Hej Treram..
Flot portal ik'?
"Og netop dette er jo problemet med ihvertfald danske forhold, ingen spørger danske børn om de ønsker at blive "overtalt" til at blive troende kristne, her har forældrerne ret til at pådutte børn deres egen påduttede tro, og skolerne SKAL ligeså prøve at få så mange som muligt overbevist om, at en tro er det eneste rigtige her i verden, det er dette som er forkasteligt, ihvertfald fra mit ståsted".
- For det første synes jeg religioner udgjorde og udgør et problem, men i den forstand, at de distribuerer et falsk verdenbillede gennem virkelighedsanskuelser der ikke er belæg for. Men dels kan vi ikke forgribe os på forældres ret til at opdrage deres børn i henhold til det livssyn de måtte foretrække, og dels er religion som replikation i kulturen alt for dominerende en faktor til, at vi ka' slette påvirkningen fra vores rødder med et fingerknips (ved love). Hva' vi ka' gøre er derimod, at informere os imod bedre sameksistensgrundlag, og det tar sin tid. Det betyder bare, at kulturen langsomt ændrer sig, hvor tidligere grundsyn vil erstattes af andre værdisyn. Det er en bevidsthedsproces, og den slags tar bare sin tid. Sandsynligvis mange generationer. Du skal tænke på, at vi taler om værdisyn nedarvet gennem flere tusinde år - altså gudeidéer m. attributter osv.osv.
"Trosfriheden eksisterer ikke for børnene, de skal fanges inden de selv kan tage stilling, ellers er kirken bange for at blive helt vippet af pinden, det er det det hele drejer sig om og intet andet".
- Små børns tryghed må ses i forlængelse af deres forældre, det er et faktum vi ikke kommer udenom. Så vi ka' ikke forgribe os på forældres børn, med den begrundelse, at vi gerne vil fritsætte dem fra forældrenes mulige religiøse påvirkning. Eneste alternativ er, at argumentere så overbevisende med fornuft for et alternativt livs- ell. virkelighedssyn, at nogen evt. indser en mulig fornuft og ændrer syn. Men dét, ikke at tro på guder, er jo ikke en ideologi med tilhørende traditioner for mulig tryghed, hvorfor religiøse troende med rette vil sige: "du har jo intet at tilbyde som erstatning, hva' skal jeg bruge din kritik til?". Og dét er jo også hvad mange rent faktisk udtrykker. Forældre, uanset livssynet, ønsker jo tryghed for deres børn. Overgangsfasen mellem tryghed på et religiøst fundament til tryghed på et andet, vil sandsynligvis bare ta' sin tid. Vi kommer ingen vegne ved bare at låse os inde i forbud mod religiøse idéindhold - og dét er, hvad jeg grundlæggende forstår ved Oles syntese.
"Så jeg er enig med Ole at vi bør kræve trosfrihed og ikke religionsfrihed. Med trosfrihed bliver de der er troende jo ikke dårligere stillet, men der bliver forhåbentligt taget mere hensyn til børnene stilling, således at de selv først i myndig alder behøver tage stilling til, om de ønsker en religiøs prægning".
- Vi må fastholde forældre som de endegyldige ansvarshavende forsørgere for børnene, ikke staten. Vi drukner i tåbelige love.
mvh
Simon