annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
BUDDHA
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 355 gæster og 119 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#15513 - 12/04/2013 14:32 Filosofisk hjernegymnastik
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Filosofisk hjernegymnastik for de lidt øvede.

Dagens filosofiske hjernegymnastik er et program, en erkendelsesteoretisk overvejelse og øvelse, der er hentet fra Edgar Morin.

For de dygtigste gymnaster vil kunne forventes en ekstase, når intensiveringen af den teoretiske lykke forvandler kontemplationen til henrykkelse.

Dagens Hjerne Gymnastik Øvelse, Diskurs:

Citat:
Sproget (tænkningen: "tanken der fra og med en vis grad af kompleksitet uløseligt er forbundet med sproget") oversætter og overfører det, der i hjernen og det virkelige liv findes som sammenfiltret samtidighed, til liniære og sekventielle udsagn. Således bliver det samtidige, det gensidigt tilbagevirkende, det mangfoldige og det øjeblikkelige udtrykt i form af et diskursens trip-trap-træsko forløb, mens den hjernemæssige mega-polyberegning på én gang afbilder dén mangfoldige simultanitet ved det fænomen der perciperes.

Den liniære, sekvensmæssige forenkling giver punkt-for-punkt-undersøgelser, og i bredere forstand den analytiske tanke, store fordele, men denne forenkling forhindrer på ingen måde, at man i tiden kan genskabe det, der er samtidigt og således genfinde tråden i sammenfiltringen. På denne måde kan diskursen, oh vidunder, blive i stand til at udtrykke det ikke-sekventielle og ikke-liniære på en sekvensmæssig liniær måde...

Således er sproget (tænkningen) en kompleksskabende forenkling, som gør det muligt at opbygge/genopbygge en ny, rekursiv kompleksitet og på den måde fremkalde en dialog med det virkeliges kompleksitet.


Ligeledes gør sproget (tænkningen) ved hjælp af ordforrådets rigdom og diskursens subtilitet det muligt at gengive det konkrete, dvs. det enestående "hic et nunc"; endelig gør sproget (tænkningen) det muligt at oversætte det oplevede, dvs. fornemmelserne, sindsbevægelserne og lidenskaberne.

Dialektikken: tanke - sprog; sprog - tanke; etc etc

råder over evnen til at udvikle ikke blot en kompleksitet af det abstrakte, ikke blot en kompleksitet af det konkrete og ikke blot en kompleksitet af det oplevede, men en rekursiv dialogik på alle mulige måder mellem:

det abstrakte <-> det konkrete <-> det oplevede;

hvor tanken kan gå i pendulfart mellem det mest konkrete, enestående og oplevede og så det mest abstrakte, universelle og rationelle, og herved væve en kompleksitet, der i egentlig forstand er tænkende; en kompleksitet, der ganske vist udspringer af hjernemaskinens kompleksitet, men ikke kan reduceres tilbage dertil. Derved kan mennesket forsøge at tænke sin egen oplevelse og singularitet, samtidig med at det opstiller generelle problemer om sin egen situation i samfundet, om livet og om verden.

_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#15529 - 16/04/2013 11:40 Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet


Begrebet Nouminous bliver gerne forstået ud fra Kant's epistemologi (A)*. For mellemkrigstidens eksistentialistiske filosoffer på kontinentet er det et ganske almindeligt brugt begreb der dukker op i teksten som underforstået at være kendt af læseren. Rudolf Otto's definition (2)* af den Numinouse erfaring som et: "mysterium tremendum et fascinans" har ligefrem gjort begrebet populær (givet det en vis almen udbredelse).
Numinous forbindes også med Kairos, med Tiden der på vertikal numinous vis bryder vores horisontale sanselige væren (eller som den kreative aktive selvvirksomhed en organisme altid udviser overfor de sanselige omgivelser) og bestemmer den måde vi befinder os og er stemte på i vores tilstedeværen i verden, hvor det i NU'et sanseligt nærværende faktisk ret ofte er fraværende eller uden betydning for vores tilstedeværen i verden.




