annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3224011
Et andet syn 1104246
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 814962
Jesu ord 752353
Spirituel omsorg 741150
Galleri
Forsøg
Hvem er online?
1 registreret Gerth 118 gæster og 18 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 3 1 2 3 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14827 - 18/02/2013 14:49 Kildekritik, et overset begreb.
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Fra skriftsproget blev opfundet har det været omgivet af en magisk aura. Analfabeter havde svært ved at forstå, at noget krimskrams på et bambusblad eller en lertavle kunne indeholde budskaber og love. Det måtte helt sikkert være noget, som guderne var indblandet i.

Overtroen eksisterer fortsat. Adskillige religioner skriver besværgelser på papir, og kommer dem i amuletter til at bære eller sætte på døre eller komme i bedemøller o.s.v. men selv om de fleste kan læse i civiliserede samfund, så finder vi stadig reminiscenser af den gamle overtro i moderne menneskers indstilling til skriftlige fremstillinger. Det er ikke ualmindeligt at høre argumentet; "Jeg har selv læst det (her eller der)" fremført som dokumentation for, at så må det være sandt.

Men kan vi stole på, at hvad vi læser, er sandt? Selvfølgelig ikke, for det fortæller os hverken om intentionerne hos forfatteren, om påstandenes gyldighed, om modargumenter eller om vi har opfattet teksten korrekt. Enhver tekst er derfor i princippet upålidelig, uanset om den optræder i et helligt skrift eller i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift. Den får først sandhedsværdi, når man har undersøgt baggrunden for teksten, dens oprindelse, dens formål, påstandenes rigtighed og analyseret dens tekstmæssige form. 5 hurdler man skal over, før man kan afgøre, om teksten er til at stole på.

Det er det, som man samler under det fælles begreb, kildekritik, og det er en sørgelig mangel hos de fleste læsere, måske med undtagelse af sprogforskere og videnskabsmænd. De ved nemlig, at der skal mange enslydende bekræftelser til, før man kan anse en påstand for bevist.

Alene tekstanalyse er et omfattende og kompliceret fag, som meget få behersker. Tekster deles almindeligvis op i 7 forskellige typer, som hver kræver forskellige analysemetoder, med flere trin i analysen. Det kan man ikke kræve at mennesker uden specialuddannelse i tekstanalyse skal beherske, men mindre kan også gøre det.

Med internettet er det muligt for enhver at undersøge, om påstande har været fremsat før og af hvem, at få et indtryk af forfatterens agenda gennem hans biografi og andre tekster, at læse teksten på originalsproget, at læse kritikeres modargumenter og desuden vurdere tekstens klarhed i relation til vort fælles dagligsprog. Det tåget sagte er det tåget tænkte, og det er et yndet trick at anvende en masse fremmedord og fagudtryk for at give indtryk af stor viden. Det skal man ikke lade sig narre af. Det gør kun distanceblændere for at skjule, at deres viden er mangelfuld. Fagord hører kun hjemme i faglige fora, hvor der hersker enighed om deres betydning.

Hvis man har lært disse enkle regler, vil det meste propaganda og missionsvirksomhed prelle fuldstændigt af på en, og vil kun appellere til ens humoristiske sans. Det er det bedste udgangspunkt for at danne sig en selvstændig mening og møde verden med et åbent men kritisk sind.

Der findes ingen absolutte sandheder, så der kan og bør sættes spørgsmålstegn ved alle argumenter.

Det gælder også dette indlæg. griner Tænk selv!

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#14837 - 18/02/2013 23:48 Re: Kildekritik, et overset begreb. [Re: ole bjørn]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Du er mageløs, fantastisk og uden lige.

Det er ikke kun mig, der siger det...

...det gør du også selv.

Ecce Homo. smiler
Top Svar Citer
#14847 - 19/02/2013 11:21 Re: Kildekritik, et overset begreb. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Den sværeste form for kildekritik er dog når kilden er en selv. Hver gang vi udtaler os mundtligt eller skriftligt bliver vi jo selv til kilder, så hvordan skal vi forholde os til vore egne udtalelser, og hvordan reagerer vi, når andre udsætter vore udtalelser for kritik? Tager vi kritikken til efterretning? Får kritikken os til at tænke over vores udtalelsers rigtighed? Ændrer vi eventuelt ordlyden af vore udtalelser, hvis vi bliver misforstået? Eller afviser vi kritikken som forkert eller irrelevant?

Det sidste er desværre det mest almindelige. Hvis verden ikke vil omvende sig til ens egen tro, så er det verdens skyld. Hvis man føler sig forfulgt, så er det fordi menneskene er onde. Hvis man er deprimeret, så er det på grund af menneskenes manglende forståelse af sandheden. De er dumme, uvidende, værdiløse, smålige, selvoptagede og hadefulde o.s.v. hvorimod man selv er det stik modsatte.

