annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3756279
Et andet syn 1140445
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 883726
Jesu ord 793710
Spirituel omsorg 758088
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 122 gæster og 16 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 5 af 5 < 1 2 3 4 5
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#13983 - 26/10/2012 13:29 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: ole bjørn]
Zenia
Uregistreret

Hej Ole:

Interessant læsning her. Tak for det. smiler
I øjeblikket følger jeg en række mindfullness foredrag og indføring i hvad man vel kan kalde bevidst nærvær. ...

Som garvet meditationsudøver (gennem mere end 30 år) er der egentlig ikke så meget nyt (for mig) at hente her, og dog er der altid mulighed for at lære noget nyt. ...

I aftes talte vor underviser om det at stræbe efter LYKKEN ... og jeg tog følgende til mig af det, hun sagde:

Det skader og vil forstyrre det bevidste nærvær, hvis man stræber for ambitiøst efter LYKKEN.

Derimod anbefalede hun os, at vi begyndte at samle på lykke-øjeblikke. ... Små ting, som gav glæde, og som sammenlagt pudsigt nok kunne føre til større LYKKE ... uden anstrengelser blot ved at VÆRE til stede og opmærksom på alt det lyse og gode i livet. smiler ...

Som et eksempel på at samle på lykke-øjeblikke nævnte hun, at vi piger skulle gøre det samme, som vi gjorde som små, da vi samlede på glansbilleder, og for mig rullede i samme nu billedet op af de smukkeste engle, jeg engang som lille samlede på. Jeg så dem for mig - forskellige, men alle smukke, og nogle med strejf af sølv, næsten som stjernestøv ...

Så det vil jeg fremover bestræbe mig på: Ikke at samle på glansbilleder - men på øjeblikke af lykke ... og jeg skal hilse og sige, at der er SÅ mange af dem, at jeg næsten kan blive høj af LYKKE. ...

M.v.h. - og god week-end hele vejen rundt.
Zenia
Top Svar Citer
#13984 - 26/10/2012 14:02 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: Anonym]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1041
Kære Zenia

Ja, samlergenet kender jeg alt for godt til ... og i mange forskellige kategorier smiler ... hvor den største og mest betydningsfulde er "Lykke-samlingen" ler ... men lykke i "bredden" og ikke kun i "højden" (mening og ikke eufori) ...

Jeg kan være jublende og vildt glad, og jeg kan være dybt ulykkelig og fortvivlet ... men jeg glemmer aldrig, aldrig nogensinde at være "solfanger" ... heller ikke i fortvivlelsen. Det er nok min allerstørste vuggegave i livet og noget, jeg er dybt taknemmelig for at være blevet "begavet" med ...

Det er virkelig Guds NÅDEGAVE til mig og mit liv ... og til mine medmennesker smiler

"Hele vejen rundt" (=KNUS) fra RoseMarie
Top Svar Citer
#13985 - 26/10/2012 14:31 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: Anonym]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Kære Zenia.

Som det jo fremgår af mine indlæg, så er lykkefølelse ikke noget permanent, for der sker hele tiden noget, som kan forstyrre denne følelse. Det gør heller ikke spor, for enhver følelse vil svækkes i styrke, hvis den fastholdes i længere tid, præcis som vore nerveimpulser svækkes i styrke, hvis påvirkningen fortsætter uændret. Så billedet med at "samle på lykkelige øjeblikke" er ikke helt skævt.

Men der, hvor niveauet af lykke for alvor viser sig, er i evnen til at regenerere efter de stød, som livet giver. Jeg kan ikke være sur eller vred ret længe ad gangen, for så melder lykkefølelsen sig igen med fornyet styrke, når jeg genkalder mig, hvor meget jeg har at glæde mig over. Uden denne evne ville jeg næppe leve i dag, for livet har givet mig nogle stød så alvorlige, at de ville få de fleste til at bukke under, og jeg har været tæt på døden flere gange.

Men sammenlagt har dette kun udviklet min psykiske regenerationsevne, og jeg føler medlidenhed med mennesker, der kan bære på en surhed og bitterhed i årevis, selv mod deres søskende, som det ofte ses. Derfor råder jeg altid mennesker til at tilgive de mennesker, der har gjort dem ondt, ikke for de andres skyld, men for ens egen. Som et kinesisk ordsprog så poetisk udtrykker det: Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hovede, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår.

