Tja.. Arne.

Hvad er det gode ved, at Martin Luther King blev myrdet?
Hvad er det gode ved, at små afrikanske piger bliver voldtaget?
Hvad er det gode ved at anse sig selv for klogere end alle andre?
Hvad er det gode ved intolerante synspunkter?

Vi kan vælge at leve vores liv i vores private lille drømmeverden, eller vi kan udtrykke vores mening om de ting, vi finder dårlige ved verden og i de sociale interaktioner. De kan nemlig ikke ties ihjel. Men måske kan vores meninger få andre til at reflektere over deres egen måde at takle verden på, og beslutte sig for at skifte kurs. For som Piet Hein udtrykte det:

Vil du ændre verden,
og gøre det med held,
begynd med dens centrum,
begynd med dig selv.

Det princip har jeg selv søgt at leve efter i mange år i erkendelse af, at drømme ikke har ret mange chancer for at gå i opfyldelse, hvis man ikke selv gør en indsats for det.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Det forekommer mig, at der er en indbygget modsigelse i din kommentar, Arne.

Du synes altid at fokusere på det mest negative, du kan finde i andres indlæg, hvorimod jeg fokuserer på de muligheder, vi har, for at påvirke verden i en god retning. Det finder du åbenbart forkert.

At du opfatter mine bestræbelser som "korsridderagtige", er meget sigende for din opfattelse af andre, som den kommer til udtryk i dine indlæg. Korsridderne prøvede med magt at udbrede kristendommen. Mine bestræbelser går blot ud på at få mennesker til at tænke selv, og ikke lytte til missionærer og hykleriske dogmer.

Det er da fint, at du selv finder glæde i tilværelsen og elsker dig selv så højt. Blot er det trist, at denne glæde ikke har gjort dig mere tolerant overfor andres menneskers vej til glæden, så du føler dig kaldet til et udnævne dem til mennesker med "mangler".

Som jeg ser det, er tolerance det værste et menneske kan mangle, og jeg har svært ved at forstå, hvordan intolerante mennesker kan hævde at være lykkelige. Jeg antager, at det mere drejer sig om en følelse af bedreværd, som vel kan give en vis form for tilfredsstillelse, hvis man ikke evner at bekymre sig om andres lykke.

For mig er den største glæde glæden ved at hjælpe andre, og det er vel egentlig også det grundlæggende budskab i kristendommen, at det skal udmøntes i praktisk handling. Det er der heldigvis flere på debatten, der har forstået og lever efter.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hvis noget er uklart for dig, Arne, er du da velkommen til at spørge om, hvad jeg mener.

Jeg mener, at det er trist, at du altid fokuserer på det mest negative, som du kan finde i andres indlæg.

Hvorfor fokuserer du f.eks. ikke på min bemærkning om, at den største glæde er glæden ved at hjælpe andre. Finder du ikke, at det er noget værd i din lille "aladdinhule".

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Kristendommens næstekærlighed, som den udtrykkes skriftligt og visuelt, er for mig en nærmest uudtømmelig kilde til inspiration".

- Arne er nu en bemærkelsesværdig lille agnostiker..;))

"...også elsker mit mangelfulde selv - ja selv elsker det af mit selv, som jeg ikke kender".

- Du nærer kærlighed til dig selv, vil det så sige du er objekt for dit subjekt - ku' du ikke forklare det lidt nærmere, nu du selv byder skålen rundt?

mvh
Simon

...jeg ka' godt forstå du skynder dig væk fra spørgsmål til dit selvkærlighedsforhold, med insinuationer om Oles psyke - du "kristne agnostiker"..;)

mvh
Simon

"Jeg ser at Simon øjensynlig end ikke har overvejet, hvor svært det kan være at elske sig selv - sværere og sværere jo længere man kommer i den ofte smertefulde proces".

- Du må endelig forklare forholdet Arne, jeg spørger jo netop, om kærlighedsforholdet opstår med dig selv som objekt for dit subjekt? At det virker besværligt, er vist åbenlyst for mennesker flest. Er der da en større pointe i det dér med at du må kunne elske dig selv?

mvh
Simon

Næh, Arne, jeg er ikke spor trist, og det har jeg heller ikke skrevet nogen steder. Men det svarer jo godt til din sædvanlige debatstil, at hvis du ikke kan finde noget reelt at kritisere ved et indlæg, så kan du da altid fordreje en udtalelse, og derefter kritisere den.

