annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15689441
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2382369
Et andet syn 1991953
Åndelig Føde 1525882
Jesu ord 1523571
Galleri
Himmellandskab
Hvem er online?
0 registrerede 425 gæster og 127 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14725 - 09/02/2013 09:25 I have a dream
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7204
Sted: Sydsjælland

I have a dream, sagde Martin Luther King i 1960’erne – og så blev han skudt.
I dag har USA en sort præsident.

Uden sammenligning i øvrigt, og uden fare for at blive "skudt ned" - andet end verbalt - så har jeg også en drøm: At vi gør Trosfrihed.dk til et sted, hvor idéerne blomstrer.

Et mødested hvor vi hver især præsenterer vore livsanskuelser, livsfilosofier eller livsindstillinger (eller hvad vi nu vil kalde det) så godt, vi overhovedet kan - i stedet for at vi konstant "skyder hinanden ned" både verbalt og personligt.

Hvem gider at følge med i et personfnidrende verbalt "hundeslagsmål" mellem anonyme mennesker?

Hvor er idéerne, visionerne, inspirationerne?
Er de ikke meget mere værdifulde end gensidige nedrigheder?
Hvad om vi i stedet fremhævede det allerbedste, vi "har i ærmet", ved netop det standpunkt, vi hver især har valgt blinker

Hvad er f. x. det gode ved at lade materialisme, videnskab og rationalisme dominere?
Hvad er f. x. det gode ved en særlig nordvesteuropæisk og eksistentialistisk form for kristendom?
Hvad er f. x. det gode ved forskellige former for islam – som sufisme - eller sharia?
Hvad er f. x. det gode ved buddhisme og andre østlige filosofier/religioner?

Tænk om vi gjorde Trosfrihed.dk til en "Aladdins hule" fuld af strålende fristende frugter - i stedet for alene "et værtshus for et offentligt slagsmål, hvor enhver kan deltage i at smadre inventaret" blinker

M.v.h. Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (09/02/2013 09:59)
Top Svar Citer
#14726 - 09/02/2013 10:13 Re: I have a dream [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Tja.. Arne.

Hvad er det gode ved, at Martin Luther King blev myrdet?
Hvad er det gode ved, at små afrikanske piger bliver voldtaget?
Hvad er det gode ved at anse sig selv for klogere end alle andre?
Hvad er det gode ved intolerante synspunkter?

Vi kan vælge at leve vores liv i vores private lille drømmeverden, eller vi kan udtrykke vores mening om de ting, vi finder dårlige ved verden og i de sociale interaktioner. De kan nemlig ikke ties ihjel. Men måske kan vores meninger få andre til at reflektere over deres egen måde at takle verden på, og beslutte sig for at skifte kurs. For som Piet Hein udtrykte det:

Vil du ændre verden,
og gøre det med held,
begynd med dens centrum,
begynd med dig selv.

Det princip har jeg selv søgt at leve efter i mange år i erkendelse af, at drømme ikke har ret mange chancer for at gå i opfyldelse, hvis man ikke selv gør en indsats for det.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#14730 - 09/02/2013 11:58 Re: I have a dream [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7204
Sted: Sydsjælland

Jeg ser, at Ole foretrækker at fokusere på det deprimerende, det forkerte - og vel nærmest korsridderagtigt vil gå til kamp herimod.
Det er der selvfølgelig heller ikke noget galt i - og der er jo frit valg på alle hylder blinker

For mit vedkommende har den store værdi i at følge - og deltage i - Trosfrihed.dk imidlertid været de dejlige og strålende inspirationer, jeg har mødt der, eller er blevet inspireret til selv at søge, samt muligheden for at afklare egne holdninger og idéer.

Kristendommens næstekærlighed, som den udtrykkes skriftligt og visuelt, er for mig en nærmest uudtømmelig kilde til inspiration.
I den netop forgangne sommer oplevede jeg dens helt overraskende styrke i nogle få sekunders intenst samvær (mere er ikke længere muligt) med den Kristus Ikon, som kan ses (i alt for dårlig kvalitet) her i billedgalleriet, og som for snart mange år siden blev en for mig uvurderlig hjælp til at starte min individuationsproces i jungiansk forstand, og som også førte mig til visionen: Tilværelsen er et mirakel - som jeg elsker! - meget hjulpet af Jalal al-Din Rumi's 8-900 år gamle, meget dybere, og for mig helt vidunderlige, muslimske sufi-digt:
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.