Men selv om man tilgiver folk i sit sind, behøver man jo ikke at omgås dem, hvis de ikke har ændret sig. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)





Top Svar Citer
#14006 - 29/10/2012 14:26 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1560
Sted: Nørresundby
Hvad der gør mig lykkelig.

At tænke selv, eller at arbejde med min hjerne, reflektere selvstændigt over en problemstilling. Hvilket er hvad man i vesten forstår ved meditation (Descartes meditationer er berømte i den sammenhæng).

Koncentration gør mig lykkelig. Og man koncentrerer sig altid om noget. Man kan endda koncentrere sig om sig selv, om at finde sig selv igen, sit gode gamle selv igen, humør og gejst og energi/vitalitet, hvis noget har gjort at man er blevet bragt ud af sig selv (ikke er sig selv og er ude af sig selv eller man har mistet kontakten/forbindelsen til sig selv (det er meget op til en selv mental hygiejnisk at undgå demens, mindre psykotiske tilfælde og psykisk sygdom)).

At kunne koncentrere sig om noget og at kunne slippe denne koncentration igen, slappe af og så vende tilbage igen etc.. Det kan være koncentration om at løse en praktisk arbejdsopgave, det kan være at løse drilske ja djævelske sudoku'er eller matematiske opgaver, det kan være at løse en eksistentiel krise (ensomhed fx, eller stress fx eller en sygdom man er blevet ramt af (det være sig lige fra dårlig kondition og trist humør (grundet fx sorg) til en alvorlig livsstilssygdom, ja ligefrem livstruende cancer). Alt sammen noget der kræver at man reagerer med en stor personlig indsats, noget der virkelig kræver en betydelig respons, ens fulde opmærksomhed og intelligens, koncentrerede indsats. At kunne se og finde en spændende udfordring i alle disse opgaver og vanskeligheder livet kan byde et menneske på, og at tro der findes en løsning, en lykkelig eller i det mindste en tilfredsstillende udgang på disse opgaver og vanskeligheder; er at være ude over den højst ulykkelige passive offerrolle alt for mange mennesker befinder sig i, hvor livet minder om en lang sygehistorie, klage og beklagelsessang, konstante hælden vand ud af ørerne om hvor forfærdeligt hårdt livet er og hvor synd synd synd det er for en selv eller andre. Livet har nok at byde på i sig selv og der er ingen grund til at flygte over i et religiøst uvirkeligt ingenmandsland fordi man keder sig eller ikke tør være med i kampen, den egentlige kamp som den konkrete virkelighed har så rigeligt at byde ind med.

At udfordre sig selv med en opgave der kræver mod og en koncentreret indsats finder jeg er lykkebefordrende.

Vor moderne civilisation byder ikke altid på de helt store fysiske udfordringer. Derfor har jeg givet mig selv den udfordring at jeg som minimum skal løbe 10 km hver dag, uanset hvor mange kilometer jeg har cyklet, svømmet, vandret den pågældende dag eller i det hele taget uanset hvor fysisk hårdt et program jeg har været igennem, eller uanset mit eget velbefindende (om jeg er træt, forkølet eller syg og har høj feber). Jeg har nu gjort det siden den 30 december 2011. Min krop har på denne udfordring, responderet med en bedre kondition til følge og jeg har tabt mig, smidt nogle kg. Jeg har fået stærkere sener, led, knogler og muskler, ud over mit bedre kredsløb, iltoptagelse, forbrænding, koordination og bevægelsesøkonomi mm.. Jeg har udviklet respekt og en øget agtpågivenhed overfor mine løbeture og ved at overspisning og for megen alkohol er usundt og at manglende søvn og alvorlige konflikter med andre mennesker og sygdom så vidt muligt bør undgås. De sidste forhold hører ind under intelligensen, hvad jeg med min intelligens kan gøre for at jeg kan klare den daglige udfordring jeg har stillet mig selv. Altså noget skyldes at jeg udvikler bedre og bedre fysik, eller kondition, og andet skyldes min klogskab, intelligens. Således ses det også at være en hovedeopgave, opgave for min intelligens, det er ikke blot en fysisk/biologisk udfordring jeg har stillet mig selv. Eller ihvertfald til at kunne løse den udfordring eller opgave jeg har stillet mig selv, kan jeg også med fordel bruge mit hovede, intelligens (omtanke).

