Som så mange andre ord, Arne, så får virkelighed sin semantiske betydning ved at vi har et antonym, der er en negation til ordet, og dette antonym er fantasi.

Så uanset om der eksisterer flere virkeligheder, og uanset om vi kan fatte dem, så kan vi med sikkerhed afgøre semantisk, at virkeligheder i hvert fald ikke er fantasier.

Og fantasier er, hvad enhver forestilling om en åndelig verden og om overnaturlige væsener er, så virkelighed kan ikke forbindes med tro på anden måde, end at der virkelig er mennesker, der ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Mørkt stof (de 83%) har fået sit navn, fordi det er et antonym til lysende stof, d.v.s. stof, der udsender elektromagnetisk stråling. Det kaldes stof, fordi det har gravitationelle egenskaber, der kan konstateres og måles i virkelighedens verden.

Det glæder mig, at du giver mig ret, Arne. Mennesker kan fantasere om en åndelig verden, men den har ingen eksistens udenfor fantasien hos det enkelte menneske. I fantasiverdener er man mutters alene. De kan ikke deles af andre, for de er lige så individuelle som mennesker selv er.

World-of-Warcraft og Facebook er cyberverdener, som man i en vis grad kan dele, men i troens fantasiverdener må man leve i ensomhed. Det er derfor man i troen bruger mange ritualer for at kunne indbilde sig et fællesskab.

Mvh

Ole Bjørn :o)

wvMåske har Ekim ret, når det siger, at den verden, vi lever i på jorden, ér en illusion eller drøm, som udelukkende skal "bruges" til at fjerne slørene fra den kærlighed, som bor i alle mennesker, således at den eneste sande Virkelighed er vort fællesskab med vore medmennesker og med GUD eller vor fælles Skaber eller Ophav, om man vil. ...

Er ganske klar på, at man jo ikke kan sætte sig hen i et hjørne og sige, at det hele ikke kommer én ved, for det er jo alligevel "bare" noget, man drømmer ...

For er man sat på denne jord, tænker jeg, at der er en grund til det ... og måske er det vor virkelige OPGAVE at skelne mellem Virkeligheden hos Gud, som evig og uforanderlig er Kærlihed og Opfattelsen af livet her med et nødvendigt Ego, som gør alt hvad det kan for at overdøve den stille Guds stemme, som Helligånden prøver at hviske i vort øre.

Er også helt klar på dels, at opgaven ikke kan løses uden guddommelig hjælp ... og egentlig også på, at meget intelligente (i forstandsmæssig henseende) mennesker nok vil have sværere ved at kapere kursets lære ... end mennesker, som måske via hjertet drages til dets lære og visdom. ...

Da jeg jo ikke er sat til at hverken bedømme eller dømme, overlader jeg trygt til højere magter at afgøre, hvad der er vigtigst at tage sig af i livet. ...

Måske er der en tid til alting?

Bare lidt reflektioner - som ingen behøver være enig eller uenig i.

God week-end fra en solbeskinnet Vestkyst
Zenia