|
1
registreret Arne Thomsen
179
gæster og
24
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#13951 - 20/10/2012 15:56
Re: Trosfrihed – idéernes mødested
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7184
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Zenia (Ja, jeg må jo se at blive "ædru" igen  ).
Dit eksempel om Moskvas gadebørn minder mig om et andet humanitært projekt af meget lignende karakter.
Det drejer sig om børn i Bodh Gaya i delstaten Bihar, en af de fattigste i Indien.
Det er en nær bekendt af mig, der har realiseret en "drøm"(klik) fra de unge dage, og som bestemt ikke har været uden næsten uovervindelig modgang, men som alligevel lykkes - omend det jo er "en dråbe i ørkenen".
(Hvorfor det netop blev nær en ludfattig landsby ikke langt fra Bodh Gaya (klik), ved jeg ikke, men jeg er ret sikker på, at det ikke har med at gøre med, at det var her, "den historiske Buddha", Siddharta_Gautama (klik), sad under et træ og nåede "den fuldkomne oplysning")
En af de yderligere gode sider ved sagen er, at det er lykkedes hende at få ganske mange danskere med i projektet. Det er en stor fordel, for hendes helbred er svigtende.
Det har dog ikke afholdt hende fra endnu engang at tage den lange rejse derover sammen med andre danskere, der gradvis skal tage over.
Jeg tror ikke, hun vil benægte, at børnehjemmet er en Sjæleopgave for hende - og nu for mange andre tillige
Og du er jo ikke selv uden erfaringer her, forstår jeg, siden du allerede har dømt dig selv til at være egoistisk, fordi du har det bedre, når du ikke giver op.
Det er jo nok ikke den værste form for egoisme 
Angående mine ikon-oplevelser og om der her ligger en sjæleopgave, har jeg faktisk altid været i tvivl.
Jeg er jo ikke i tvivl om, at stedet og dette "malede stykke træ" har givet mig inspirationer til åndelige berigelser, der går langt ud over, hvad den ortodokse kristendom og samtlige øvrige religioner har at byde på.
Og så sent som i september i år: Hvorfor har jeg ikke set det før?
En udstråling af kærlighed, så stærk, så stor, så altomfattende, så ren, så ægte.
I mere end 25 år har jeg hver sommer mødt denne ikon, og det, den symboliserer eller siger, og alligevel har jeg været halvvejs blind i alle årene!
Det er klart, at jeg er glad, lykkelig, taknemmelig, begejstret over, at jeg får lov at opleve dette.
Og holde min kæft, det kan jeg jo ikke, men dels er det svært at finde de rigtige ord, ligesom det også er svært at leve "det rigtige liv", og dels kan jeg jo ikke vide, om det, der begejstrer og beriger mit liv, nu også kan interessere andre mennesker.
Jeg vil jo ikke være missionær, så jeg er vel nærmest en ikke-missionær, der ikke kan holde sin kæft af bare begejstring; det kunne man vel også kalde at være en gammel nar, og det har jeg det faktisk ret godt med
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (20/10/2012 16:02)
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#13953 - 21/10/2012 17:35
Re: Trosfrihed – idéernes mødested
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Kære Arne: Tænker over det, du skriver omkring dine oplevelser på "din" græske ø. ... Som jeg ser det, har din Sjæl kaldt dig til oplevelsen med Ikonen - og dens kalden følger du ved at gentage ... og gentage besøget gennem årene - for du KAN ikke andet. ... Hver gang med nye indsigter til følge, og disse mærker dine omgivelser og relationer -helt uantastet af, om de nu også kan registreres i materien eller ej. ...! Det er så kun min mening, men jeg ville nu aldrig være bekendt at kalde en ikon for et "stykke malet træ" på nedgørende viis, som oplevet her på sitet. ... Oplever det næsten som helligbrøde i lyset af, hvad Ikonen har betydet for dig - dit syn på verden - og det, du derefter har delt med andre bl.a. her. M.v.h. fra en helt ædru Zenia
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#13954 - 21/10/2012 23:33
Re: Trosfrihed – idéernes mødested
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7184
Sted: Sydsjælland
|
|
Kære Zenia (Ja, det ka' ikke være mindre denne gang! )
Jo, det er da et kærlighedsforhold, jeg har, til det sted og den ikón, hvor mit liv udvidede sig på en lykkefyldt måde - og fortsætter dermed for næsten hver gang, jeg kommer dér.
Jeg husker tydeligt den første gang, hvor jeg fra den dybeste fortvivlelse ved at se ind i mig selv (ved ikónens hjælp) bogstavelig talt blev "ramt af lyset", da jeg kom ud i det mennesketomme klosters sollys - og pludselig følte mig fuldkommen lykkelig.
Straks begyndte jeg at spekulere, men omgående fik jeg min forstand til at holde kæft - til fordel for bare at nyde lykken umiddelbart (Her er forstanden jo alligevel ubrugelig, så det ville være rent tidsspilde at begynde at analysere og logisk bearbejde).
Og lykkefølelsen har jeg stadig - samtidig med at horisonten fortsat udvider sig, mens den altomfattende kærligheds intensitet tiltager (langt udover kristendommens næstekærlighed - medmindre man oversætter kærligheden til gud til: kærligheden til, at universet eksisterer).
Man kan vel sige, at det er en vidunderlig skøn idé, der præsenterer sig i billedsprog.
(I den ortodokse kristendom er de skrevne ord, Bibelen, og det billedligt udtrykte, ikónerne, ligestillede; det har jeg ikke svært ved at forstå)
Og det "sprog" er vi mennesker jo mere eller mindre modtagelige for, ligesom det gælder det musikalske "sprog".
MÃ¥ske kan man kalde det en direkte og umiddelbar intuitiv oplevelse (hinsides al forstand), hvis f.eks. et billede malet af Vincent van Gogh eller en symfoni komponeret af Ludwig van Beethoven "siger" en noget.
Og siger det ikke en noget, er det vel forståeligt, at man opfatter det som blot et lærred med maling på eller noder på noget papir, som v.hj.a. et symfoniorkester bliver til lyd.
Det kan vel sådan set - og hørt - være fair nok, ligsom en ikón så blot er en træplade med maling på
I hvert fald generer det ikke mig, at mange har det sådan, men jeg kan da håbe, at de så finder andet, der inspirerer og begejstrer
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (21/10/2012 23:35)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
