annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15535776
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372279
Et andet syn 1980771
Jesu ord 1518378
Åndelig Føde 1465535
Galleri
Mad for sjov
Hvem er online?
1 registreret somo 335 gæster og 305 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 15 1 2 3 ... 14 15 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14686 - 05/02/2013 10:34 Menneskets ulidelige snæversyn.
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Hver gang jeg vende hjem fra en længere rejse fyldt med nye indtryk, og genser den hjemlige debat, må jeg bekæmpe en følelse af depression over det snæversyn, den repræsenterer. Det er ikke så meget de begrænsede emner, som det er opfattelsen hos de fleste diskussionsdeltagere af, at de repræsenterer nogle universelle sandheder, der bekymrer mig. Hvorfor er det så svært at fatte, at ikke blot universet, men selv et begrænset område som menneskelivet, er alt for kompliceret til at kunne fattes af et enkelt menneske.

I jainismen, en af verdens mest spændende religioner, som næsten ingen danskere kender til, på trods af at den af mange anses for at være verdens ældste religion og en forløber for hinduismen, har man en fabel, der illustrerer dette forhold. En flok blinde mænd anbringes omkring en elefant, og føler på henholdsvis dens snabel, stødtænder, øre, ben, krop og hale, og ud fra deres erfaring beskriver de så hele elefanten, hver især overbevist om, at deres beskrivelse er korrekt.

Historien skal vise, at der findes utallige synsvinkler på ethvert fænomen, og at ingen derfor kan hævde at kende sandheden, for der eksisterer ingen absolutte sandheder.

Det er ikke det indtryk, man får, når man ser snæversynede debattører hævde, at deres synspunkt er det rigtige, og at alle andre burde bøje sig i ydmyghed for deres store viden og visdom. Kan nogen fortænke mig i, at jeg ryster på hovedet over en så ufattelig dumhed?

Religioner og teologi er ikke en kilde til visdom, men til viden om det menneskelige snæversyns mange aspekter. Jo flere af dem, man studerer, jo bedre forstår man den menneskelige begrænsning, og dermed også begrænsningerne i sin egen viden. Men hvad gavner det i den store sammenhæng, så længe verden domineres af religiøst og kulturelt snæversyn.

Mvh

Ole Bjørn :o)


P.S. Jainismen har ingen guder, men opererer med et evigt eksisterende univers, og er i øvrigt en ekstrem ikke-voldelig religion, der anser enhver livsform for hellig helt ned til mikrobeniveau.



Top Svar Citer
#14688 - 05/02/2013 11:44 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland

Jainisme (klik)
Citat:
Ifølge jainismen er Universet evigt, og i dette virker et uendeligt antal enkeltsjæle, jiva, der er udstyret med ubegrænset salighed og alvidenhed. De mister disse egenskaber, når de bindes til de fem materielle substanser: rum, bevægelse, hvile, tid og stof.

Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (05/02/2013 11:58)
Top Svar Citer
#14689 - 05/02/2013 12:23 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Desværre, Arne, er Gyldendals fremstilling både utiltrækkelig og fejlbehæftet. Jainismen kan spores tilbage til de tidligste kulturer i Indusdalen, og har påvirket både hinduismen, buddhismen og andre indiske religioner med sit uhyre komplicerede naturfilosofiske verdensbillede, som bl.a. karmabegrebet stammer fra, men det er for omfattende at redegøre for her.

Forskellen på de to senere sekter, Digambara og Svetambara er, at sidstnævnte ikke tillader nonner at være nøgne i klostrene, og de skal derfor bære hvidt tøj, men mændene er nøgne i klostrene i begge sekter.

Der er mere end fire millioner aktive jainister med store grupper i bl.a. USA og Canada og andre dele af det britiske imperium. Det er verdens mest asketiske religion, og kun ganske få ting er tilladt at spise og drikke. Selv mælk er forbudt, for det anses at være tyveri fra koen. Idealet er at dø ved langsomt at sulte sig ihjel over en årelang periode, så man kan befri sjælen fra mest mulig karma.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#14690 - 05/02/2013 15:42 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
smiler
Top Svar Citer
#14692 - 05/02/2013 18:06 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Da jeg var ung, studerede jeg og sammenlignede alle verdensreligionernes trosgrundlag for at finde ud af, hvad der var årsagen til, at millioner af troende dannede sig fantasiforestillinger om guder, og slog hinanden ihjel for at "bevise", at de havde ret. Det, der undrede mig mest var, at de end ikke gad lytte til argumenterne for, at andre forklaringer måske var bedre.

Det stod mig efterhånden klart, at religioner ikke var et spørgsmål om sandhed, og at snæversynet blot var et forsvar mod den nagende tvivl om, at verden og livet måske havde andre formål end dem, som man troede på i den gruppe/stamme, man nu engang tilhørte. Religionerne blev dermed til samlingssymboler, som magtsyge mennesker kunne bruge til at manipulere deres medmennesker med.

Men selv om jeg har fortsat disse studier i årenes løb, og sat mig ind i en masse religioners trosgrundlag, så er det ikke emnet for denne tråd, som skulle handle om, hvorfor mennesker afviser tilgængelig viden i en verden, der giver os en uendelig række af muligheder for at blive klogere. Hvad får mennesker til at holde op med at søge alsidig viden, og i stedet klamre sig til snævre synspunkter om verden og livet?

Jeg kan kun opfatte det som en frygt for livet, at man kun vil kende til en lille fraktion af det, som man måske føler sig tryg ved. Denne frygt får en Hansemand til at indbilde sig selv, at han er klogere end alle andre, en Michael til at kræve, at vi lytter, skønt han ikke selv vil lytte, en Arne til at lede efter fejl hos alle, han konfronteres med og en hjernevasket somo til at bombardere os med islamisk snæversyn og intolerance, for at nævne nogle af de mest fanatiske. Ethvert forsøg på en seriøs meningsudveksling er dødsdømt på forhånd i dette miljø.

Det er forståeligt, at seriøse debattører holder sig væk. Det ville jeg også gøre, hvis ikke jeg havde været med til at starte denne debatside, og derfor føler et vist ansvar for at give de snæversynede et modspil.

Mvh

Ole Bjørn :o)




Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 15 1 2 3 ... 14 15 >


Seneste indlæg
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Er dette videnskab...
af Anonym
28/03/2024 17:32
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk