annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4450896
Et andet syn 1170977
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 930950
Jesu ord 815798
Spirituel omsorg 772010
Galleri
Kortnæbbet Delfin Nørresundby
Hvem er online?
3 registrerede Arne Thomsen, Simon ,(1 usynlig), 6 gæster og 83 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 2 < 1 2
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#15825 - 06/07/2013 12:33 Re: Afstand [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1103
Ja, "Vandringens gåde" er en af de bedste filosofiske rejsebeskrivelser, jeg har læst smiler ... det er en bog, jeg altid kan vende tilbage til og til stadighed fanges af noget nyt ... en ny opfattelse af ordene, nye metaforer, nye vinkler.

... og Wivel og Sørensen (det lyder som et firma) ler de har begge tyngden med sig ... tyngden i det lette, og det lette i tyngden ... og det kan jeg li' ... det er ikke bare sødsuppe, og det er ikke bare dystert ... det er ... som livet er ...

Citat:
ORDET

Mange billeder har sol og vind fortæret.
Templer er sunket i grus, søjler skilt ad og trillet
som store mønter uden præg ind i det dybe græs.
Guder er styrtet omkuld med gaadefuldt lukkede øjne,
altre blev hærget og ravne har bygget reder
i gotiske taarne hvorfra man om aftenen hørte de hæse skrig.

Tavler med skrift er glemt i kældre, fine tegn,
som fugles flugt eller spinkle løbende fødder,
tyder vi nu møjsommeligt, magtesløse.
For alle døde stemmer forandrer sig i vor mund.

Mørket falder paa hver en menneskeslægt.
I dag er det sommer, løvet grønnes i vinden,
bækkene spejler himlens vandrende skyer
og engen damper af sol. Men også "i dag"
og "nu" og denne henrykte summen
af bierne over de friske blomsterhaver
skal svinge ned og gaa under, prisgivet glemsel.

Også vore hænder skal slippe hinanden snart
naar solen er vandret igennem dyrekredsens tegn
og andre stjerner straaler på nattehimlen.

Men ordet, ikke dit eller mit, bestaar.
Underligt overlever det al forandring,
stadig det samme, i slægt med en kvindes sang
naar hun ubevidst gaar i sit hus og passer de smaa.
Som en nynnen i selvforglemmelse høres det stadig,
og datteren synger med moderens stemme, selv i sin alderdom.

Skærmet som lyset i stagen af varsomme hænder
mod mørket som overvælder og kuer os ned
og isner blodet, skinner uantastet
og skaber igen og igen den verden som ellers forgaar.

Ole Wivel (fra "Nike" 1958)
Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 2 < 1 2


Seneste indlæg
Mellemrummet
af Simon
17/01/2020 12:30
Lyser på vej
af Simon
17/01/2020 12:28
Mening med mit liv?
af ABC
17/01/2020 11:00
Samtaler omkring bålet...
af ABC
13/01/2020 12:55
At være KIRKE i verden
af Hanskrist
11/01/2020 11:34
Nyheder fra DR
Forsvaret vil indføre seniorpolitik, s..
17/01/2020 13:37
Seks kandidater kæmper om at blive Alte..
17/01/2020 13:11
Korrespondent om voldtægtssag: Retten m..
17/01/2020 12:10
Rørt Pia Olsen Dyhr: 'Jeg måtte lyve f..
17/01/2020 12:00
400 kvadratmeter brosten skal lægges om..
17/01/2020 12:00
Nyheder fra Religion.dk
Ifølge Buddha bliver vi ikke lykkeliger..
17/01/2020 06:23
Indien i dag: Fra blød til hård nation..
16/01/2020 06:20
Vejen til det gode liv er ikke kun brola..
14/01/2020 06:42
Serie: De troende feminister
13/01/2020 13:17
Åben invitation: Vær med til at fejre ..
10/01/2020 10:12