I en række debatter citerer både Arne og Thomas digte af Sheik Rumi, i islamiske lande kendt som Mevlana (læreren) fordi han var en af grundlæggerne af sufismen, en esoterisk filosofi som nyder en vis udbredelse i mange islamiske sekter til imamernes irritation.
Sufismens center ligger i Konya i Tyrkiet, og et af de mest kendte udtryk for den er munkeordenen "de hvirvlende derwisher", som Kemal Atatyrk forbød at danse, men som siden har fået lov til at opføre deres dans en gang om året til ære for Mevlana.
Dansen er meget symbolsk og består i, at munkene pirouetterer i timevis mens de langsomt bevæger sig rundt på gulvet i komplicerede cirkelbevægelser, ledet af en dansemester. Dansen skal symbolisere planeternes gang om solen. Højre håndflade vender opad for at modtage universets energi, venstre håndflade vender nedad for at sprede den ud over jorden.
Mevlanas digte kan ikke oversættes. Deres skønhed består ikke i ordenes mening, men i deres rytme som både fornemmes når de reciteres på arabisk til akkompagnement af ney fløjten og i den kalligrafiske fremstilling af dem. Mevlana kaldte selv ney fløjtens toner som universets musik, og det falder helt i tråd med min egen erfaring, at man kun forstår et folk, når man forstår deres musik, noget som både Arne og Thomas helt ignorerer, fordi de ikke forstår, ar forståelse ikke handler om at udlægge en tekst efter egen overbevisning, men om at forstå budskabet fra forfatteren.
Optagelserne af derwisherne på youtube er gennemgående af en dårlig kvalitet, og kan ikke måle sig med dem, som jeg har hjembragt fra Konya, men jeg har fundet en optagelse på nettet på 52 minutters ney fløjte i høj kvalitet. Den viser næsten alle nuancer af ney fløjtens muligheder, og giver mig en oplevelse af samme intensitet, som jeg havde i Konya. Her er linket:
http://www.youtube.com/watch?v=9SS9iLdAVZU&feature=related Vælg at lytte til den med lukkede øjne en sen aften, hvor du føler trang til at meditere. Rejs ud i ney fløjtens univers, så har du taget det første skridt på vejen til at forstå Mevlana og sufismen.
Mvh
Ole Bjørn :o)
Svar
Citer
