annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3734961
Et andet syn 1138830
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 880404
Jesu ord 792139
Spirituel omsorg 757264
Galleri
Paul Tillich
Hvem er online?
4 registrerede Gerth, Arne Thomsen ,(2 usynlige), 107 gæster og 24 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 14 1 2 3 ... 13 14 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14446 - 21/12/2012 17:08 Næstekærlighed
Harly Offline
godt igang
Registeret: 30/06/2008
Indlæg: 64
Sted: København, Amager.
Ved du hvad ondskab er? Har du oplevet ondskaben personligt, på din egen krop og sjæl, som man siger? Har du oplevet hvordan det føles inderst ind, at blive behandlet uretfærdigt og ubarmhjertigt? Forstår du så, hvad det vil sige, at blive behandlet dårligt af andre? "Sikke nogle dumme og overflødige spørgsmål", vil du måske tænke, "for det kender alle mennesker da". Ja, det er vel rigtigt nok! Men så kender du altså også det godes modsætning, og derfor ved du altså også godt, hvad det modsatte af næstekærlighed er. Derfor stillede jeg disse spørgsmål, fordi: først, når du virkelig har indset og forstået, hvad det modsatte af næstekærlighed er, så kan du også begynde at forstå, hvad næstekærlighed i virkeligheden er! Og hvordan hænger det nu sammen?:

At blive behandlet dårligt, føles jo ikke særlig rart - især, når du ikke er i tvivl om, at det var meningen, at du skulle få det dårligt af "behandlingen". Det kan vi vist alle blive enige om! Og når du så ved, hvor ondt det gør, at blive behandlet dårligt af andre, så forstår du jo også samtidig, hvad det egentlig indebærer, hvis du, med vilje, selv behandler andre mennesker sådan. Og hvis du så også vælger, at behandle andre dårligt, evt. fordi, de også skal mærke hvordan det føles at blive behandlet sådan, som du selv er blevet behandlet, så er du jo i virkeligheden ikke bedre selv, end dem, som i første omgang var onde mod dig - for så er du jo faktisk også selv blevet "en af de onde", for at udtrykke det sådan - for så begår du jo selv, via hævn-agten, en lignende uretfærdighed som den, du selv bebrejdede andre, at de begik mod dig. Og det øger jo blot mængden af uretfærdighed og ondskab i denne verden! Men ved at bekæmpe din egen umiddelbare trang til vrede og gengældelse, og altså ved, ikke at modsvare det onde med mere ondt, så medvirker du faktisk til, at begrænse mængden af ondskab i denne verden; fordi du jo netop tager afstand fra ondskaben ved, ikke at deltage i den. Og hvis du kan modvirke ondskaben sådan, ved ikke selv at deltage i den, så har du jo faktisk overvundet dig selv i en vis forstand, for godhedens skyld. Og er det ikke det, som de fleste i virkeligheden ønsker, skal ske: det gode? De fleste synes bare ikke at vide, hvordan det dog skulle kunne lade sig gøre; sådan, som verden ser ud i dag. Måske har de fleste set og oplevet så meget ondskab, at de næsten har glemt, hvordan godheden ser ud - fordi den så sjældent viser "sit sande ansigt" for os? Det kan næstekærlighedens aktive udøvelse ændre på!

Læren er altså, at de fejltagelser som andre har begået mod dig, dem bør du ikke selv gentage; for ellers, er du jo ikke selv bedre, end dem, som fejlede overfor dig! Tværtimod, bør du behandle andre, som du selv ønsker at blive behandlet - dvs. at alt det, som du godt vil have, at andre skulle gøre mod dig, det samme skal du gøre mod dem; og alt det, som du ikke vil have, at andre skulle gøre mod dig, det skal du selvfølgelig heller ikke gøre mod dem - for det er essensen i næstekærligheden!

"Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer."(Lukas 6,31)

Næstekærlighed er altså noget som man udøver overfor sine medmennesker ved, aktivt at handle for det gode, imod det onde. Næstekærlighed er som alt andet "håndværk" noget, som man selvfølgelig ikke bare kan mestre fra den ene dag til den anden - det kræver megen øvelse før, du kan begynde at mestre det bare nogenlunde helhjertet. Jo mere man øver sig i at gøre noget, jo bedre bliver man til det man øver sig i - det siger sig selv. Og sådan er det også med næstekærlighed!