Men også, hvad jeg oplever som kvaliteter i buddhismen, kortest muligt udtrykt ved ordene:
Citat:
Der er lidelse.
Der er en årsag til lidelse.
Der er en vej ud af lidelsen.
åbner, synes jeg, en hel verden af vidunderlig værdi - ikke så langt fra C.G. Jungs psykologiske verden, omend betydeligt mere omfattende - og endnu dybere.

Naturvidenskabelig materialisme og rationalisme har jo dels givet os en masse teknologiske bekvemmeligheder, som vi konstant kan glæde os over og ikke kunne tænke os at undvære, men den har jo også givet os viden om universets udvikling og beskaffenhed, som overgår selv de vildeste fantasier.
Tænk blot på sådan noget som entanglement (klik).
Religiøs mystik er jo nærmest "barnemad" i sammenligning hermed og forstærker for mig en stadigt voksende kærlighed til det, at verden er - til verdens væren - også selv om jeg er ude af stand til - eller måske netop derfor - at forestille mig verdens ikke-væren.

Al den slags - og meget mere til - gør, at jeg i det daglige aktivt elsker livet - medmenneskeligt, eksistentielt (ikke nødvendigvis eksistentialistisk) og spirituelt - også elsker mit mangelfulde selv - ja selv elsker det af mit selv, som jeg ikke kender blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#14732 - 09/02/2013 12:42 Re: I have a dream [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Det forekommer mig, at der er en indbygget modsigelse i din kommentar, Arne.

Du synes altid at fokusere på det mest negative, du kan finde i andres indlæg, hvorimod jeg fokuserer på de muligheder, vi har, for at påvirke verden i en god retning. Det finder du åbenbart forkert.

At du opfatter mine bestræbelser som "korsridderagtige", er meget sigende for din opfattelse af andre, som den kommer til udtryk i dine indlæg. Korsridderne prøvede med magt at udbrede kristendommen. Mine bestræbelser går blot ud på at få mennesker til at tænke selv, og ikke lytte til missionærer og hykleriske dogmer.

Det er da fint, at du selv finder glæde i tilværelsen og elsker dig selv så højt. Blot er det trist, at denne glæde ikke har gjort dig mere tolerant overfor andres menneskers vej til glæden, så du føler dig kaldet til et udnævne dem til mennesker med "mangler".

Som jeg ser det, er tolerance det værste et menneske kan mangle, og jeg har svært ved at forstå, hvordan intolerante mennesker kan hævde at være lykkelige. Jeg antager, at det mere drejer sig om en følelse af bedreværd, som vel kan give en vis form for tilfredsstillelse, hvis man ikke evner at bekymre sig om andres lykke.

For mig er den største glæde glæden ved at hjælpe andre, og det er vel egentlig også det grundlæggende budskab i kristendommen, at det skal udmøntes i praktisk handling. Det er der heldigvis flere på debatten, der har forstået og lever efter.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#14733 - 09/02/2013 13:12 Re: I have a dream [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7204
Sted: Sydsjælland

Jeg ser, at Ole skriver til mig:
Citat:
Det er da fint, at du selv finder glæde i tilværelsen og elsker dig selv så højt. Blot er det trist, at denne glæde ikke har gjort dig mere tolerant overfor andres menneskers vej til glæden, så du føler dig kaldet til et udnævne dem til mennesker med "mangler".
Hvordan Ole finder belæg for en sådan "trist" udtalelse forekommer mig mildt sagt uklart - og så endda her i "Aladdins hule" blinker

Arne.
Top Svar Citer
Array
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Min ”religion”
af Arne Thomsen
25/04/2024 14:21
Kom op på bjerget...
af ABC
25/04/2024 10:42
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
24/04/2024 22:52
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Tre forsikringsselskaber skal betale for..
25/04/2024 15:00
Danmark øger militær støtte til Ukrai..
25/04/2024 14:57
Ny undersøgelse: Mangel på pædagoger ..
25/04/2024 14:44
Jonatan Spang tager 'længere pause' fra..
25/04/2024 13:49
Over 100 strandede hvaler reddet i Austr..
25/04/2024 13:25
Nyheder fra Religion.dk