Kære treram.
Jeg nåede ikke at se dit indlæg inden jeg rejste, men det gør jeg så nu, og det fortjener en kommentar.
Filosofi er et intellektuelt tidsfordriv, som er totalt unødvendigt for at leve et fornuftigt liv. Det har efterhånden udartet sig til en konkurrence om, hvem der kan finde på flest nye ord og begreber til at forklare en åndelig verden, som den pågældende filosof nu opfatter den. Hver ny filosof begynder derfor med at vise, at hans forgængere tog fejl eller kun havde delvis ret, og derefter får man så den "rigtige" forklaring.
For at holde rede på de mange begreber opfinder man så nye "ismer" til at klassificere de mange fantasier. Kun ganske få filosofiske teser har vist sig holdbare i længden. Det gælder f.eks. David Humes påvisning af, at uanset hvor mange gange en fysisk proces får det samme udfald, er det ingen garanti for, at det fortsat vil ske. Vores tænkning er baseret på vaneforestillinger.
En anden holdbar tese er Kurt Gödels påvisning af, at ingen matematiske beviser kan være absolutte, en opdagelse der rystede alverdens matematikere og filosoffer. En tredie er Wittgensteins påvisning af, at sproget er ude af stand til at skabe fuld forståelse mellem mennesker, hvilket alle filosoffer og præster burde lægge sig på sinde. Der findes derfor heller ikke nogen absolutte sandheder.
Hvad skal vi så med filosofferne? De kan da bruges som beskæftigelsesterapi til arbejdsløse samspilsramte som Hansedrengen, eller som et middel mod intellektuel kedsomhed, hvis man ikke kan finde noget fornuftigere at tage sig til, men faktisk er det kun naturfilosofien, der har betydning for os, fordi den åbner for nye veje i forskningen. Men almindelige mennesker behøver ikke at kende til den.
Som en psykolog engang udtrykte det: Gode gamle Signe. Hun havde aldrig hørt om Freud, men hun havde fjorten børn. Det er vist sagen i en nøddeskal, så du har ingen grund til at læse om filosoffernes fejltagelser for at få et godt liv.
Som ung var jeg igennem hele striben fra de gamle grækere til de nyere fra det tyvende århundrede, og der er meget lidt at hente for en selvstændig tankevirksomhed. I dag er det kun naturfilosofi og sprogfilosofi der kan fange min interesse, for de er praktisk anvendelige i dagligdagen. Der er mere visdom i ordsprog og folkelige overleveringer end i alverdens religioner og åndelige filosofier.
Mit nylige besøg i Indien fik mig til at læse op på min viden om Jainismen fra den i starten var en naturfilosofi, og det er slående, som både Hinduismen, Buddhismen, Kristendommen og flere østlige religioner har lånt væsentlige tanker fra den. Mest forbløffende er, at disse gamle tanker indeholder en masse paralleller til moderne naturvidenskab, så man kunne tro, at vi er født med en intuitiv forståelse af universets love. Desværre udviklede den sig også til en religion med de ulemper, det medfører.
Så du har ret i, at det meste filosofi er noget sludder, og på toppen af sludderet finder du Heidegger, Hansedrengens yndling. Den gamle nazists tanker var lige så forskruede, som Hansedrengens er i dag, men sproget var selvfølgelig mere kultiveret, end det som Hansedrengen bruger i chatten.
Mvh
Ole Bjørn :o)