Den respekt (frygt), agtpågivenhed, og bekymring, omtanke og cognitiv bearbejdning, jeg har udviklet overfor de minimum 10 km løbetur der venter hver dag uanset hvad, har ændret radikalt på min cognitive neurobiologiske karakterstruktur, fx er hippocampus vokset en del. Det er hippocampus og lille hjernen især der er på spil eller med til at indbygge ("google mappe eller neocortical kortlægge) mine daglige løbeture som et rytmisk musisk visuelt sammenhængende "hormoni forLØB", løb, jeg erindringsmæssigt (hukommelsesmæssigt) råder over, hvor hormonerne på spil er dopaminkredsløbet og dets relation til adrenalin og nor-adrenalin. Hvorfor jeg er blevet meget bevidst om sygdommen parkinson, og for sjov skyld taler jeg om at jeg lider af parkinson eller atypisk parkinson, på de dage hvor mit bevægeapparat, mine bevægelser, løbebevægelser, er besværede og slet koordinerede og jeg i udtalt grad mangler at blive understøttet af dopamin og adrenalin og nor-adrenalin, der ellers gør løbet musisk let, legende og ubesværet, fyldt med nydelse og fryd (lykkefølelser, i forbindelse det vi kalder for "runners high").

Langdistanceløbere har højere intelligens end hvad man ud fra gennemsnittet ellers kunne forvente. Dette mener jeg især skyldes: den forbedrede koncentrationsevne; høje arausal niveau (vågenheds og opmærksomheds -niveau hidrørende den sympaticuske frygt kamp/flugt aktivering (det er iøvrigt frygt der evolutionsbiologisk er den vigtigste enkelt faktor i udviklingen af vores store hjerner som frygt spiller for hvert enkelt individ er afgørende rolle for normal hjerneudvikling, noget man med fordel kunne indbygge i stress-forskningen og mindfulness))); det forbedrede dopamin kredsløb og hippocampus gode form/tilstand. Og ja i det hele taget dette at være rask og sund, er befordrende for ens intelligens, ja vi ved jo alle at sygdom i den grad kan sænke vores intelligens så meget at vi slet intet magte i den sammenhæng og vi udskyder og overlader intelligens krævende opgaver til vi blive raske igen.

Med det her indlæg i forbindelse lykken vil jeg påpege at et menneske bliver lykkelig af at udfordre sig selv, stille sig selv overfor tilpas svære opgaver og prøvelser, som det seriøst er beskæftiget med eller kæmper med at finde en løsning på. Dette har neurobiologien også fundet at den nydelse er den største, der følger og kræver en større indsats ydelse/anstrengelse. De største lykkeoplevelser findes efter en besværlig kamp, efter at tilpas store udfordringer er overvundet. Det er en del af vores autonome nervesystems logik, at den parasympaticuske belønningsmekanisme fungerer bedst efter at der har været en betydelig sympaticusk kamp flugt indsats fra vores side.

mange veloplagte krigeriske kamp flugt hilsner fra Tiger -dyret HansKrist.

der altid er på flugt fra løgn og bedrag og i kamp med løgn og bedrag (djævelskab), som Ekim, om at frygt ikke eksisterer og at den ydre verden/virkelighed ikke eksisterer og at alt er en monistisk subjektivistisk ursuppe grød af upersonlig etwas kærlighed der skulle gennemsyre universet. FØJ for opium for folket at sende i omløb, og tænk sig at man anno 2012 kan blive terapeut der skal hjælpe andre ved at uddanne sig på EKIM-sk vis, gys gys. Derudover er EKIM en uvidenskabelig, ukritisk og uhistorisk udlægning af kristendommen, fyldt med alvorlige fejl, som det er et plagiat af Christian Science som jeg om noget er ganske fortrolig med. EKIM gir folk en falsk fornemmelse af at de har forstået kristendommen som kun få, og dette irriterer mig at folk ikke gider være kritiske, videnskabelige og historiske i deres tilgang kristendommen.

