Kære Treram:

Først ønsker jeg dig og dine en dejlig jul samt alt det bedste i det nye år. Jeg deler Arnes ønske om fortsat skriverier fra din hånd.

Dernæst vil jeg gerne dele en oplevelse fra mit liv:

Gennem rigtig mange år har min mand og jeg haft glæde af venskab med en ven, som min mand sejlede sammen med i nogle år. ... Han blev gift med en japansk kvinde, og vi 4 havde mange gode timer sammen. ...

Han gav udtryk for præcis det samme, som du gør her ... og kunne sagtens have skrevet det, du skriver her. ...

Sådan som jeg ser verden, er det jo klart, at vi måtte ind på troens univers mange gange.

Jeg oplevede ham som nysgerrig og på sin vis også søgende, men allermest skeptisk overfor min tro.

Allersidste gang, vi var sammen, var vi endnu engang inde på emner omkring tro, og jeg husker, at han sagde: "Når jeg er død, er jeg død ... og der er ingenting mere" ...

Kort tid efter fik han sin anden blodprop i hjertet, og denne gang vendte han ikke tilbage. ...

Hans kone fortalte, at hans allersidste ord var: Åh Gud ... og, at han derefter ikke var kontaktbar mere. ...

Som jeg er skruet sammen, dør kun kroppen, mens Ånden lever evigt. ...

Så "alt er i virkeligheden kun en overgang" ... måske? :))

Alt vel og god bedring
Zenia

Käre Zenia.
Og tak for dine hilsener, jeg önsker ligeså dig og din familie en god og fredelig jul.

Jeg er også meget nysgerrig med hensyn til mange ting, univesets opståen, hvorfor bliver mennesker religiöse/troende, hvorfor det hele er som det er, det samme som Arne undrer sig over.

Men om det hele bare er en overgang tvivler jeg på, vi lever kun til vi dör og så er det slut, vore ånder eller atomer/ molekyler lever videre men i en anden oplöst version, så du har ikke helt uret.

Og jeg fortsätter skam med at skrive, sålänge jeg kan ramme tasterne ha ha.

Rent sygedomsmässigt er jeg ramt af alskens onder, men jeg lader somom de ikke er der og fortsätter mit liv med uformindsket styrke, det holder mig igang og oven senge.

tak for snakken