"En discipel (elev) står ikke over sin mester; men enhver, som er udlært, skal være som sin mester." (Lukas 6,40)

Men det er der desværre for mange, der åbenbart ikke har forstået, for ellers, ville denne verden jo ikke være præget af al den ondskab, som vi ser omkring os, og som nogle desværre også oplever dagligt - det er der desværre ikke noget nyt i. Der er jo forskellige "grader af ondskab". Man kan tale om, at være lidt ond, eller meget ond. Men det er dog, ikke desto mindre, alt sammen, en form for ondskab. Og hvis ingen modvirker denne ondskab, med det gode, så har den desværre "frit spil" til, at dominere denne verden - hvilket desværre også synes at være tilfældet; for hvad ser og hører vi om, hver dag i nyhederne? Forskellige former for ondskab, begået af mennesker mod mennesker - folk, der behandler andre, som de ikke selv ville ønske at blive behandlet, med forskellige grader af ondskab! Hvorfor sker det? Hvad forårsager denne ondskab? Hvilke tanker ligger der bag, en sådan uretfærdig holdning til sine medmennesker, som jo så medfører denne ondskab? Hvad er baggrunden for, at denne ondskab overhovedet kan finde sted? Jeg vil påstå, at det er mangel på næstekærlighed!

Mange religioner og trosretninger påstår ganske vist, at de opfordrer deres tilhængere til at udøve næstekærlighed. Jeg ser på mængden af verdens ondskab og konkluderer, at det bestemt ikke stemmer overens med virkeligheden - for hvis alle disse milliarder af såkaldte troende mennesker i virkeligheden praktiserede næstekærlighed, så ville denne verden se helt anderledes ud, end den gør i dag! Jeg vil påstå, at verdens problemer er forårsaget af, mangel på næstekærlighed; fordi, de fleste mennesker åbenbart har misforstået, hvad næstekærligheden i virkeligheden går ud på - og at det er derfor de ikke praktiserer "den ægte vare". Verdens ledere, især de religiøse af slagsen, lærer altså ikke, i virkeligheden, sine medmennesker at praktisere næstekærligheden, for de aner åbenbart ikke, hvad det handler om; for det er jo dem som vejleder andre om moral og etik, så derfor er det logisk set også dem, som misforståelsen om næstekærlighed stammer fra - og det altså dem som bærer det store ansvar for, at næstekærligheden er en "mangel-vare" i denne verden. Hvad andet kan man konkludere? Hvis man ikke lærer folk, at praktisere det gode ved, at behandle hinanden ordenligt og respektfuldt, hvad lærer man dem så at gøre, i stedet for? Det modsatte!? Verdens tilstand, er mit vidne!

For at ændre verden, må vi starte med, at ændre os selv, hver især. Det starter med det enkelte menneskes beslutning om, at modvirke ondskaben i denne verden ved, aktivt at praktisere næstekærligheden overfor andre. Og så vil det potentielt kunne brede sig som ringe i vandet til endnu flere af vore medmennesker, dem, som jo er en del af den store familie, der kaldes for menneskeheden. Jeg siger ikke, at det er nemt at gøre, men som verden ser ud i dag, vil jeg påstå, at det er nødvendigt at gøre. Hvis vi ikke gør noget for at ændre på denne verdens tilstand, så vil denne verden jo heller ikke ændre sig, i en mere positiv retning - vi har alle et ansvar for, at gøre dette til en bedre verden at leve i. Jeg er startet! Vil du være med?

