annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4262555
Et andet syn 1157522
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 913481
Jesu ord 808338
Spirituel omsorg 766956
Galleri
Lazarus' opvækkelse
Hvem er online?
2 registrerede Simon ,(1 usynlig), 12 gæster og 66 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 2 < 1 2
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#15825 - 06/07/2013 12:33 Re: Afstand [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1081
Ja, "Vandringens gåde" er en af de bedste filosofiske rejsebeskrivelser, jeg har læst smiler ... det er en bog, jeg altid kan vende tilbage til og til stadighed fanges af noget nyt ... en ny opfattelse af ordene, nye metaforer, nye vinkler.

... og Wivel og Sørensen (det lyder som et firma) ler de har begge tyngden med sig ... tyngden i det lette, og det lette i tyngden ... og det kan jeg li' ... det er ikke bare sødsuppe, og det er ikke bare dystert ... det er ... som livet er ...

Citat:
ORDET

Mange billeder har sol og vind fortæret.
Templer er sunket i grus, søjler skilt ad og trillet
som store mønter uden præg ind i det dybe græs.
Guder er styrtet omkuld med gaadefuldt lukkede øjne,
altre blev hærget og ravne har bygget reder
i gotiske taarne hvorfra man om aftenen hørte de hæse skrig.

Tavler med skrift er glemt i kældre, fine tegn,
som fugles flugt eller spinkle løbende fødder,
tyder vi nu møjsommeligt, magtesløse.
For alle døde stemmer forandrer sig i vor mund.

Mørket falder paa hver en menneskeslægt.
I dag er det sommer, løvet grønnes i vinden,
bækkene spejler himlens vandrende skyer
og engen damper af sol. Men også "i dag"
og "nu" og denne henrykte summen
af bierne over de friske blomsterhaver
skal svinge ned og gaa under, prisgivet glemsel.

Også vore hænder skal slippe hinanden snart
naar solen er vandret igennem dyrekredsens tegn
og andre stjerner straaler på nattehimlen.

Men ordet, ikke dit eller mit, bestaar.
Underligt overlever det al forandring,
stadig det samme, i slægt med en kvindes sang
naar hun ubevidst gaar i sit hus og passer de smaa.
Som en nynnen i selvforglemmelse høres det stadig,
og datteren synger med moderens stemme, selv i sin alderdom.

Skærmet som lyset i stagen af varsomme hænder
mod mørket som overvælder og kuer os ned
og isner blodet, skinner uantastet
og skaber igen og igen den verden som ellers forgaar.

Ole Wivel (fra "Nike" 1958)
Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 2 < 1 2


Seneste indlæg
Mellemrummet
af Simon
21/10/2019 19:03
Lyser på vej
af Simon
21/10/2019 18:37
Frihed ... ?
af Hanskrist
21/10/2019 17:00
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Hanskrist
20/10/2019 10:28
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
19/10/2019 12:21
Nyheder fra DR
Tysk minister vil skabe sikkerhedszone i..
21/10/2019 19:36
I nat bliver abort og homoægteskaber lo..
21/10/2019 19:19
Google og Amazon godkender apps, der lyt..
21/10/2019 19:06
Sarah var Emilie Mengs bedste veninde: -..
21/10/2019 19:00
STIL SPØRGSMÅL Hvordan finder jeg ud a..
21/10/2019 18:30
Nyheder fra Religion.dk
Skal staten bestemme hvor og hvordan vi ..
17/10/2019 07:32
Den jødiske løvhyttefest i billeder
17/10/2019 06:00
Mormonsk mini-Hollywood blomstrer i Utah
17/10/2019 05:48
Fravalg er en ny social markør og vor t..
17/10/2019 05:41
Sukkot er fyldt med traditioner og symbo..
16/10/2019 05:35