Simone skriver:




det må jeg se at gøre noget ved og jeg har jo Tillich, der i "systematic theology" og "the courage to be", kredser om modet til at turde være sig selv. Der kæmper for at bevare personbegrebet og jegets affirmation i en kynisk verden.

selvrespekt, ja den første til at ta mig alvorlig, må vel være mig selv. Altså jeg vil begynde med mig selv, selvrespekten.


Således at simone dog skal ha muligheden for at opleve i det mindste et menneske der tar Plathans alvorlig.

jeg kan vel ikke forlange at bamse og simone tar mig alvorlig, men jeg kunne jo begynde med mig selv

få kigget på min selvrespekt.

ikke selvhøjtidelighed, men selvrespekt. Og ihvertfald min selvrespekt forbyder mig nok at andre mennesker konstant intimiderer mig eller kujonerer mig, gør mig til et servil fjols og undersåt disse to debattens terrorister.

Og Arne du skal vide at det er en ganske alvorlig Jung'iansk individuations opgave at tage Plathans alvorlig. Jung arbejdede nøjagtig med det samme, tænker på Jung's Philemon. Går ud fra at den kloge simone spiller på alt lige fra plat, til platon og satan.

Som mine evner for langdistanceløb er ret betydelig, vil jeg mene at mine evner for tænkning og at skrive også er betydelige. Hermed har jeg intet sagt om mit talent, blot at jeg har disse anlæg med mig kan jeg se som årene går. Som mit langdistanceløberi er ren fornøjelse og ikke har et mål, sådan kunne min tænkning og skrivning jo også blive det. Ren amatørrisme, ren fornøjelse og ren livsstil.