemlig billeder af de fænomener, som vi ikke kan forstå, og de billeder åbner døren ind til et univers mere fantastisk, end vores fantasi har forestillet sig.

Det var denne verden af forestillinger, som betog Einstein og fik ham til at tale om en kosmisk religion, større end noget gudsbegreb kan rumme.

Sandsynligheden for en tilfældighed er kun nær nul, når vi taler om ganske få verdener. Men når det drejer sig om mindst 10 milliarder af verdener, så er sandsynligheden nær de 100% for at der findes sansende væsener minimum 3-4 andre steder. Og når så dette tal skal ganges med yderligere 200 milliarder for at angive hvormange sandsynlige sanseverdener, der findes, så taler vi ikke længere om tilfældighed, men nødvendighed. Vi er ikke alene.

Dette er blot tallene for vort eget univers. Der findes måske uendeligt mange universer.

I sandhed en forunderlig tanke.

;)
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Endnu en busulykke i Tyskland - 21 perso..
29/03/2024 09:27
Støtteforening til overvægtige: 'Børn..
29/03/2024 09:05
Grønland har inviteret dansk sundhedsmi..
29/03/2024 09:04
Nyheder fra Religion.dk