annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Nørresundby Rødhus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 370 gæster og 318 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 4 1 2 3 4 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#203 - 08/04/2008 10:19 Buddhismen.
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland
Kære debatkolleger.

Jeg har valgt at skrive et todelt oplæg om, hvorvidt Østens religioner kan tilbyde den moderne dansker noget. Jeg har valgt Buddhismen, der i sine grundvarianter er ateistisk, hvorfor det er mest nærliggende at betegne den som en livsfilosofi, der tillige er en frigørelsesvej. Det er min mening at cirkle om spørgsmålet om, hvorvidt der er et eller andet i Buddhismen, som kan medvirke til at skabe mening i tilværelsen for et moderne menneske.

Med et moderne menneske mener jeg et menneske, der kan have et hvilket som helst religiøst ståsted. Jeg mener også ateister. Endvidere har jeg i tankerne, at et moderne menneske er interesseret i sine medmennesker og har en holdning til, hvordan man kan/skal/bør glide ind i samspillet med dem.

Med dette som udgangspunkt bliver det underordnet, om man hører til de såkaldt troende, eller om man er ateist. Udefra kan du ikke se forskel på de mennesker, der handler i ansvarlighed over for deres medmennesker. Der kan være tale om et menneske, der handler på et humanistisk grundlag, men som hverken tror på Gud eller Fanden. Der kan lige så vel være tale om et menneske, der handler ud fra dybt religiøse motiver.

Som det er almindeligt bekendt, indeholder Buddhismen karma-princippet. Dette skal forstås som et princip om årsag og virkning: Du bliver til det, som du ved dine handlinger gør dig til. Dette knyttes an til buddhisternes genfødselslære. For mange buddhister er det vigtigt at bruge ordet genfødsel og ikke sjælevandring. En buddhist kan for eksempel illustrere genfødsel med dette, at man tænder et nyt lys med det gamle, der er ved at brænde ned i stagen,.

Herved kan man danne et paradox, som den buddhistiske lære indeholder mange af. Man kan for eksempel spørge: »Er flammen på det nye lys den samme som flammen på det udbrændte lys?«. Svaret er: »Nej«. »Er flammen på det nye lys da noget andet end flammen på det udbrændte lys?« Igen er svaret: »Nej«.

Anvendelse af paradoxerne leder tanken ud på dybder, der kan måle sig med de dybder, som åbner sig for én, når man læser Kierkegaard. Det var også blandt andet paradoxerne, som Kierkegaard brugte for at gøre op med den logiske tænkning i trosspørgsmål. For det moderne menneske, der er interesseret i Kierkegaard, kan det være interessant at læse buddhistisk filosofi parallelt. Så får man kam til sit hår.

Adskillige teoretiske fysikere har studeret buddhistisk filosofi. Jeg tror, dette skyldes, at der er tankegange, der kan minde om de tankegange, som man bruger, når man eksempelvis skal prøve at forstå kvanteteorien og dens postulater om dimensionalitet.

Hvis man skal sammenligne buddhisternes genfødsel med hinduisternes sjælevandring, kan man bruge et billede. Sjælevandringen kan illustreres ved en perlekæde. Hver enkelt perle er et liv som levende væsen, og snoren, der går gennem alle perlerne, er den forskelsløse sjæl.

Buddhisterne bruger ofte billedet af en stabel guldmønter. For hver ny genfødsel lægges der en ny mønt på stabelen. Mønten er et liv som levende væsen, der således hviler på de hidtidige liv som levende væsen. Dette er efter min opfattelse et mere præcist billede af karma-princippet end det, som hinduisterne opererer med.

Dette fører videre til et andet væsentligt buddhistisk princip, som er princippet om betinget oprindelse. Genfødselslæren hviler på princippet om betinget oprindelse, men dette princip er mere omfattende. Buddhisten betragter alt, hvad der opleves i sindet, som forandringer. Det ene sindsindhold afløser det andet. Og det, som du oplever i sindet nu, er affødt – betinget af – det, som gik forud. Det, som det vil forandre sig til, vil være affødt af det, som er nu.