Man skal være kritisk og bevare sin sunde fornuft og forstand. Så derfor hellere ekstatisk fornuft der ikke ødelægger vores sunde kritiske fornuft, men rent faktisk ud fra neurovidenskabelig forskning, øger vores almene intelligens.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#14059 - 06/11/2012 11:49 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Det, der mest af alt gør mig lykkelig, er forståelse, for den er nøglen til alle former for lykke. Det kan næppe udtrykkes bedre end det græske udråb: Heureka (jeg har fundet det), som bl.a. tillægges Arkimedes, da han pludselig indså løsningen af et problem.

Følelsen af forståelse er selve lykkefølelsen. Den optræder i utallige former, f.eks. når man har en "religiøs åbenbaring", når "tiøren falder" i en vittighed, når man møder en, man synes man svinger perfekt sammen med, når man uventet kommer til en sum penge, der kan løse et økonomisk problem, når man finder ud af at løse en umulig opgave, når man oplever sammenhængen i naturen, når man forstår, at en frygt man havde, var ubegrundet o.s.v.

Følelsen af forståelse kan udmærket være en illusion, et selvbedrag, men lykkefølelsen er reel nok, og man kan fysisk mærke den, især i brystet som en lyst til at trække vejret dybt og ilte blodet, der strømmer til hjernen og medvirker til en berusende fornemmelse, som man ikke kan bevare i længere tid, men som efterlader en fredfyldt og glad.

Men hvis det afsløres, at forståelsen var et selvbedrag, så kommer modreaktionen, en deprimerende følelse af, at alting måske er falsk, og at intet hænger sammen mere. Det er den psykologiske grund til, at mennesker klynger sig til gamle opfattelser. Instinktivt føler de, at depressionen lurer på dem, hvis de giver slip på deres overbevisninger.

Jeg var ret ung, da dette gik op for mig, og siden har mit liv været en jagt på ægte forståelser af naturen, af livet, af menneskene og af mig selv, en konstant søgen efter holdbare kendsgerninger, der kunne sættes i forbindelse med hinanden til en forståelse, der gav mig denne lykkefølelse. Ind imellem tog jeg grusomt fejl og blev skuffet i mine forventninger, men depressionerne var hurtigt overståede ved at finde nye sammenhænge, der gjorde mig glad.

Jo flere brikker, man får sat på plads i livets store puslespil, jo lettere bliver det at se det store billede, men hvis man klamrer sig til nogle få brikker, som man med magt søger at presse sammen til et lille billede, som man forestiller sig er løsningen på alt, så er man sårbar, for hver en ny brik kan ødelægge billedet og kaste en ud i en depression om verdens falskhed.

Jeg er for længst ude over denne fare. Jeg får nye brikker hver dag, og de glider smukt på plads i billedet. Desværre kan jeg ikke dele mit puslespil med andre endnu, så glæden er kun min egen. Men jeg kan lære andre at sortere brikker og sætte dem sammen til deres eget billede, som ikke giver dem chokerende overraskelser.

Det er op til hver især, om man vil lede efter en større sammenhæng, end om vil vil klamre sig til en tro på, at man har fundet den, med den deraf følgende risiko for at ens verden styrter sammen.

Men andres misforståelser kan ikke ødelægge min forståelse og tilhørende lykkefølelse.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
annonce
Side 5 af 5 < 1 2 3 4 5


Seneste indlæg
Spiritualitet - skitser og udkast
af Tikka
27/06/2019 03:00
Hvad lytter du til lige nu ...
af Tikka
27/06/2019 02:47
CAFE OPLYSTHED
af Gerth
27/06/2019 01:38
Mellemrummet
af Simon
25/06/2019 18:38
Lyser på vej
af Simon
24/06/2019 21:53
Nyheder fra DR
Brand i Det Danske Hus i Paris
26/06/2019 22:55
Kendt naturformidler raser over bi-afliv..
26/06/2019 22:18
Uffe Tang: Disse seks navne er gode bud ..
26/06/2019 21:45
Planer om togbro over Vejle Fjord lever ..
26/06/2019 21:35
Efter sag om Dan-Bunkering: S vil skærp..
26/06/2019 21:30
Nyheder fra Religion.dk
Kan kastesystemet og FN's menneskerettig..
25/06/2019 06:00
Sankthanstale: Hold op med at brænde kv..
20/06/2019 11:10
Kan man være buddhist og hinduist på s..
20/06/2019 06:00
Lektor: Paludan viser, hvad frihedsretti..
18/06/2019 08:25
Hvad er tøjetiketten i folkekirken?
18/06/2019 06:00