Fint at du vil afholde dig fra at "psykoanalysere" mig, for det har du hidtil ikke demonstreret evner for og uddannelse til.

Hvis du forestiller dig din lille "aladdinhule" skal indeholde indlæg af den art, som du leverer, skal du nok ikke regne med, at den bliver velbesøgt.

Mvh

Ole Bjørn :o)


P.S. Glæden ved at hjælpe andre er ikke et "dog" men en livsstil, men det tyder dine kommentarer ikke på, at du forstår.

Hvis jeg skriver, Arne, at jeg finder voldtægt af afrikanske småpiger forfærdeligt, betyder det ikke, at jeg har det forfærdeligt.

Du har jo før demonstreret din mangelfulde forståelse af dansk, så måske ville det være en god idé, at du gennemtænkte, hvad du rent faktisk skriver, når du i din fantasi udmaler dig, hvad andre mennesker føler, tænker og tror.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Når man åbner en tråd på en debat, er det vel for at høre andres mening om, hvad man skriver.

Hvis man ikke bryder sig om disse meninger, og giver sig til at kritisere dem, må man vel forvente, at de kritiserede tager til genmæle.

Utroligt at du efter alle disse år, Arne, stadig ikke har fattet, at når man er negativt indstillet overfor nogle mennesker, og håner dem gang på gang, uanset hvad de skriver, så vil de se kritisk på, hvad du selv skriver. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så må man starte med at ændre sin egen opførsel, hvis man vil ændre noget i verden.

Vær positiv overfor andre. Så vil du også møde en positiv attitude fra dem.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Dvs. at du for at løse kriser i dit liv, må elske dig selv, var det sådan du havde forestillet dig krisehåndtering og kærligheden? ;)

mvh
Simon

"to debattører, der øjensynlig ikke evner at præsentere, hvad de selv står for, hvad livsanskuelse eller livsfilosofi angår, og som i stedet bruger alle kræfter på - ret så forgæves, synes jeg - at søge at skyde ned, hvad jeg her har præsenteret, at jeg står for".

- Javel ja, men ærlig talt, her stiller man spørgsmål til værdien af et selvkærlighedsforhold fra jødisk/kristne grundsyn, du som agnostiker endda forklarer er kriseberedskabet i din egen værktøjskasse, men du ser ingen grund til undren hos nævnte debattører, er det sådan vi skal forstå dig?

Udover kløften mellem kritik af personen og dennes meninger, er der såmænd en verden til forskel mellem det at dyrke sig selv som kærlighedsobjekt, og så det at nære et nøgternt kritisk selvforhold i en menneskelig psykologisk grundforståelse. Det er bare ikke sammenlignelige str. Arne.

Derudover synes du helt at miste grebet om allerede forklarede forhold, i det du underliggende udtrykker samme idé om, at nævnte debattører pr. def. må se på livet udfra et statisk formalistisk grundsyn. Men at se kritisk på ældre grundsyn om selve livets mening, er blot en vurdering af disse beskrivelsers værdi som forklaring på livet i og omkring os. Og her må vi bare sige, at de slet ikke rækker som fornuftige antagelser, og at det slet ikke hjælper at henvise os til evt. stærke følelser for dem, for de beskriver jo slet ikke dig, men idéer om et verdensbillede fra en samtid væsensforskellig fra den du er påvirket af. At vi ka’ finde overensstemmelser her og dér, er slet ikke overraskende, for tænkende mennesker i antikken var langt fra dumme. Men du må se de to, tre og firetusinde års kulturhistorier som en udviklingshistorie, hvorfor det blir nytteløst at knytte sin identitet til fortællinger du ikke er indeholdt i.

mvh
Simon

Jeg skr.: ”...her stiller man spørgsmål til værdien af et selvkærlighedsforhold fra jødisk/kristne grundsyn, du som agnostiker endda forklarer er kriseberedskabet i din egen værktøjskasse, men du ser ingen grund til undren hos nævnte debattører, er det sådan vi skal forstå dig?”.

Hertil svarer Arne: ”at elske”...

- Jamen jeg ændrer da gerne ordlyden, med udsigt til et interessant svar:

...her stiller man spørgsmål til værdien af et selv-elskovsforhold fra jødisk/kristne grundsyn, du som agnostiker endda forklarer er kriseberedskabet i din egen værktøjskasse, men du ser ingen grund til undren hos nævnte debattører, er det sådan vi skal forstå dig?

mvh
Simon