Hvor svært kan det være at indse, at omverdenen reagerer på de signaler, man udsender. Hvis den ikke reagerer, som man ønsker, er der altså noget galt med ens signaler. Årsagen til, at man er i konflikt med sine omgivelser skal findes i en selv. Det er aldrig verdens skyld, for den er som den er, og altid har været. Denne opfattelse (og kun denne) deler jeg med EKIM folkene og med den moderne kognitive psykologi. Hvis ikke man er i stand til at udøve selvkritik, og tage andres kritik som en hjælp til selvkritik, så vil man aldrig lære at udsende de rigtige signaler og opnå et harmonisk forhold til verden.

Der er rigelig plads til individualisme alligevel. Vi behøver ikke at være venner med alle mennesker. Vi behøver ikke at respektere alle synspunkter, især ikke fra dem, der ser negativt på andre mennesker. Det er deres eget problem, og et som kun de selv kan løse. Først når vi selv tager ansvaret for vores forhold til andre, kan vi blive mødt med den sympati og samhørighed, som vi har en naturlig længsel efter.

Den selverkendelse, som dette fordrer, opnås ikke ved meditation og navlebeskuelse. Den får vi gennem at tænke over de erfaringer, vi gør, i vores daglige samvær med andre. Smil og ros gengældes med smil og ros, vrede og aggression med vrede og aggression, ligegyldighed med ligegyldighed og selvoptagethed med isolation. Hvor enkle og banale disse erfaringer end er, synes mange ikke at have lært af dem.

Vi vil hellere være sammen med folk, der får os til at grine eller som kan berige os med interessant viden, end med folk, der prøver at omvende os og spille Kong Hans. Tænk på det, når du skriver din næste kommentar.

Hvis du har spørgsmål eller saglige kommentarer til dette indlæg, lover jeg at tage dem til efterretning. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#14851 - 19/02/2013 12:45 Re: Kildekritik, et overset begreb. [Re: ole bjørn]
Hanskrist Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1505
Sted: Nørresundby
Bamse skriver:

Citat:
Årsagen til, at man er i konflikt med sine omgivelser skal findes i en selv. Det er aldrig verdens skyld, for den er som den er, og altid har været. Denne opfattelse (og kun denne) deler jeg med EKIM folkene og med den moderne kognitive psykologi. Hvis ikke man er i stand til at udøve selvkritik, og tage andres kritik som en hjælp til selvkritik, så vil man aldrig lære at udsende de rigtige signaler og opnå et harmonisk forhold til verden.



"Årsagen til, at man er i konflikt med sine omgivelser skal findes i en selv".

Det kan være det, men er det sjældent. Kapitalistisk udbytning og totalitære styrer og undertrykkelse af basale menneskerettigheder gør at sunde stærke individer kommer i konflikt med omgivelserne.

Vender vi os imod mere frie og demokratiske samfund, så har konflikterne som oftest rod i konkrete miljøforhold, fx under opvæksten eller arbejdsforhold eller det ægteskabelige familiære traditionelle arrangement.

At være i konflikt med sine omgivelser er ofte et sundhedstegn og kan være lykkebefordrende, befordrende for et lykkeligt liv, man bliver bestemt ikke lykkelig af servil kujonagtig adfærd hvor man falder i med tapetet, eller hvor man altid går i rette med sig selv, bebrejder sig selv og gir sig selv skylden.

Kognitiv psykologi er ej heller ukritisk psykologi der altid og i enhver henseende giver individet skylden (hvor man søger årsagerne i individet selv), men kognitiv psykologi råder over en metode, som iøvrigt al anden psykologi også råder over, hvor man lærer at bruge sin tænkning, lærer tænkningens (den bevidste tænknings) indflydelse på ens humør og velbefindende, mentalhygiejne. Altså ved at lære og opdage muligheden for at tænke anderledes, ændre sit tankesæt, da kan man få det bedre med sig selv (enten komme i bedre harmoni med sig selv eller bruge sig selv mere dynamisk konstruktiv kreativ i sin daglige gøremål). Men dette er ikke en opfordring til at være ukritisk og sige at det altid er ens egen skyld, og aldrig kan være "verden" eller omgivelsernes skyld, det er her bamse og ekim går galt i byen.



At du er intrigant din bamse skvat af en pave til bjørn, ved vi alle, ja du har aldrig ren mel i posen og i øjeblikket er det mig der står for tur (det lyser ud af alt du skriver og foretager dig). Du er trættende og en irriterende størrelse at have på en debat, og dette er lidt synd, for du har så mange gode kvaliteter at bidrage med. Der er kun en måde at kunne holde det her ud, at være på en debatside med dig, uden at føle sig omklamret af dig og intimideret af dig, og det er at alle deltagere tør sætte sig op imod dig, men alt for få tør dette (hvorfor der ikke er højt til loftet på trosfrihed, her er ingen frihed mellem debattørerne). Trosfriheds redning er HansKrist, arne og michael der ikke er bange for dig og ikke lader sig kue af dig (thomas er her desværre ikke mere, men han var ej heller bange for dig).



