annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15683607
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2381898
Et andet syn 1991544
Åndelig Føde 1524281
Jesu ord 1523334
Galleri
Himmellandskab
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen, Hanskrist 219 gæster og 159 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 4 af 4 < 1 2 3 4
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#1641 - 20/07/2008 08:57 Re: EN NY RELIGION ER KOMMET FOR AT FRELSE VERDEN. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Analyse nr. 2.

I denne del af analysen skal vi se nærmere på Ipsopismens trosgrundlag, helgenkåringer, invokationer (påkaldelse af højere magter) og exorcismeritualer (djævleuddrivelser).

Selve credoen (trosbekendelsen) er hemmelig, men religionsforskere i flere lande antager, at den har egocentrisk karakter. Den er muligvis formuleret i Ipsopismens hellige sprog, som den selv omtaler som begrebslogik, hvis tydning og syntaks er helt uforståelig for uindviede. Kodeeksperter og sprogforskere har forgæves søgt af dechifrere indholdet, men det er endnu ikke lykkedes at lave meningsfulde oversættelser.

Dette hellige sprog siges at være konstrueret af Ipsopismens vigtigste helgen, en "miskendt profet" ved navn Kai Sørlander. I Ipsopismen indtager han symbolsk den samme rolle som Jomfru Maria i den katolske tro, da han med sine jomfruelige tanker har været det åndelige ophav til stifterens åbenbaring.

Af andre vigtige helgener kan nævnes Gisèle Littman, en jødisk forfatterinde, der tilbedes under helgennavnet Bat Ye'or, og som er kendt for sin djævleteori om europæiske toppolitikere, samt ("onkel") Albert Einstein, hvis berømmelse Ipsopismen søger at udnytte gennem mistolkning af hans udtalelser i modstrid med Einstein-kenderes opfattelse og Einsteins egne værker.

Herudover findes der et større antal mindre betydningsfulde helgener af skiftende observans, som kun har det tilfælles, at de forlængst er døde, og at videnniveauet i deres levetid svarer til Ipsopismens nuværende videnniveau, som kommer til udtryk i en endeløs række prædikener.

Hvad der skal til for at blive kåret som helgen står hen i det uvisse, for kåringen foretages enevældigt af stifteren selv, og hans veje er uransagelige. Noget kunne tyde på, at der indgår kvantemekaniske principper, for udvælgelsen ser ud til at ske efter tilfældighedsprincippet. Det eneste kriterium synes at være, at de pågældende på et eller andet tidspunkt i deres liv har udtalt et eller andet, der kan anvendes i Ipsopismens missionsbestræbelser. Derfor påkaldes en lang række af disse helgener i næsten hver eneste af Ipsopismens prædikener og exorcisme-ritualer.

De sidste er ret specielle. Udover de i min tidligere analyse nævnte forbandelser, så tilsigter ritualet ikke en egentlig uddrivelse, som praktiseret i den katolske tro, men en benægtelse af både djævelen og den "besatte". Ipsopismens stifter synes at mene, at hvis han ikke kan se eller høre djævelen, så eksisterer han ikke, en ikke usædvanlig tankegang hos mindre børn og efter sigende også i fuglehjerner som strudsens.

Som alle andre religioner indeholder Ipsopismen selvfølgelig også enkelte elementer af sandhed, men da de næsten er umulige at udskille på grund af det hemmelige sprog, har det som ved andre religioner medført en alternativ trosretning, en såkaldt offspring religion.

Denne Ipsopismeoff-trosretning (udtales Ipso-piss-me-off), som jeg også selv bekender mig til, har haft væsentlig større succes end Ipsopismen selv, og dens tilhængerskare øges i takt med Ipsopismens offentliggjorte prædikener.

Mvh

Ole Bjørn ;)
Religionsforsker.
.
Top Svar Citer
annonce
Side 4 af 4 < 1 2 3 4


Seneste indlæg
Min ”religion”
af ABC
24/04/2024 19:53
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Kom op på bjerget...
af ABC
23/04/2024 13:13
Tanker - idéer - visioner.
af Hanskrist
23/04/2024 11:55
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Medicinrådet anbefaler medicin til beha..
24/04/2024 19:55
Den uvildige Elbit-undersøgelse bliver ..
24/04/2024 18:58
Genopdaget Klimt-maleri solgt for 224 mi..
24/04/2024 18:08
SF er ude forhandlinger om ny handicapaf..
24/04/2024 18:07
Mand varetægtsfængslet efter dødsulyk..
24/04/2024 18:03
Nyheder fra Religion.dk