Hej Arne
Ja, og hvad er døden - en gesims i nøden.
det er aldrig dårligt, at tage udgangspunkt i virkeligheden som den er omkring os hele tiden.
jeg tvivler på, at de oppe nordpå, i Hellerup, Gentofte og Hørsholm i det hele taget nogensinde har været på en grillbar.
men jeg er sikker på, at de kan sammenligne med situationer, som de selv har oplevet.
At være alene i universet er det sværeste der findes. Selv har jeg været ude hvor kragerne vender to gange i mit liv. Første gang var der ingen der. Hvordan jeg fandt tilbage ved jeg ikke, men det gjorde jeg.
Anden gang var der nogen derude.
Derfor siger jeg altid i spøg til andre, at vel kan de bede til Gud, men hvis han svarer så bør de rejde sig og løbe alt hvad remmer og tøj kan holde.
For Gud svarer aldrig. Tavsheden har ingen ord.
Virkeligheden er ikke i læsningen af hellige bøger eller i at tro på det ene eller det andet. Det er hvad man kalder spekulation.
Noget andet end at tænke er at se ud af øjnene og opleve livet som det udfolder sig, altid lige nu. Kun vi selv kan gøre det.
Det er dette, som vi ser og oplever i selve vores liv, som vi skal forstå og stille spørgsmål om - eller fortælle andre om.
Men er det ikke sådan, at vi knap nok tør, at leve. At vi knap nok tør, at møde vores eget liv på godt og ondt?
Én sandhed bør man gøre sig bekendt med. Den er, at vi alle er sociale væsner, vi er ingenting uden den menneskelige sammenhæng vi eksisterer i uanset om det er de, som vi kender eller en fuldstændig fremmed (hvad det så er).
Al meditation må have basis i den skinbarlige virkelighed ellers er det ikke meditation, blot fantasi og spekulation.
de kan tale og prædike så meget de vil. Hver dag går jeg ud af min dør.
Hvornår møder jeg et smil og et vedkommende blik.