Praktiser næstekærligheden, og vis andre, ved dit gode eksempel, hvad det i virkeligheden går ud på! Spred budskabet, om verdens mulige ændring til det bedre, via næstekærligheden! Hold fast i, at insistere på det gode, på trods af det onde - som du evt. vil se og opleve, at andre gør - lær dine medmennesker, ved dit gode eksempel, hvordan man behandler andre, som man selv vil behandles. Og det gælder altså også, hvis du evt. bliver nødt til, at sætte din grænse overfor nogen, så sæt den sådan, som du selv vil have, at andre skulle sætte grænser overfor dig - irettesæt andre, som du selv vil irettesættes; og tilgiv andre sådan, som du selv vil tilgives osv. Næstekærligheden er mere omfattende end de flest tror, for den omfatter faktisk alt, hvad mennesker gør, i forhold til hinanden!

"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem."(Matt. 7,12)
_________________________
Med velment hilsen, Harly. smiler

Ægte kærlighed er givende, ikke krævende; aktiv, ikke passiv.
Top Svar Citer
#14448 - 21/12/2012 18:07 Re: Næstekærlighed [Re: Harly]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Hold da ferie, Harly - hvor er du god og klog.

Tusind tak fordi du giver dig tid til at belære os andre - du gode, gode mester. smiler
Top Svar Citer
#14450 - 21/12/2012 18:22 Re: Næstekærlighed [Re: Michael]
Harly Offline
godt igang
Registeret: 30/06/2008
Indlæg: 64
Sted: København, Amager.
Kun én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I skal ikke kalde nogen på jorden jeres ‘Fader’; thi kun én er jeres Fader, han som er i Himlene. Ej heller skal I lade jer kalde ‘førere’; thi kun én er jeres fører, Kristus. Og den, der er størst iblandt jer, skal være jeres tjener.”(Matt. 23,9-11)
_________________________
Med velment hilsen, Harly. smiler

Ægte kærlighed er givende, ikke krævende; aktiv, ikke passiv.
Top Svar Citer
#14451 - 21/12/2012 18:40 Re: Næstekærlighed [Re: Harly]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
KORREKT hARLY.

MEN SÅ IGEN, SÅ VAR DET JO HELLER IKKE DIG, SOM SAGDE DISSE ORD, VEL? DU GENTAGER HVAD EN ANDEN HAR SAGT OG DET ER DEN STØRSTE SYND OVERHOVEDET.

DU VED STADIG IKKE HVEM JEG ER, VEL HARLY -

- SELVOM JEG FORTÆLLER DIG DET DIREKTE I DIT ONDE ANSIGT. smiler
Top Svar Citer
#14452 - 21/12/2012 18:51 Re: Næstekærlighed [Re: Michael]
Harly Offline
godt igang
Registeret: 30/06/2008
Indlæg: 64
Sted: København, Amager.
"Den, som hører jer, hører mig, og den, som ringeagter jer, ringeagter mig; men den, som ringeagter mig, ringeagter den, som udsendte mig."(Lukas 10,16)

Har du noget relevant at tilføje, angående indlægets indhold om næstekærlighed? smiler
_________________________
Med velment hilsen, Harly. smiler

Ægte kærlighed er givende, ikke krævende; aktiv, ikke passiv.
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 14 1 2 3 ... 13 14 >


Seneste indlæg
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Tikka
16/06/2019 14:45
Rizq af Allah og Zakat
af ABC
16/06/2019 12:15
Mellemrummet
af Simon
16/06/2019 02:26
MYSTISK IDENTITET
af Gerth
16/06/2019 00:26
Hvad lytter du til lige nu ...
af ABC
14/06/2019 16:05
Nyheder fra DR
GRAFIK Gør du det rigtigt? Sådan fjern..
16/06/2019 14:03
Grenov færdig som formand: Forlænger o..
16/06/2019 13:47
Værste svampesygdom i 35 år: Landmæn..
16/06/2019 13:45
Kæmpe strømafbrydelse: Argentina og Ur..
16/06/2019 13:43
Netanyahus kone dømt for misbrug af off..
16/06/2019 12:59
Nyheder fra Religion.dk
Efterkommer af polsk-jødisk flygtning: ..
13/06/2019 11:47
Hvornår er du buddhist?
13/06/2019 10:35
Religionsundervisning skal være et mød..
13/06/2019 10:03
Har europæerne glemt de kristne værdie..
12/06/2019 10:03
Fællesskaber er afgørende for, om vi o..
06/06/2019 09:14