(A)*:

Citat:
"Kant's great discovery which makes a sharp cut in the whole history of human thought and divides it into two parts, consist in this, that what refers merely to appearances and phenomena must not be transferred to what is noumenal, to "things in them selves". "The noumenal world was revealed to him as the world of freedom". Berdyaev.



Nå til sagen, vores numinousitet (HansKrist neologisme) eller vores numinouse ekstatiske kreative spontanitet:


Dorothy M. Emmet skriver i bogen "The Theology of Paul Tillich" i hendes artikel: "Epsitemology and the idea of revelation" følgende (dog er paranteserne mine):


Citat:
By "numinous astonishment" is meant a feeling of being grip of the mystery (of existence (ontological shock) (1)*) yet elated with awe (2)*. This kind of experiences Tillich calls ecstacy; he does not mean a state of emotional excitement, though it may include this, but a state in which reason goes beyond its normal uses. This normal use is described as "the subject-object structure". Presumably the kind of reason which "goes outside this" is some state of immediate awareness in which we are not conscious of a gap between our thought forms and that of which we are aware. Something of this kind of immediacy happens in a low form of sense perception. Tillich is, I think, trying to describe an analogue of this in a spiritual nonsensory experience. Ecstatic reason is not the destruction of reason, but reason raised to a more creative level, in which the breach between theoretical detachment and affective union is overcome. So he says elsewhere that ecstatic reason in the practical sphere can be called grace, and in the theoretical, inspiration. However we may describe it, many would, I think, agree that something like what Tillich calls the ecstatic reason is a genuine experience. How much cognitive value has it? Tillich says that the ecstatic reason is the subjective side of a situation in which some event occurs which evokes it, and which can be called a "sign event", and in this sense a miracle. Revelation is the occurence of this whole situation (1)*. By relating revelation to the ecstatic reason, Tillich can speak of it in terms which do not demand a distinction of natural and supernatural. The vehicle of revelation is an experience, but it is an experience which has become charged with a sense of the depth and mystery of existence.



-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o


I bogen "Person in Jung and Berdyaev" skriver Georg Nicolaus:

Citat:
In place of the effort to adapt oneself to a dogmatic representation of Christ as an external ideal of perfection, Jung sees as the only valid meaning of the imitatio Christi for contemporary man the struggle to realize inner wholeness by being courageous enough to live out fully and passionately the unrepeatable meaning of one's unique existence. Jung's faith is not a faith in a transcendent God, but a faith in the soul's mystery as it becomes manifest in psychological experience. This mystery is 'God' experienced as a numinous force welling up from the depths. If Christ is 'the way' (John 14, 6) this way now has to be found in the depths of the soul: 'Personality is Tao, the way which is the soul's own immanent law, demanding truthfulness to oneself, not to dogmatic formulations.


-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

Emmanuel Kant:

Citat:
By This I or he or it (the thing) which thinks, nothing else but a transcendental subject of thoughts is represented = x, which is known only through the thoughts which are its predicates, and of which, seperately, we cannot have the slightess idea (det sidste forhold benægter Berdyaev som Schopenhauer dog).


Herom skriver Georg Nicolaus ud fra Berdyaev:

Citat:
This unknown x makes itself known in or as an act of spontaneity. This means that it makes itself known as freedom, because spontaneity is free, and it is at this point that an opening appears into the realm of the noumenal. The unknownable I (Böhme siger at Kristus er vores Jeg'hed) makes itself known through its free, spontaneous acts ('Personality is not a substance but an act, a creative act' Scheler) It therefore appears in Kant's practical philosophy as the noumenal subject, which is free and morally responsible, even though empirically it necessarily hos to understand itself to be a part of nature, and is thus determined by necessary laws, which admit of no freedom. Thus Berdyaev can say: "The noumenal world was revealed to Kant as a world of freedom. He knows what the ting-in-itself is and it is only in respect of method that he gives the impression of knowing absolutely nothing about it".