Buddhisterne når derved frem til en psykologi. Den er meget indviklet, men midt i det indviklede er vægten lagt på sindsindholdet som en foranderlig strøm, hvor det ene sindsindhold afløser det andet som leddene i en kæde.

Buddhister bruger af og til billedet af et hjul, der ruller. Hjulet drejer sig, og mil efter mil bliver tilbagelagt. Men samtidigt berører hjulen vejen i ét – og kun ét – punkt. Det er dér, dit liv er. Og det er nu – netop nu.

Budhismen er ateistisk, og den vedkender sig ikke, at der skulle eksistere noget, som man kunne kalde en sjæl. Den mener, at det eneste, vi har at holde os til, er sindets indhold af stadigt forandrende sindsindhold.

Den benægter også – ligesom Hinduismen – at der skulle være noget, som man i psykologisk forstand kan kalde et jeg, et ego. På dette punkt mener jeg, at Buddhismen er i vanskeligheder med sine etiske anvisninger. Det hænger for mig at se ikke rigtig sammen, at du ikke har et jeg, hvis man i samme åndedrag fordrer, at du i medfølelse med andre levende væsener skal gøre godt mod dem.

Et andet træk, der præger Buddhismen, er, at der lægges stor vægt på erfaringen. En buddhist, der bliver spurgt om, hvad sjælen er, vil ofte svare: »Gå selv hen og se efter.« Det samme svar kan han give, hvis man spørger om, hvad sindet er.

Hvis vi vender tilbage til genfødselslæren vil mange nok afvise tanken om, at vi i bogstavelig forstand bliver hældt over i en ny biologisk eksistens. Dette betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan bruge genfødselslæren og karma-princippet til noget som helst.

Mange, der lever et liv med mange gøremål, vil kunne opleve dette med, at man bliver til dét, som man gør sig til ved sine handlinger. Man trøster en ulykkelig kollega på arbejdspladsen og føler, at man har gjort sig til én, der har medfølelse med andre. Man kommer ved en hastig bemærkning til at få en anden til at græde og føler, at man har gjort sig til én, der unødigt sårer en anden, og man ønsker, at man havde kunnet holde bøtte med tilbagevirkende kraft.

Gennem de skiftende situationer i dagligdagen handler man og gør sig snart til det ene og snart til det andet: Ven, modstander, kærlig forælder, hård negl, barsk chef, kujon, tapper forkæmper, you name it. En sådan indfaldsvinkel til én selv kan godt føre til, at man af og til stiller sig ved siden af sig selv og spørger: Hvad er det egentlig, du går og gør dig selv til?

Fortsættes…

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#204 - 08/04/2008 10:24 Re: Buddhismen. [Re: Kræn-P]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland
Buddhismen fortsat…

Buddhismen har også et centralt begreb, som er en lære om lidelsen. Her må vi indskyde en bemærkning om selve dette ord. I vor sprogbrug er ordet lidelse et dystert ord, hvilket ikke mindst de kristne har gjort det til.

I buddhistisk sammenhæng har ordet mange betydninger. Det betyder i sin mest dystre form lidelse, som vi kender det fra kristen sprogbrug, men herfra er der en glidende skala over sørgelig, tung, skuffende, ubehagelig op til vanskelig. Ordet forstås nok bedst, hvis vi anvender det, som psykologerne gør, når de taler om ulystfølelse på en glidende skala. Derfor vil jeg bruge dette danske ord.

Ulystfølelse kan skyldes at blive tvunget sammen med det, som man ikke bryder sig om. Den kan også skyldes, at man bliver skilt fra det, som man holder af. Fødsel, sygdom, alderdom og død er forbundet med ulyst. Ulystfølelsen har sin oprindelse i begæret, og hvis man skal undgå begæret, må man give afkald på det, som man begærer. Ja, holde op med at begære noget som helst.

