annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3920138
Et andet syn 1153600
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 907245
Jesu ord 805754
Spirituel omsorg 764696
Galleri
Symbol
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 4 gæster og 86 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 15 < 1 2 3 4 5 ... 14 15 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14706 - 06/02/2013 12:53 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Michael]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Jeg kan godt forstå dig, Michael, for børn kan virkelig være irriterende, men som jeg ser dem, er de mennesker i svøb med en glubende videbegærlighed og en stringent logik, der kan give pudsige resultater, fordi de endnu ikke forstår de mange nuancer i sproget. Desværre ødelægger vi både deres logik og videbegærlighed gennem opdragelsen, så der til sidst kun er det irriterende tilbage.

Når diktatorer "elsker" små børn, så er det nok fordi, de ikke anser dem for farlige for deres magtmisbrug, og det er jo samtidig god propaganda, når man vil opfattes som landsfader.

Hvis man forstår børns handlingsmønstre, er det intet problem at forvandle en skrigende klasse unger til lydhøre elever. Det talent løber i min familie, hvor vi er mange, der har beskæftiget os med undervisning af børn i alle aldre. Den evne savner mange lærere, og ender derfor som stressede nervevrag. Nogle børn fører altid an i mobningen, fordi de lige som Hansedrengen savner anerkendelse, og derfor prøver at vise deres foragt for autoriteterne, for at imponere de andre børn.

Lærergerningen er utrolig vigtig for samfundets trivsel, og jeg har altid været tilhænger af, at lærernes løn skulle tredobles, men at kravene til deres evner og uddannelse så også skulle være tre gange så skrappe.

I dagens Danmark har lærerne dårlige arbejdsbetingelser, så mange hopper fra og bliver forfattere eller entertainere eller går over i erhvervslivet, hvis de da ikke har fået førtidspension på grund af stress.

Men fornuft og fremsyn er jo ikke det, der præger vore politikere, så på trods af pæne intentioner fra regeringen, vil vi nok ikke se de store forandringer her.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#14709 - 07/02/2013 00:06 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: ole bjørn]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Sikkert ikke, men sådan har vilkårene altid været. Livet foregår ikke på Christiansborg men i det enkelte klasseværelse i et samspil mellem lærer og elever. Af dette samspil opstår den virkelige styrke til forandring ikke gennem lovgivning ovenfra.

Det, børn har og som vi ødelægger, er frihedens gave.Et eller andet sted på vejen mister de den og bliver os, som også selv engang var børn.

Jeg har ikke fremført min sag godt nok, det har du ret i, men et eller andet sted ved min deltagelse på de to debatter lærte jeg menneskene at kende, som jeg aldrig har kendt dem før og jeg blev dybt chokeret. Men det nytter ikke noget at komme med forblommede hentydninger om ting, som andre ikke har kendskab til.

Vi mennesker er blevet forledt til at tro, at tanken er det ypperste hjernen formår. Men hjernen kan mere end det, den kan se og den kan skelne.

Disse er ikke tankevirksomhed.

At være opmærksom er at se sig selv som man kommer til udfoldelse i en reaktion på livets udfordringer. For at kunne det må man forholde sig fuldstændig passiv og blot se hvad der sker.

Kan man det vil man se, at alle ens reaktioner er begrænsede. Ja, man vil se meget mere. Men da ingen kan se på éns vegne giver det ikke megen mening at udstikke retningslinier for en anden, for man ved ikke hvad den anden ser.

Man ved kun hvad man selv ser. smiler

Det er nok det sværeste af alt, blot at se for konstant fortolker vi og prøver at sætte det sete ind i en bestemt ramme.

Denne lille del af os selv, som vi kalder jeget, blander sig konstant - men dette skal jeg ikke komme nærmere ind på lige nu.

Vi mennesker har mange forestillinger om hvad frihed er og hvad den ikke er. Alting opfatter vi i modsætninger.

Men transcendens betyder ''udover'' - udover tankens modsætninger. Det eneste der kan rumme modsætningerne er det seende blik. Derfor må man være stille.

Selvom HansKrist ikke vil tro det så er viljen, begæret og jeget et og det samme.

For den, som ikke kan se er vold og magt, selvkontrol og undertrykkelse, disciplin.

For den, som kan se, er friheden den højeste disciplin. smiler

Jeg formoder, at mit liv nu har bragt mig til at skulle arbejde med børn og unge. Det glæder jeg mig til. Jeg synes at de bliver ladt i stikken i nutidens samfund.

Hvorfor diktatorer gerne vil afbildes med børn vil jeg lade ligge. Hvad der er lys for dem er mørke for mig. Ligesom det, som er lys for mig, er mørke for dem.

Børn er røvirriterende når de, som mine nevøer, bliver ved med at råbe og skrige i baggrunden mens min bror og jeg taler i telefon men jeg synes da, at de er meget søde når jeg møder dem mens de er på vej ud i skoven sammen med resten af børnehaven.

Men selvfølgelig skelner jeg ikke mellem børn og gråspurve. Det er det samme smil de fremkalder hos mig.

Som når jeg går ned af vejen mod mit arbejde ved siden af den store hæk, morgensur og gnaven.

Al den muntre pludren i hækken løfter min sindsstemning (eller mit hjerte, om du vil) og hvis en lille sjæl stikker hovedet ud af hækken er det lige før, at mit smil bliver til en latter.

Se, nu har jeg fortalt dig alting og det, selvom janteloven trives i bedste velgående overalt.

Jeg gør det kun fordi jeg elsker skønhed og fordi jeg ved at det mest følsomme og sårbare samtidig er det stærkeste af alt.