-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o






(1)*:

Citat:
Den religiøse åbenbaring, fx; begivenheden Kristus (Berdyaev; Tillich; Barth; Badiou); Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning. Berdyaev


(2)*:

Citat:
Rudolf Otto's Concept of the "Numinous"

Otto was one of the most influential thinkers about religion in the first half of the twentieth century. He is best known for his analysis of the experience that, in his view, underlies all religion. He calls this experience "numinous,"
and says it has three components. These are often designated with a Latin phrase: mysterium tremendum et fascinans. As mysterium, the numinous is "wholly other"-- entirely different from anything we experience in ordinary life. It evokes a reaction of silence. But the numinous is also a mysterium tremendum. It provokes terror because it presents itself as
overwhelming power. Finally, the numinous presents itself as fascinans, as merciful and gracious.


Link:

http://www2.kenyon.edu/Depts/Religion/Fac/Adler/Reln101/Otto.htm

mange kærlige hilsner HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#15536 - 18/04/2013 12:05 Re: Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hanskrist, hvis du nu gjorde dig den ulejlige at stave ordentligt, ville i det mindste én af grundene til, at jeg mister appetitten til dine skriverier være fjernet.

Du bruger konsekvent ordet "numinous", som ikke er et dansk fremmedord.
Havde du i stedet brugt ordet numinøs (klik), som også er omtalt i Gyldendals (klik), ville du måske nok have haft en smule bedre chancer for at blive læst.
Begrebet "det numinøse" er imidlertid så fjernt fra min opfattelse af tilværelsens mysterier, at jeg ikke finder energi til at beskæftige mig med det.

Og når jeg dog alligevel af og til tager mig sammen til at skimme, hvad du skriver, er det mit indtryk, at du væver og væver uden nogensinde at nå frem til noget, der ligner bare skyggen af en afklaring.

Det kan du så brokke dig over, men det ændrer ikke ved, at sådan er mit indtryk blinker

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#15537 - 18/04/2013 12:31 Re: Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
jeg har brugt ordet som jeg møder det i danske oversættelser af Berdyaev, Søren Holm og Tillich med flere andre. Indrømmer dog at jeg stavede det nouminous ved en lejlighed, i stedet for numinous, jeg har ikke mødt det i de bøger jeg studerer, stavet sådan her numinøs, det må være moderne dansk, og de bøger jeg studerer er af ældre dato. Men det er et alment kendt begreb hvis man beskæftiger sig med eksistentialisterne her på kontinentet fra mellemkrigstiden.

Du skriver Arne:

Citat:
Begrebet "det numinøse" er imidlertid så fjernt fra min opfattelse af tilværelsens mysterier, at jeg ikke finder energi til at beskæftige mig med det.


dette er jeg godt klar over, har aldrig været i tvivl. Selv eksistentialisterne er klar over denne problematik, og de siger at kun et fåtal af mennesker råder over den numinouse ekstatiske kreative energi der er nødvendig, for at man kan agere kreativ og fri i verden, i forhold til fænomen verdenen og vores sanselighed. Russell er også ofte inde på forholdet, at kun ganske få mennesker er kreative originale til i verden.

Dit verdensbillede arne ligger milevidt fra den eksistentialistiske, I står så langt fra hinanden som man kan forestille sig, og dermed kommer vi to også til at stå lige så langt væk fra hinanden, også derfor du ikke forstår mig og påstår konstant jeg taler utydeligt, du ville ej heller kunne åbne en bog af mellemkrigstidens eksistentialistiske tænkere her på kontinentet og så forstå dem, ihvertfald ikke uden at du så også kom til at forstå mig.

mvh HansKrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#15538 - 18/04/2013 18:54 Re: Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet [Re: Hanskrist]
Anonym
Uregistreret

Kære Hanskrist,

Jeg synes, at du gør det godt. Og jeg glæder mig til at deltage i din tråd smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Pavens tætpakkede påskeprogram: Vasker..
28/03/2024 23:53
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Nyheder fra Religion.dk