Dette vil for mange nok kunne opfattes som en lære, der er vidtgående. Vi kunne for eksempel holde den sammen med et gammelt ord: »Vil du ingen sorger have, da skal du intet elske.« Mange ville måske stille sig derfor tvivlende over for, om vi kan bruge dette i sin rabiate form. Men vi kan jo bruge det som et grundlag for eftertænksomhed: »Er det, som jeg hænger så fast ved, noget, som jeg fortsat skal lade mit liv farve af?«

Buddhismens modstykke til dette tilsyneladende livsfjendske standpunkt er det etiske krav om medfølelse over for alle levende væsener og i det hele taget en etik, der mange steder kan stå mål med Bjergprædikenen og andre etiske normer, der traditionelt tilskrives Jesus af Nazareth. Personligt kan jeg ikke frigøre mig fra den tanke, at noget af det, som Jesus af Nazareth gav udtryk for, har groet i Buddhas’s have.

Det er min opfattelse, at Buddhismen har mange tilbud til et moderne menneske. Hvis man ikke kan forlige sig med, at nogle kristne fundamentalister går rundt og dunker andre i hovedet med etiske forskrifter, som de hævder er fastsat af Gud selv, kan man gå til Buddhismen og læse stort set det samme.

Herved kan de på et ateistisk grundlag finde etiske anvisninger, der er svære at skelne fra det, som Jesus af Nazareth har fået lagt i munden af dem, der skrev om ham, efter at han var blevet henrettet. Men de kan naturligvis også forblive stående på et europæisk humanistisk grundlag.

Hvis man føler trang til at lade de grå celler arbejde med noget dybtgående inden for filosofi, kan buddhistiske tekster – som nævnt tidligere – give stof til eftertanke. Et meget skattet filosofisk skrift, der ikke indgår i selve den buddhistiske canon, er værket Milindapanha, der indeholder samtaler mellem den græskorienterede hersker Menander (Pâli: Milinda) og buddhistmunken Nagasena. Linket giver et indtryk af formen. Begge de nævnte samtalepartnere er utvivlsomt historiske skikkelser, men samtalerne har næppe haft den form, som er gengivet i værket. Det er at betegne som et stykke filosofisk litteratur.

Samtaleformen var meget yndet i hine tider, og der kendes tilsvarende fremstillingsformer fra hinduistiske skrifter, for eksempel Upanishaderne.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#206 - 08/04/2008 11:24 Re: Buddhismen. [Re: Kræn-P]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Fin og letforståelig forklaring, Kristian.

Jeg ville dog foretrække at anvende et andet ord for lidelsen end ulystfølelse (mangel på lyst), og i stedet bruge begrebet ubehag, som netop kan graderes til forskellige niveauer af lidelse.

Kvantefysikere har nok mere tilfælles med taoismen, hvis intuitive forståelse minder meget om Buddhas ottefoldige vej.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
#208 - 08/04/2008 11:48 Re: Buddhismen. [Re: ole bjørn]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland
Kære Ole Bjørn.

Tak for dit venlige svar. Jo, ordet 'ubehag' vil også give dækning for det pågældende ord. Hovedsagen er, at der opereres med en glidende skala.

Kvantefysikerne interesserede sig for flere forskellige østlige filosofier, og Taoismen var så afgjort iblandt dem. Iøvrigt satte Taoismen et betydeligt præg på Buddhismen. For eksempel kan man langt hen ad vejen betegne Chaan-Buddhismen (Zen) som en slags syntese af den indiske Buddhisme og Taoismen.

Jeg har set en gammel fjernsynsoptagelse med Robert Oppenheimer, der ledede konstruktionen af den første fissionsbombe. I denne citerede Oppenheimer en passage fra Bhagavadgîtâ's ellevte sang. Han var blevet så optaget af klassisk indisk filosofi, at han havde lært sig sanskrit for at kunne læse Gîtâ'en på originalsproget.