Om det man ikke ved bør man måske ikke tale, men giver man sig til at tale er der en anden sigen, som er gældende.

''Vid alt hvad du siger, men sig ikke alt hvad du ved''. smiler
Top Svar Citer
#14710 - 07/02/2013 00:31 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Michael]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Jeg har jo sagt det, Michael. Du har sans for filosofi. Ikke i den forstand at du går op i kendte filosoffers hjernespin, men at du tænker selvstændigt over dit liv og dine erfaringer (i modsætning til Hansedrengen). Dette er den eneste form for filosofi vi alle har brug for, for vi er alle unikke.

Mit eget middel mod fordomme og vanetænkning kalder jeg 180 graders reglen. Jeg prøver at se alle mine reaktioner og opfattelser fra det diametralt modsatte synspunkt. Det har givet mig en større forståelse af mig selv, og har ofte fået mig til at grine ad mig selv.

Om frihed overhovedet eksisterer, ved jeg ikke, men i så fald må det være på kvanteniveau. Men vi har helt klart følelser af både frihed og bundethed. Det er måske på grund af det sidste, at vi stræber efter frihed.

Det her kan blive en interessant dialog.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#14716 - 07/02/2013 20:11 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: ole bjørn]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Jeg tror nu, at du hurtigt vil blive skuffet over mig, Ole Bjørn.

smiler

Medmindre man er slave og derfor kender friheden før man blev gjort til slave, er der intet der tyder på at den bundne nogensinde skulle opfatte sig selv som værende bundet.

Tværtimod er vi alle blevet opdraget til at tænke på en bestemt måde. Vi forstår ikke hvad tanken er og derfor kan vi pludselig møde en anden med en helt anden tanke, skabt fra en helt anden baggrund.

Det er forunderligt at betragte hvordan disse forskellige tanker hver især er selvopfyldende.

Muslimen lever i sin egen begrebsverden og opfatter den som fuldstændig sand, ligesom den kristne lever i sin egen begrebsverden som fuldstændig sand.

Dette gør de fordi vi selvfølgelig alle er en del af vores egen begrebsverden. Et resultat af den og en del af den.

Dette er vores verden i dag. En uendelig diskussion på tankens, intellektets præmisser og derfor hersker der total uvidenhed allevegne.

Det bundne menneske er ikke klar over at det er bundet ligesom det dumme menneske ikke selv er klar over at det er dumt.

Men bundethed og dumhed er død og livet er ikke død.

Ligesom den lille anemone brød gennem cementen bryder livet konstant igennem dødens mørke.

jeg kan ikke tale på andres vegne så jeg vil tale på mine egene:

Her i dødens mørke mærker jeg en stigende utilfredshed. Jeg fortolker den ikke og prøver ikke umiddelbart at forstå den. Det ville blot putte den ind i de gamle rammer - den evige fortsættelse.

Denne utilfredshed er livets lys. I stedet for, at fortolke det og dræbe det, vil jeg blot lytte til det for at forstå hvad det fortæller mig.

Det er ikke så svært, som det lyder. Hvis man er fuldstændig stille og blot lytter så fortæller utilfredsheden sin historie.

man bør lytte til sig selv og forstå sig selv - før man henvender sig til andre.

Og så hjælpe dem til iogså selv at forstå sig selv.:)
Top Svar Citer
#14718 - 08/02/2013 01:20 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Michael]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Skuffet bliver man kun, når ens forventninger er urealistisk høje. Det er mine ikke, Michael. Jeg er realist.

De fleste mennesker tror, at filosofi handler om at kende og forstå filosofiens historie og store tænkere. De tager fejl, og Hans er et skoleeksempel på denne fejlfortolkning. Filosofi handler om at sætte sine egne livserfaringer i en forståelig sammenhæng. Derfor er alle tidligere filosoffer fejlbehæftede for os, fordi de jo ikke kan medtage den nyeste viden i deres tankekonstruktioner.

Det har du for længst forstået, Michael, og selv om du har haft nogle raptusser med følelsesmæssige udbrud ind imellem, så har dine personlige bestræbelser tydeligt fremgået mellem linjerne. Om dine tanker har værdi for et større forum er underordnet i denne forbindelse. Filosofi starter med selverkendelse, at se på sig selv nogenlunde fordomsfrit udefra, og hvis man ikke er i stand til det, bliver alle ens tanker værdiløse, som i tilfældet Hans.

Men du er da foreløbig kommet godt på vej.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 15 < 1 2 3 4 5 ... 14 15 >


Seneste indlæg
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
21/09/2019 21:18
Mellemrummet
af Simon
21/09/2019 20:58
Samtaler omkring bålet...
af Tikka
21/09/2019 00:31
OPLYSTHED
af Gerth
20/09/2019 21:24
Lyser på vej
af Simon
17/09/2019 10:32
Nyheder fra DR
Mindst 74 anholdt efter sjælden protest..
21/09/2019 22:43
Efter ekskonens død har krigsfotografen..
21/09/2019 22:30
Hver tredje gymnasieelev har gjort skade..
21/09/2019 22:28
3F-formand: Truende bagagemedarbejder er..
21/09/2019 19:30
Detektor: Var Løkkes S-frieri virkelig ..
21/09/2019 19:06
Nyheder fra Religion.dk
Er selvudvikling det moderne svar på Gu..
20/09/2019 08:00
Er ordentlighed virksomhedernes nye valu..
19/09/2019 22:00
Professor: Svend Lings-sag har mudret de..
19/09/2019 22:00
Test dig selv: Hvor godt kender du Højs..
19/09/2019 08:00
Natur og kultur har præget de shamanist..
18/09/2019 08:00