Det er bare rystende du ikke selv kan se det og bliver klogere bamse.



Din missionær virksomhed er den værste af alle her på stedet, ingen tør på grund af dig (og simone) drøfte noget længere, af fare for jeres personforfølgelse folk, smædekampagne og miskreditering folk, hvor I slet ikke debatterer sagligt og tekstnært, men blot overfalder personen.

om din (og simones) utålelige missionærvirksomhed skriver Edgar Morin:

Citat:
De store rationalistiske og endda videnskabelige grunddoktriner (fx determinisme, materialisme og formalisme) bliver til Mester-Ord, der i sig fortætter al Mening og Sandhed. Herved opnår man en magisk tilegnelse af det Virkelige og bliver indehaver af det højeste Ords mytologiske Dyder. Selve Fornuften og Videnskaben bliver myter eftersom de bliver højere Enheder, der påtager sig Menneskehedens Frelse.


Iøvrigt også her Zizek's kritik af Dawkins befinder sig.



Debatten på trosfrihed er knuget og mangler spontanitet og bevægelsesfrihed, men ingen tør med bamse og simone på stedet. Hvordan skulle det her bliver et levende sted hvor vi virkelig tør mødet og dialogen om vore spirituelle (åndelige sjælelige og bevidsthedsmæssige) erfaringer eller om vores kvalitative indre livserfaringer, følelser og affektive emotionelle ekstatiske (overskudsagtige) vitale og mod på livet forhold. Ikke fordi jeg er modstander af kritik, men jeg er modstander af at gå alene efter manden, personen, og overhovedet ikke drøfte tekstnært hvad folk skriver. Mens vi her holder hinanden i skak, hæmmer hinanden her på stedet, gør den moderne hjernevidenskab dag for dag store fremskridt så vidt de forhold jeg efterlyser en mere højt til loftet og fri (læs: utvungen) debat desangående.



Jeg vil opfordre alle her på stedet til ikke at være bange for bjørnen og simone, eneste måde at komme denne mobnings terrorisme (konstangte intimidering folk) på stedet til livs, hvor de to herrer alene går efter manden, personen, og udsætter dem for en latterliggørelse som ingen steder hører hjemme. Det er en debatside det her, og der forholder man sig tekstnært til det folk skriver, man begynder ikke alene en heksejagt og en personforfølgelse folk, men vi drøfter det skrevne ord med hinanden, de fremførte synspunkter.

mange kærlige hilsner HansKrist.

_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#14852 - 19/02/2013 14:17 Re: Kildekritik, et overset begreb. [Re: ole bjørn]
Zenia
Uregistreret

Kære Ole Bjørn:

Har egentlig kun et enkelt spørgsmål/kommentar til det, du her skriver:

Når du læser Le petit Prince - mærker du så ikke, at dit hjerte forstår noget, som det så fortæller din hjerne?

For et par dage siden så jeg i t.v., at man nu indenfor videnskaben er obs. på, at hjertet rummer intelligens - om end denne er af en anden karakter end forstandens?

Som jeg er skruet sammen, ser jeg denne udvikling som et stort håb for mennesket, selvom jeg ikke et øjeblik vil underkende værdien og nytten af de mange ting, den menneskelige hjerne har skabt, og som vi alle har nydt godt af og stadig gør. ...

M.v.h.
Zenia
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 3 1 2 3 >


Seneste indlæg
SAMLING AF MENNESKEHEDEN
af Gerth
20/01/2019 02:21
Spørgsmålet om ståsteder
af Arne Thomsen
19/01/2019 17:38
Mellemrummet
af RoseMarie
17/01/2019 17:27
Krishna Murti
af Arne Thomsen
16/01/2019 12:13
Rizq af Allah og Zakat
af Simon
15/01/2019 13:27
Nyheder fra DR
Domstol stadfæster resultat af præside..
20/01/2019 03:48
Trump fastholder krav om grænsemur til ..
19/01/2019 22:27
Udbytteskandalens uheldige helt forsøgt..
19/01/2019 21:45
Dansk topadvokat advarede forgæves Skat..
19/01/2019 21:30
Islandske bitcoin-banditter får fængse..
19/01/2019 20:50
Nyheder fra Religion.dk
Præst: Jeg er dybt bekymret over dæmon..
18/01/2019 07:00
Er det problematisk at være radikal i s..
18/01/2019 07:00
Hvor mange af Danmarks kristne er ikke m..
17/01/2019 07:59
Jim Lyngvild: Jeg håber, skæbnegudinde..
17/01/2019 07:00
I Berlin bygger de synagoge, moske og ki..
16/01/2019 07:00