En partikelfysiker, der har gjort meget ud af østerlandske tankegange, er Fritjof Capra, der kom rundt omkring flere hovedretninger. I en periode henrykke han en hel verden med sin bog 'Fysikkens Tao', men hans ry blegnede efterhånden.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen
_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#3666 - 30/08/2008 11:49 Re: Buddhismen. [Re: Kræn-P]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære debatkolleger..

I et indlæg 30/08/2008 09:52 til Tros i en anden tråd har jeg været inde på den særlige japanske variant af Buddhismen, som sædvanligvis kaldes Zen. Når man beskæftiger sig med en religion, som for eksempel Buddhismen, tror jeg, det vil være hensigtsmæssigt at se på den pågældende religion ud fra to forskellige indfaldsvinkler.

Den ene indfaldsvinkel vil jeg kalde den religionsfilosofiske, og den anden kunne vi benævne som den alment praktiserede religion.

Men lad os med henblik på at illustrere komplexiteten i det overordnede spørgsmål tage udgangspunkt i Kristendommen: Hvad er Kristendom?

Er det den romerske katolicisme, Luther’s protestantisme, den anglikanske kirke, de reformerte, baptisterne, metodisterne, Dansk Indre Mission, Grundtvigs mageløse opdagelse, etc. etc. ?

Eller er Kristendommen lig med det, som vi kan læse i Bibelen, hos Augustin, Plotin, Thomas af Aquinas, Mester Eckehart, Theresa af Avila, Luther, Grundtvig, Søren Kierkegaard, Pavens dogmer, når han udtaler sig ex cathedra etc. etc. ?

Hvis vi i overskuelig form skal sige noget meningsfyldt om Kristendommen, bliver vi derfor nødt til at beskrive nogle få overordnede træk, vel vidende, at vi kun har at gøre med den allerøverste top af isbjerget.

Det samme må vi gøre, hvis vi i kort form skal beskæftige os med én af de store hovedreligioner, in casu Buddhismen. Selve ordet er en slags samlebetegnelse for et uoverskueligt antal af buddhistiske varianter. På samme måde er ’Hinduisme’ også en samlebetegnelse.

Set ud fra en religionsfilosofisk indfaldsvinkel er der ingen tvivl om, at Buddhismen ikke har nogen guddom. Dette er alle religionshistorikere enige om. Derfor er det korrekt at betegne den som en ateistisk religion. Men det er lige så evident, at der findes buddhister, der forholder sig til Buddha, som om han var en gud.

Personligt oplevede jeg, at en buddhist, med hvem jeg besøgte et buddhistisk tempel ude i Østen, kastede nogle farvede træstykker på jorden, og da de faldt på en særlig gunstig måde, havde han ifølge traditionen god udsigt til at få en bøn til Buddha opfyldt. Han betroede mig, at hans hustru var gravid, og derfor havde han bedt Buddha om, at det var en søn, der var på vej.

Buddhismen opstod i Indien og var vel nærmest et polemisk oprør mod den ældre Hinduisme, der postulerede én gud, der ganske vist kunne optræde i utallige skikkelser, men alligevel var én og den samme. Denne ene gud, Brahman, var den samme, som menneskets og alle andre levende væseners inderste sjæl, som man kaldte Atman.

Buddha bestred begge dele. Men hvad var da det inderste i det levende væsen? Her gav Buddhismen udtryk for, at dette måtte man da så sandelig selv finde ud af, idet man opfordrede folk til selv at se efter i deres eget indre. Herved måtte man erkende, at man havde sindet og dets stemningsmæssige fluktuationer at holde sig til. Men intet andet.

Buddha brød ikke totalt med den hinduistiske Brahmanisme, idet han opretholdt årsagsloven, også kaldet karmaloven: Du bliver til det, som du ved dine gerninger gør dig til.

(Fortsættes . . .)

Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 4 1 2 3 4 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Nyheder fra Religion.dk